[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Lørdag aften d. 26. oktober 2019 blev det store Knæk Cancer indsamlingsshow sendt på TV2. Og Vordingborg var udpeget til at være stedet hvor aftenens lysceremoni skulle finde sted.

Hele eftermiddagen og aftenen var der koncerter med forskellige kunstnere på scenen ved siden af Gåsetårnet. NOAH gav koncert op til selve lysceremonien, der blev sendt direkte på TV2 som havde værterne Puk Elgaard og Abdel Aziz Mahmoud på stedet. En strømafbrydelse hos TV2 betød i øvrigt, at der tidligere på aftenen blev sendt noget længere tid fra Vordingborg end først planlagt.

Et flot oplyst ruinterræn gav en flot ramme til arrangementet. Stafet for Livet Vordingborg var arrangør og flere lokale virksomheder og foreninger har støttet op om projektet og dermed været med til at gøre arrangementet muligt.

1022 lysposer

Dieter Bruun fra Stafet for livet Vordingborg udtaler til Vordingborg.net: “Vi fik solgt ialt 1022 lysposer.
Dagen gik faktisk helt som planlagt. Det var en rigtig god dag – hele dagen var der ro på. Jeg havde et fantastisk hold bag mig som bare fik dagen til at glide, både styregruppen og alle de frivillige. 
Skønt også med alle de lokale kunstnere der spillede så god musik hele dagen fra scenen og da først mørket havde lagt sig over pladsen var det så smukt med alle de lys både på gåsetårnet,  i træerne og på borgmuren rundt. Og ikke mindst den meget meget smukke Knæk Cancer blomst som vi fik lavet. Det var meget rørende og smukt at se og være en del af. TAK Vordingborg”. 

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":