lystfisker

Vordingborg Kommune og Fishing Zealand inviterer nu fremtidige og nuværende erhvervsmedlemmer i Fishing Zealand-netværket til møde om lystfiskeriets potentiale og servicering i Vordingborg Kommune. Mødet afholdes onsdag den 2. marts 2016 kl. 14.30 på Residens Møn.

I 2016 sætter Vordingborg Kommune og Fishing Zealand fokus på samarbejde med erhvervslivet og inviterer derfor både aktive og kommende medlemmer til netværksmøde, med fokus på de mange muligheder og store potentialer, der ligger i lystfiskerturismen på Møn og Sydsjælland.

Mødet har til formål at inddrage erhvervslivet, hvorfor størstedelen af mødet vil blive brugt på at brainstorme og netværke, hvilket der bliver rig mulighed for, da kategorier lige fra overnatningssteder over bådeudlejning til lystfiskeguider, restauranter og outdoorbutikker er inviteret.

Mødet finder sted onsdag den 2. marts 2016, kl. 14.30, på Residens Møn, Langelinie 44 i Stege. I Vordingborg Kommune arbejder Fishing Zealand sammen med biosfære koordinator Annette Tenberg. Ønsker du at deltage i mødet bedes du derfor sende din tilmelding til Annette på mail: anrg@vordingborg.dk senest torsdag den 25. februar.

Fishing Zealand er et regionalt samarbejde, der består af flere forskellige samarbejdspartnere, herunder Danmarks Sportfiskerforbund, adskillige kommuner på Sjælland og Øerne, frivillige lystfiskere, lokale virksomheder og turistorganisationer. Tilsammen arbejder de for at sikre en bæredygtig lystfiskerturisme og forbedre fiskemulighederne i hele regionen. Samarbejdet har eksempelvis ført til uddannelse af fiskeguider, som kan hjælpe lystfiskere og bidrage til den optimale lystfiskeoplevelse. Du kan læse mere om Fishing Zealand samarbejdet på www.fishingzealand.dk.

Kilde: Vordingborg Kommune

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":