[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Færre børn og unge skal ryge i fremtiden. Det er et af de mål, som Vordingborg Kommune har forpligtet sig til at arbejde mod gennem indtrædelse i det nationale partnerskab Røgfri Fremtid. Det skriver Vordingborg Kommune i en pressemeddelelse.

Partnerskabet Røgfri Fremtid er opstartet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden og består indtil videre af 188 forskellige organisationer, kommuner, regioner og virksomheder.

Målet med partnerskabet er at samarbejde om, at ingen børn eller unge under 18 år ryger i 2030, og at færre end 5% af den voksne befolkning ryger.

Tre overordnede budskaber

Gennem partnerskabet har Vordingborg Kommune forpligtet sig på at støtte visionen om et røgfrit Danmark, og de tre hovedbudskaber er:

  • Børn og unge har ret til at vokse op uden røg, og sammen tager vi ansvar for, at det bliver muligt
  • Sammen vil vi skabe et røgfri fremtid, hvor flere børn og unge får bedre muligheder for at skabe sig et sundt og godt liv
  • Sammen vil vi sikre, at færre ryger, så færre bliver syge af tobaksrøg

Vordingborg Kommune har allerede i dag fokus på rygestop for både unge og voksne, blandt andet gennem en række veletablerede rygestopforløb med høje succesrater. Og senest har flere skoler og kommunale virksomhedsområder indført røgfri arbejdstid. Men med partnerskabsaftalen lægges der op til, at der skal fokuseres yderligere på at forebygge, at børn og unge overhovedet begynder at ryge.

Røgfri fremtid også et ønske fra de unge

Formand for Sundhed, Senior og Ældreudvalget, Mette Høgh Christiansen, er glad for partnerskabsaftalen, da rygning uden sammenligning er den enkeltstående livstilsfaktor, der har størst negativ betydning for folkesundheden.

“Med aftalen starter vi en proces, hvor vi på tværs af hele kommunen skal drøfte, hvordan man med fornyet kraft lokalt kan understøtte, at færre børn og unge begynder at ryge.
Røgfri fremtid er ikke kun et ønske fra voksne, men også fra børn og unge på skolerne. Og det lytter vi til.
Selvom vi har set en stigning i antallet af unge, der ryger, skal vi huske, at langt de fleste unge fortsat ikke ryger. Og vi ved, at det gør en forskel, når både institutioner, skoler, forældre og virksomheder sammen sætter klare rammer i forhold til rygning. Netop derfor skal vi ikke kun arbejde med dette fra politisk hold, men helt lokalt og i den takt og med de hensyn, der skal tages lokalt”, slutter udvalgsformanden.

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":