[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Formålet med Vordingborg Festuge er, at lave en festuge for hele landsdelen og skabe et økonomisk overskud, der uddeles til børn og unge, idræt og kultur. Og det har i år betydet, at festugen har kunnet hjælpe Bokseklubben Tårnet 74 med en ny boksering.

Flere fordele

Den nye boksering giver flere fordele til Tårnet 74:

  • Hurtig opsætning til mindre stævner og til træning. Det tager 20 min. med den nye ring i forhold til en almindelig ring, som tager 3 timer at stille op.
  • Fleksibel – Kan transporteres til diverse bokseevents rundt i byen.
  • God til Diplomstævner (Prøvekampe). Sådan 4 arrangementer har Tårnet 74 allerede indgået aftale om i samarbejde med DGI Huset Vordingborg i den kommende sæson.

Borgmester Mikael Smed indviede den nye boksering fredag d. 20. september 2019 til et boksestævne i Iselingehallen i Vordingborg. Bokseringen blev navngivet “Vordingborg Festuge Ring” og er en såkaldt gulv boksering.

“Boksestævnet er Vordingborg BoxCamp, der er europas største for amatørboksere. Stævnet løber over 3 dage fra d. 20. – 22. september 2019 i Vordingborg og har 179 tilmeldte boksere fra syv forskellige lande”, fortæller Jens-Peter Hansen fra Tårnet 74.

Arrangørgruppen fra Vordingborg Festuge var også til stede til arrangementet og overværede indvielse og ibrugtagning af den nye boksering.

Der er mange foreninger, der har ansøgt om del i overskuddet fra årets festuge. Og Vordingborg Festuge vil meget snart komme med information om hvilke foreninger, der udover Tårnet 74, får penge i år.

Det store stævne har 179 tilmeldte boksere
Borgmester Mikael Smed indviede den nye ring med vand sammen med Jens-Peter Hansen fra Bokseklubben Tårnet 74
Den nye ring blev hurtigt taget i brug
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":