Pixel
+45 31 13 13 87 mail@vordingborg.net

Vordingborg Kommune har i dag den 12. april fået tilsagn fra Realdania om støtte på 7.8 mio kr. til udvikling af stationsområdet. Med tilsagnet fra Realdania får vi nu ekstraordinære muligheder for at skabe en attraktiv port til Vordingborg, og for at gøre arbejdet i områdefornyelsesprojektet De
Røde Løbere færdigt.

”Vi er bare så glade, for de muligheder vi nu får for at skabe en endnu mere attraktiv by, og vi er stolte over, at der også fra Realdanias side sker en anerkendelse af, det arbejde vi gør her for at udvikle Vordingborg.” Sådan lyder det fra formand for Vordingborg kommunes udvalg for Plan og
Teknik Michael Larsen, efter at kommunen i dag fik besked fra Realdania om støtte på 7,8 millioner kroner til udvikling af stationsområdet i Vordingborg.

Sammen med etablering af ny attraktiv bymæssig bebyggelse med blandede boliger, vil der kunne skabes en ny attraktiv bydel øst for stationen i Vordingborg. En bydel, der både understøtter ønsket om øget bosætning i Vordingborg Kommune og ønsket om en mere levende, tæt og moderne bydel. En bydel som i kraft af sin beliggenhed vil blive Vordingborgs nye port til bymidten.

Stationsområdet vil kunne medvirke til at opfylde kommunens vision om byen med et attraktivt uddannelses- og ungdomsområde. Området skal omdannes til et ankerpunkt for den vestlige del af Algade og ikke mindst et samlingspunkt for byens unge og studerende. Her skal stationsbygningen
udvikles som byens nye Campuscafé hvor unge fra uddannelsesstederne kan få et frirum og hvor unge iværksættere eventuelt kan få en arbejdsstation.

Fra stationen skal der gennem den nye boligbebyggelse, som er planlagt i den nyligt vedtagne lokalplan for området, skabes et nyt byrum, der forbindes til Algade og dermed skabe sammenhæng til bymidten. Det betyder at den fysiske og visuelle kontakt mellem tre af byens vigtigste funktioner – uddannelsesområdet, stationsområdet og bymidten bliver skærpet.

Kilde: Vordingborg Kommune


Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Følg:
Facebooktwitteryoutubeinstagram
Modtag Vordingborg.net’s Nyhedsbrev
Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes én til to gange om ugen.