ny_11DSC_0058

Borgcenteret skruer op og går helt i selvsving for at lave den sjoveste, (u)hyggeligste og mest spændende vinterferie på Danmarks Borgcenter fra mandag til fredag i uge 7. Der kan ikke loves sne og kælkevejr – kun at det bliver en alletiders vinterferie for hele familien alligevel!

Tag med på rundtur i Gåsetårnet med Ridder John, som kan en masse røverhistorier (de fleste af dem sande) og hør om de spændende begivenheder, der udspillede sig i det gamle middelaldertårn. Oplev også en vild belejring af borgen og byen i 1300-tallet, og (hvis du tør) så kig ind til den gamle tårnheks, der bor helt alene allerøverst oppe.

På iPad´en kan du lytte til spændende histoier om borgen og de gamle konger, og du kan jagte middelalderens fabeldyr og sagnvæsner. Med spillet Ghost Hunt befinder du dig i en virtuel verden på borgterrænet – men så livagtigt, at du tror, at væsnerne er der i virkeligheden!

Det er ikke uhyggeligt det hele!
Ude på middelalderlegepladsen kan du prøve at gå på stylter, svinge et sværd, spille spil og meget andet, og ved bålfadene kan du lune dine hænder og bage dig et lækkert snobrød.

Prøv også bogstavskattejagten og historiequizzen, som ikke er spor svær, og når du trænger til at sidde lidt ned og slappe af, kan du hygge dig i Børnens Borgcenter med at rulle lys, lave tinsmykke, perlekæde eller slå en mønt – og der får du sikkert også en god røverhistorie. For de mindste er der også eventyrlige fortællinger på iPad guiden.

Det bliver ren vinterhygge og gode oplevelser for hele familien – tag varmt tøj på og afsæt bare det meste af dagen, for der bliver nok at lave både ude og inde.

Feriebillet
Der er en særlig feriebillet til børnene som inkluderer: Bage snobrød, låne en iPad guide, omvisning i Gåsetårnet med Ridder John, bogstavskattejagt, historiequizz, besøge udstillingshuset, to valgfrie aktiviteter i Børnenes Borcenter samt et sæsonkort, der giver barnet gratis adgang til Danmarks Borgcenter (inkl. iPad guide) i hele 2016, ifølge en betalende voksen.

Feriebilletten koster 100,00 kr og kan købes mandag – fredag i uge 7

Vinterferietilbud
To børn med feriebilleter, kan gratis medtage en voksen i udstillingshuset, Gåsetårnet og udstillingspavilloner (eksl. iPad guide).
Restaurant Borgen sørger for en kop varm kakao eller suppe, og for de sultne er der et par gode frokostmenuer til børnevenlige priser.

Åbningstider i vinterferien
Udstillingshus, Gåsetårnet og pavilloner: Alle dage kl. 10 – 16

Børnenes Borgcenter aktiviteter: Mandag – fredag kl. 11 – 15

Omvisninger i Gåsetårnet: Mandag – fredag kl. 11.30 og kl. 14.00 (max. 25 deltagere pr. gang)

Danmarks Borgcenter
Slotsruinen 1
4760 Vordingborg

www.danmarksborgcenter.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Kom med din kommentar til "Vinterferie på Borgen" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.