Onsdag den 6. september slår Rosenfeldt Gods og AHP VIN dørene op til en vin-aften “Kun for Kvinder”. Vinverdenen har traditionelt været domineret af mænd, men rigtig mange kvinder også fået interesse for de ædle dråber.

“”Kun for Kvinder” bliver et anderledes og spændende arrangement, og det er helt fantastisk med den opbakning der er til arrangementet. Over 50 kvinder er tilmeldt”, siger Annie Holm Pedersen fra AHP VIN og fortsætter – “Vi har været så heldige, at få fat i to gastronomiske eksperter: – Gourmetkokken Jesper Brinkløv, med erfaring fra både Kong Hans og Søllerød Kro og som bl.a. i 19 år har drevet det tidligere HJALET i Bakkebølle Strand. Jesper er kendt for at forvandle råvarer til skønne lækkerier. – “Chokoladekrigeren” Morten Borup; Chokolade er et kapitel for sig og bruges i alle hjørner af kagefremstilling og konditorkunst, og god chokolade er en følsom størrelse, der kræver en helt særlig omsorg og opmærksomhed. Morten Borup er en af de dygtigste chokolade- og kagemennesker herhjemme. Og titlen “Chokoladekriger” har Morten fået tildelt af Claus Meyer, med hvem Morten har et tæt samarbejde med.”

Denne aften skal der smages på Jesper Brinkløvs lækre tapas samt Morten Borups delikate chokoladedessertkage. Hertil serveres der 8 forskellige vine som bliver præsenteret af Annie Holm Pedersen fra AHP VIN.

www.ahp-vin.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":



Kom med din kommentar til "Vin-aften “Kun for Kvinder” – på Rosenfeldt Gods" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.