[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

I den seneste tid har Sydsjællands Håndboldklub kørt et forløb med 2. og 3. klasserne på Gåsetårnskolen og Kulsbjerg Skolen i Vordingborg Kommune med et formål om at lære eleverne at spille håndbold. I den forbindelse vil klubben gerne informere om, at de har et hold i netop denne aldersgruppe.

Så hvis du har en dreng eller pige, årgang 2010 eller yngre, så er de velkomne til at komme forbi og prøve kræfter med håndboldsporten på klubbens u9 hold. Her står klubbens 5 trænere klar med åbne arme til at skabe gode oplevelser for enhver der skulle være interesseret.

Sved på panden og smil på læben

Håndbold for de små kræver ikke at man kommer til træning 2 gange om ugen. Man kan komme i det omfang man har lyst til. Der er ikke fastlagt kampprogram for dem før jul, men der vil evt. blive et par stævner for dem der har mod på det.

Træningen vil have fokus på opvarmning, motorik, boldteknik, skud, spil, fællesskab samt leg. Der er garanti for sved på panden og smil på læben.

Der er mulighed for gratis træning i de første 14 dage, så kom gerne og mærk efter om håndbold kunne være noget for netop dit barn. Træningen foregår om mandagen kl. 16:45-17:45 i VU-hallen. Om torsdagen foregår træningen i Kastrup-hallen kl. 17:30-18:30.

Mere information om klubben og hold kan findes på klubbens hjemmeside: https://sydsjhk.dk/

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":