Billeder fra oversvømmelser i Vordingborg og Kalvehave

2019 begyndte med stormvejr og efterfølgende høj vandstand mange steder. Her kan du se billeder fra onsdag eftermiddag d. 2. januar hvor vandet stod højt i både Kalvehave og Vordingborg. Til gengæld skinnede solen så mange brugte dagen til at tage ud og kigge på oversvømmelser, der kan være flot at se på – selvom det naturligvis ikke er så sjovt for dem der har bygninger, der bliver skadet af vandet.


[ngg src=”galleries” ids=”63″ display=”basic_thumbnail”]




Nytårstale 2018/2019 ved borgmester Mikael Smed

Igen i år kan du høre Vordingborg Kommunes borgmester Mikael Smed’s nytårstale på Vordingborg.net. Hør borgmesteren fortælle om året der gik og tanker om vigtige fokusområder i den kommende tid.




Gratis WiFi i Vordingborg fra 2020

Vordingborg er på listen over de byer som EU har udvalgt til, at være med i “WIFI4EU”, som betyder, at der i 2020 skal være gratis offentlig wifi til borgere og turister i tusindvis af europæiske byer. Det skriver Computerworld.dk.

Der er 15 danske byer blandt de 2.800 udvalgte byer og Vordingborg er altså en af disse.

Du kan læse mere om WIFI4EU her:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/policies/wifi4eu-free-wi-fi-europeans

Og her kan du se listerne over hvilke byer, der er blevet udvalgt:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/winners-wifi4eu-call-announced




McDonald’s åbner i 2019 ved afkørsel 41 Vordingborg

McDonald’s har købt en 5700 kvadratmeter stor grund i Business Park Vordingborg ved afkørsel 41. Her opfører de en fastfoodrestaurant, som forventes at åbne i løbet af efteråret 2019.

Den verdensomspændende fastfoodkæde har allerede overtaget grunden, og vil her opføre en restaurant og drive-in. Der er gennem længere tid blevet lagt mange kræfter i at tiltrække større virksomheder til erhvervsarealet, som nu giver endnu et resultat. En Shelltank og en ladestation for elbiler er således også undervejs.

Og det er da også en glad borgmester Mikael Smed, der ser frem til at McDonald’s nu rykker ind i Business Park Vordingborg. ”Jeg er flere gange blevet spurgt, om der ikke kunne komme en fastfood restaurant til Vordingborg kommune. Med McDonalds’ etablering ved Stensved sker det, og det vil glæde mange, ikke mindst fordi der følger mange lokale arbejdspladser med især for vores unge mennesker” siger Mikael Smed.

Udviklingsdirektør Jan Michelsen påpeger, at McDonald’s placering på ved afkørsel 41 får stor betydning for den videre udvikling af det kommunale erhvervsareal. ”Tidligere har DCC Energi købt et areal i Business Park Vordingborg for at åbne en Shelltank. Vi har også solgt en grund til det internationale selskab IONITY, som er stiftet af de store bilkoncerner BMW Group, Daimler AG, Ford Motor Company og Volkswagen Group med Audi og Porsche. De vil opføre en topmoderne og hurtig ladestation for el-biler. Og når nu også McDonald’s rykker ind, så vil endnu flere virksomheder få øjnene op for Business Park Vordingborgs gode og centrale beliggenhed. Det er som at spænde to lokomotiver foran et godstog. Så jeg tror på, at vi nu vil se en væsentlig hurtigere udvikling af erhvervsarealet,” siger han.

Med grundsalgene til DCC Energi, IONITY og McDonalds, er der kun en enkelt ledig erhvervsgrund tibage i 1. etape af erhvervsarealet Business Park Vordingborg. Vordingborg Kommune er derfor nu i fuldt gang med at byggemodne 2. etape, som ligger umiddelbart nord for Mønsvej og etape 1 erhvervsgrundene.

Kilde: Vordingborg Kommune




VIF sejr i Serie 1 – Vordingborg IF mod Holmegaard GB d. 1/9-18 – Se hele kampen her [Video]

Kampen bød på masser af mål og drama. VIF vandt kampen 5-1. Specielt ét mål har sikkert givet anledning til en del snak efterfølgende.

Vordingborg IF og Holmegaard GB mødtes til Serie 1 opgør på Vordingborg Stadion d. 1. september 2018 og du kan se hele kampen her:




Glade unge mennesker, flotte kjoler og smarte biler – Galla på ZBC Vordingborg [Video]

Galla på ZBC Vordingborg fredag d. 29. juni 2018. Ankomster, rød løber og glade studenter.

Se video her:




Nyt gavlmaleri ved Bykontoret i Algade i Vordingborg

Til kulturnatten i Vordingborg d. 1. juni 2018 blev der afsløret et nyt gavlmaleri i Vordingborg.

“Det er en del af De Røde Løberes områdefornyelse. Det er lidt et symbol på den måde vi har arbejdet de sidste 3 år med involvering i vores projekter. Gavlmaleriet er opstået i et samarbejde mellem Vordingborg Lokalråd, Bevaringsforeningen, Facaderådet, Frivilligcenter Sydsjælland-Møn og brugerne af bykontoret”, fortæller Rosa Philippine Schollain, arkitekt og projektleder for Områdefornyelsen De Røde Løbere – og fortsætter:
“Efter nogle møder blev vi enige om, at hyre Kunstart 44 ind til opgaven fordi de tidligere har malet i byen – bl.a. det tidligere Birdhouse.”, 

Rosa Philippine Schollain

Mia Sloth Møller, billedkunstner og underviser hos Kunstart 44 fortæller: “Det er på en måde et undervisnings-projekt. Jeg skulle lige til at planlægge et nyt undervisningsforløb, da Philippine kontaktede mig for at høre om vi var interesserede i at lave et gavlmaleri her. Jeg var lige præcis i gang med et andet gavlmaleri og elsker det – så, yes – det er det vi gør.”

Mia Sloth Møller

“Det er blevet et undervisningsforløb for eleverne og et samarbejde mellem mig og eleverne – vi har sammen arbejdet os frem til et motiv, været til møder, købt materialer og har sammen udført det til sidste penselstrøg.”

Rosa Philippine Schollain er glad for involveringen og understreger, at: “Vi mener hvis man er med til at skabe byrum, så får man et andet forhold til sin by. Vi vil rigtig gerne have, at de unge i kommunen får et godt forhold til deres kommune og by så de måske engang kommer tilbage efter de har været ude og studere – eller bliver her.”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 




1. Maj i Vordingborg

Se taler fra 1. maj arrangement i Vordingborg d. 1. maj 2018 her:

Bl.a. taler med:
Estrid Husen. HK
Mikael Smed. Borgmester, Vordingborg
Martin Gralt. Forlketingskandidat, Ø
Brian Bressendorff, Folketingskandidat, A
Else-Marie Langballe Sørensen. Viceborgmester, SF




Silo ramte bibliotek – sådan ser der ud dagen derpå

Silosprængningen fredag d. 6. april gik som bekendt ikke som planlagt. Heldigvis skete der kun materiel skade og der forestår nu et større oprydningsarbejde samt genopbygning af Kulturarkaden.

Her kan du se billeder taget et lille døgns tid efter den uheldige sprængning:

Se sprængningen, der gik helt galt her.




Se sprængning der går galt af stor silo på Vordingborg Sydhavn [Video]

Fredag d. 6. april 2018 kl. 16:45 blev siloen på Vordingborg Sydhavn sprængt og væltede med et ordentligt brag. Rigtig mange mennesker var mødt op i det herlige forårsvejr for at se den gamle silo falde omkuld.

Siloen var beregnet til af vælte samme vej som ved den tidligere sprængning af trappetårnet, men siloen væltede i stedet for over mod Kulturarkaden og ødelagde en del af bygningen.

Se video med sprængningen er siloen her:

Se også den tidligere sprængningen af det tilhørende trappetårn, klik her.

”Sådan noget må ikke ske, men jeg glæder mig først og fremmest over, at ingen personer kom til
skade.”
Sådan lyder det fra borgmester Mikael Smed i en pressemeddelelse fra Vordingborg Kommune efter, at sprængningen af den 53,5 meter høje tidligere cementsilo på Vordingborg Sydhavn i dag gik helt galt.

Siloen, der tidligere har tilhørt Aalborg Portland, er købt af KISS Real Estate, der på området vil
opføre et byggeri indeholdende hotel, boliger, kontorer, café og konferencefaciliteter. Det var et
professionelt sprængningsfirma, som KISS Real Estate havde hyret, der havde ansvaret for at få
lagt siloen ned på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.

Ved sprængningen væltede siloen 180 grader den forkerte vej i forhold til sprængningvirksomhedens beregninger. Så i stedet for at lægge sig pænt ned, så smadrede siloen hele det ene hjørne af Kulturarkaden, som rummer bibliotek og musikskole.

”Jeg var lige så chokeret, som alle de mange andre som havde taget opstilling i sikkerhedsmæssig
forsvarlig afstand for at overvære sprængningen, da siloen pludselig væltede den forkerte vej.
Heldigvis var Kulturarkaden et af de sikkerhedsmæssigt afspærrede områder, hvorfor der ikke
opholdt sig nogen mennesker i bygningen,” siger Mikael Smed.

”Nu skal vi nøje have undersøgt hvor meget af Kulturarkaden, der er blevet ødelagt, og om det har
indflydelse på hele bygningens stabilitet. Derefter skal vi hurtigt tage stilling til, hvad det kommer til
at betyde for bibliotek og musikskole. For der er ingen tvivl om, at det ikke er i morgen lørdag, at
bibliotek og musikskole åbner igen. Hvornår det kan lade sig gøre afhænger af hvad
undersøgelsen af skaderne viser,” siger Mikael Smed.




Der er tæt opløb om Årets Idrætspriser, der uddeles d. 18. april

Onsdag den 18. april fordeles 40.000 kr. til lokale idrætsudøvere og ildsjæle – og der er spænding til det sidste.

Feltet er tæt, når Vordingborg Idrætsråd og Vordingborg Kommune i samarbejde med Øernes Revision og Møns Bank holder fest i DGI Huset Vordingborg onsdag den 18. april. Der skal fordeles fire hovedpriser samt en række priser for lokale præstationer i DM, NM, EM og VM.

– Det er imponerende at se den drivkraft, der findes i det lokale idrætsliv, siger Henrik Pape, formand for Vordingborg Idrætsråd og medlem af juryen. Der bliver virkelig ydet en kæmpe frivillig indsats rundt omkring.

Juryen består derudover af repræsentanter fra Vordingborg kommune samt Øernes Revision og Møns Bank, der sponserer priserne, så der er noget at dele ud.

Stærke nomineringer

Festen starter allerede kl. 17.30 med spisning, og fra kl. 19 går det så løs med overrækkelserne.

Årets idrætstalent/idrætsudøver er en person eller et hold, der har ydet en ekstraordinær præstation eller indsats ud over det sædvanlige i det forgangne år. Modtageren profilerer sin aktivitet og har et potentiale, der kan videreudvikles. Vinderen kan se frem til 10.000 kr.

– Her har vi nomineret tre personer, som udfolder deres idræt på hver sin måde, fortæller Henrik Pape. Det er bueskytten Simon Olsen, billardspilleren Anders Henriksen og svømmeren Maya Krogh Brønnicke.

Årets idrætsleder/ildsjæl er en leder, som gennem en årrække har ydet en særlig frivillig og uegennyttig indsats i en af Vordingborg Kommunes idrætsforeninger. Også her kan vinderen se frem til 10.000 kr.

– Vi har fundet frem til fem ledere, som alle har fokus på deres foreningers ve og vel, fortsætter Henrik Pape.

De nominerede er Jens-Peter Hansen, Preben Villadsen, Lars Lejre, Per Damkjær og Suzanne Wittrock – de to sidstnævnte er indstillet som én prismodtager.

Årets Idrætsforening er en forening eller afdeling, som i det forløbne år har gennemgået en særlig udvikling og/eller løftet sig til gavn for området. Vinderen modtager 12.500 kr. – og “Runner up” (nr. 2) modtager 7.500 kr.

Nomineret her er Vordingborg Billard Club, Ørslev Gymnastik og IF, Bokseklubben Tårnet 74, Bogø IF og Nyråd IF.

Åbent for alle

Alle er velkomne i DGI Huset onsdag den 18. april.

– Vi håber, at mange foreninger vil se spisningen som en oplagt mulighed for at “aflønne” deres frivillige kræfter for indsatsen i det forløbne år, siger Henrik Pape.

Det er gratis at deltage i selve prisoverrækkelserne fra kl. 19, mens spisningen koster 169 kr. pr. person (inkl. en øl/vand eller vin). Tilmelding på www.moensbank.dk/sport senest den 16. april 2018.

Ørslev Gymnastik og IF er blandt de nominerede til Årets Idrætspriser i Vordingborg kommune.




Uffe Lorenzen på STARS

Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose.

Han har huseret på den danske rockscene siden slutningen af 80’erne og fik et gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de første bands vandt P3 Prisen og siden spillede to år i træk på Orange Scene på Roskilde. Senere fulgte et endnu større gennembrud med Spids Nøgenhat, der nærmest blev folkeeje med singlen ‘Lolland Falster’ og albummet “Kommer Med Fred”, der indbragte to DMA priser og to Steppeulve.

Uffe Lorenzen har efterhånden spillet en del solokoncerter de seneste år, men nu tager han på sin første større turné sammen med sin 12-strengede akustiske guitar, der tager ham rundt i hele Danmark. Materialet vil bestå af nye sange fra hans første soloalbum “Galmandsværk”, Spids Nøgenhat klassikere og udvalgte covers af personlige favoritter fra 60’erne og 70’erne”Et magisk syrebad af følelser” lød overskriften i Politikens 6-stjernede anmeldelse af Uffe Lorenzens solokoncert på Roskilde Festival 2017.

Lørdag // 14.04.2018
Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg

Siddende // Billet: 120,- // Studerende + ung under 18 år: 80,- // Pris i døren: 140,-

Billetter købes på stars.dk




Jonatha Brooke (US) på STARS

Jonatha Brooke er en af USA’s største singer-songwritere
En eminent sangskriver, sanger og guitarist, kendt for sine gribende tekster og sine komplekse harmonier. Hendes musik er tekstbaseret, virtuos og original folkrock eller americana, der naturligt indplacerer hende i arvefølgen efter Woody Guthrie. Efter mere end 35 år på scenen må hun i dag betegnes som en af USAs absolut største indenfor genren og som indbegrebet af en story-teller.

Hun er musikernes musiker – en eminent guitarist – og sangskrivernes sangskrivere – en sublim tekstforfatter. Og ikke bare det: Hun er en performer, en entertainer og et sandt livsstykke.

Denne søndag eftermiddag på STARS supporteres hun af MC Hansen & The Sentiment

Søndag // 15.04.2018
Start kl. 15:00 // Døre kl. 14:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 170,- // Pris i døren: 190,-
Billetter købes på stars.dk

Jonatha Brooke




Alex Riel/Stefan Pasborg ”UNIVERSE” med Annisette på STARS

To af de største trommeslagere i dansk jazz, ALEX RIEL og STEFAN PASBORG, indtager scenen med Savage Roses ikoniske stemme ANNISETTE og den gambianske kora-spiller DAWDA JOBARTEH.

Alex Riel og Stefan Pasborg tager lytteren med på en rejse gennem deres fælles univers af rytmik og harmoni, fortid og nutid, rock, jazz og verdensmusik, nærvær og improvisation, power og puls – indrammet med lydbilleder tegnet af Savage Rose, vestafrikansk kora over swing til Igor Stravinsky og New Orleans street parades.

De har inviteret nogle helt særlige gæster ind i deres ”Universe”, og det er en fornøjelse at kunne præsentere denne enestående konstellation: Alex Riel og Stefan Pasborg med Annisette, Dawda Jobarteh på kora, Dan Hemmer på Hammond-orgel og guitaristen Niclas Knudsen.

Savage Rose
Sammen var Alex Riel og Annisette med til at danne det nu legendariske rockorkester Savage Rose i 1967, som gennem årene har haft en unik national og international karriere med Annisettes soulede og kraftfulde stemme samt orkestrets kontinuerlige støtte til “alle undertryktes kamp for frihed og ægte demokrati” som deres adelsmærke.

Dawda Jobarteh
Jobarteh er en mester på kora, den 21-strengede kalabasharpe. Han har udviklet en sublim, personlig spillestil, der spænder elegant fra afdæmpede melodiske passager til hektiske rytmiske løb, ofte med brug af pedaleffekter på koraen. Jobarteh er derudover en fremragende sanger og en musiker, der gerne bringer sine vestafrikanske rødder i samklang med andre musikalske kontekster bl.a. med Pierre Dørges New Jungle Orchestra og Moussa Diallo. Dawda Jobarteh og Stefan Pasborgs duo-album fra 2016 blev nomineret til 4 DMA og kom på det amerikanske magasin New York City Jazz Records liste “Honorable Mentions 2016”.

Tilføj dertil, at Stefan Pasborg og Niclas Knudsen i gennem det seneste årti har spillet sammen i Ibrahim Electric, der med stor gennemslagskraft på de danske og udenlandske scener spiller en energisk og eksperimenterende musik, der favner genrer som jazz, funk, afrobeat, surf og rock.

Og sidst men ikke mindst Hammond-organisten Dan Hemmer – én af de mest anerkendte organister herhjemme, som har spillet med navne som Steve Gadd, Povl Dissing, Michael Blicker og mange flere.

Line-up:
Alex Riel, trommer
Stefan Pasborg, trommer
Annisette, vokal
Dawda Jobarteh, kora
Niclas Knudsen, guitar
Dan Hemmer, Hammond B-3

FÆLLESSPISNING PÅ SMALLSTARS
Varm op til koncerten med dejlig mad og hyggeligt samvær

Til denne koncert lægger SMALLSTARS hus til fællesspisning inden koncerten. Vi spiser et godt måltid mad sammen ved lange borde. Maden serveres ved bordene i skåle og fade, som man deler med sine bordfæller, og det kan være, du skal be’ din sidemand række dig brødet ligesom derhjemme.

Maden leveres af Duevang fra Præstø, og menuen er enkel, men selvfølgelig god, sund og veltilberedt med årstidens bedste råvarer

Dørene åbner kl. 18.30. Maden serveres kl. 19.00. Prisen er 120 kr. inkl gebyr og kan kun købes som tilkøb til koncerten.

Fredag // 13.04.2018
Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 340,- // Pris i døren: 360,-
Billetter købes på stars.dk

Tilkøb FÆLLESSPISNING på SMALLSTARS for kr. 120,-




Atombombe på Danmarks Borgcenter

Nu kan man møde atombomben i en ny udstilling på Danmarks Borgcenter. Atombomben er én af de fire opfindelser, som Danmarks Borgcenter præsenterer i sin nye udstilling Rethink War. Her kan man møde stigbøjlen, kanonen, atombomben og computeren og høre historien om, hvordan de fire opfindelser har ændret vores verden gennem de sidste 1000 år.

En amerikansk atombombe er nok den meste spektakulære af de genstande, som man kan se, når Danmarks Borgcenter søndag den 25. marts slår dørene op for sin nye udstilling Rethink War. Men man kan også møde stigbøjlen, kanonen og computeren og et helt nyt digitalt kunstværk i en unik
museumsoplevelse af en historie, der er meget aktuel for os alle og har været det i 1000 år.

Udstillingen fortæller historien om, hvordan vi altid har brugt vores største opfindsomhed for at beskytte os mod de ting, der truer os. Nogle gange dukker der nye opfindelser op, som ændrer ved alt hvad vi kender og tvinger os til at tænke helt nyt. Stigbøjlen, kanonen, atombomben og computeren er netop fire opfindelser, der ikke bare har tvunget os til at tænke nyt, men som har ændret krigen og vores verden gennem de sidste 1000 år. Og som bliver ved med at udfordre os.

”Vi er lige igen blevet mindet om, hvor aktuel den digitale trussel er, med nyheden om hvordan millioner af Facebook-brugere har fået stjålet og misbrugt personlige oplysninger for at påvirke et demokratisk valg”, fortæller Thomas Tram Pedersen, der er afdelingsleder på Danmarks
Borgcenter. ”Den digitale trussel med hacking, identitetstyveri og fake news er nye ting, som vi forsøger at beskytte os mod. Netop derfor har vi taget computeren med i den nye udstilling, sammen med atombomben, som nu i 70 år har hængt som en trussel over os alle og stadig gør
det. Der er historien om 1000 års opfindsomhed og disruption – for en sikkerheds skyld.”

Udstillingen Rethink War fortæller om opfindelserne og vores måde at bruge dem på. Den er på mange måder en fortsættelse af museets udstilling Borge, Konger og Magt, som igen kan ses på museet, fordi den blandt andet fortæller blandt andet historien om, hvorfor den mægtige
kongeborg i Vordingborg blev bygget, og hvorfor den blevet revet ned. ”Den nye udstilling giver nogle helt aktuelle forklaringer på, hvorfor vi bygger borge for at beskytte os.”, udtaler Keld Møller Hansen, der er direktør for Museum Sydøstdanmark. ”Vi vil gerne give vores publikum nogle helt aktuelle og lokale indgange til historien, som vores gæster kan forholde sig til. Og den nye udstilling gør indtryk!” slutter Keld Møller Hansen, som søndag åbner udstillingen for publikum.

Sammen med udstillingen Rethink War genåbner museet også udstillingen om Borge, Konger og Magt. I den anledning inviterer museet alle til at opleve de nye udstillinger til en snigpremiere søndag den 25. marts kl. 14-16, hvor der er fri entré til udstillingerne.

Fra mandag kan man besøge udstillingerne og få de fantastiske fortællinger på museets iPadguide, som har fået nyt og opdateret indhold. Udstillingerne kan ses året ud.

De fire genstande i Rethink War:

Stigbøjlen
Få historien om den vigtigste opfindelse siden hjulet. Stigbøjlen gav frygtede rytterhære større
rækkevidde og slagkraft. En trussel der førte til opførelsen af middelalderens gigantiske borge.
Stigbøjle fra 1500-tallet. Fundet i Vordingborg.

Kanonen
Hør om dét våben, der stadig er det vigtigste i alle krige. En opfindelse der startede et
våbenkapløb, der stadig er i gang.
Dansk forsøgskanon fra 1750. Netop denne kanon havde nær dræbt Frederik d. 5., da den skulle
demonstreres på Amager Fælled.

Atombomben
Det første våben der med ét slag kunne udslette livet som vi kender det. Få historien om en
opfindelse så farlig, at kun truslen om den ”totale gensidige udslettelse” har kunne redde os.
Artillerigranat af typen M424, 203 mm Variable Yield nuclear shell (1961-1993). Denne granat lå
klar i et depot i Tyskland og skulle I yderste konsekvens affyres af danske styrker mod en
invasionsflåde i Faxe Bugt med danske kanoner.

Den digitale trussel
Den nye trussel. Nu kan alle med den rigtige viden og en computer lamme vores hverdag. Fjenden
er hvem som helst. Målet er et samfund, der er dybt afhængige af digitale systemer.
Dell Lattitude 13’’ laptop med Windows 7. Beslaglagt af danske specialstyrker i Afghanistan i 2013
Udstillingen omfatter også 10 helt nye film, hvor eksperter fra Danmarks Borgcenter,
Forsvarsakademiet og Forsvarets Efterretningstjeneste fortæller om våbenkapløbet, de fire
opfindelser og deres perspektiver.

Endelig omfatter udstillingen en helt ny video-installation, hvor firmaet Dark Matters har brugt
200 avisoverskrifter fra de sidste tre måneder, til at vise, hvordan vi lige nu opfatter trusler.




Påskelørdag indtager Humørekspressen STARS i Vordingborg

Forestil dig lyden af Jukeboks, brun bodega, skummende øl, livets glæder og sorger fortolket af en håndfuld af Danmarks dygtigste musikere og sangskrivere, så har du en idé om, hvad HUMØREKSPRESSEN er.

Første single er den ufatteligt ørehængende ‘Godter På Vej’.

Humørekspressen er et band, hvor alle spiller og synger, og alt er live. Leveringen er i skabet, og bandets glæde ved musikken smitter publikum, hvilket flere mennesker allerede har oplevet, da Humørekspressen på deres debuttur optrådte på københavnske bodegaer som Jaguaren og Fingerbøllet, Bakken i Kødbyen, Ruder Konge i Roskilde samt Dansk Top Prisen 2017 i Herning, hvor bandet var på plakaten med Hansi Hinterseer, Birthe Kjær og Kandis.

Humørekspressen består af fire medlemmer: Frandsen (aka Pharfar), Krølstrup (aka Klumben), Strejferen (aka Chapper) og Peber (aka. Peter Lützen fra Panamah), der er dedikeret til humørmusik inspireret af traditionerne fra guldalderen i Dansk Toppen fra 70’erne.

Musikken kredser om positive emner som venner, fest og kærlighed, men også hårde tider som skilsmisse og ensomhed, for humør kan jo både være godt og dårligt. De fire medlemmer har alle en imponerende baggrund inden for musik og underholdning med platinsælgende hits, prestigefyldte priser og utallige sceneoptrædener. Sammen har de en hjertevarm forkærlighed og respekt for dansktop, man mærker ved første akkord.

Debutalbum udkommer i Maj 2017.

Påskelørdag // 31.03.2018
Start kl. 22:00 // Døre kl. 21:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Stående // Billet: 100,- // Pris i døren: 120,-
Billetter købes på stars.dk




Sidste chance for at opleve Turboweekend! Hør dem på STARS i Vordingborg

Den Københavnske gruppe, som siden 2006 har udgivet 4 studiealbums, 2 EP’er og et livealbum, samt givet mere end 500 koncerter i ind- og udland, har efter 12 år besluttet at stoppe samarbejdet for at hellige sig andre projekter.

Koncerten på STARS vil således en af de sidste chancer for at opleve bandet live og samtidig være gruppens farvel til publikum.

TURBOWEEKEND består af:
Vokal: Silas Bjerregaard Lassen
Bas: Morten Køie
Trommer: Martin Øhlers Petersen
Keyboards: Anders Stig Møller

Langfredag // 30.03.2018
Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Stående // Billet: 195,- // Studerende + ung under 18 år: 160,- // Pris i døren: 200,-
Billetter købes på stars.dk




Østkyst Hustlers er tilbage – og spiller på STARS

De tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk er tilbage på STARS!

Vi skal tilbage til 1998 for at finde ØSTKYST HUSTLERS’ sidste studiealbum. Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tværtimod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste.

”Vi har Danmarks fedeste publikum”, siger Peyk. ”De gamle fans er blevet voksne, og en helt ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af de nye sange, der skal med i live-settet, men én ting er sikkert: publikum bliver ikke snydt for klassikere som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ og ’Hustlerstil’. Som Bossy siger: ”For os handler det om at lave en fest, og hvis vi sender publikum hjem uden hæse stemmer og ømme ben, så har vi ikke gjort vores job ordentligt”. Jazzy nikker og tilføjer: ”Det er heldigvis ikke sket endnu”.

Før koncerten er der fællesspisning på SMALLSTARS. Maden bliver leveret af Duevangs Spisehus og vil stå på bordet kl.19.00. Dørene åbner kl. 18.30. Spisebilletten købes som tilkøb til koncertbilletten og koster 120,-

 




Trappetårn ved silo sprængt væk – Se video her

På Sydhavnen i Vordingborg blev trappetårnet ved den gamle silo sprængt væk fredag d. 9. marts 2018 kl. 10.

D. 6. april sprænges selve siloen også væk – det hele for at gøre plads til en stor, ny bygning, der bl.a. er tiltænkt til hoteldrift.

Se video af sprængningen her:




STARS præsenterer Hugo Helmig – Support: Mille Naomi

Den unge musiker Hugo Helmig, der er søn af Thomas Helmig, har over den seneste tid høstet flere priser på sit musikalske talent.

Allerede nu i karrieren spæde start høster han adskillige priser på sit store talent, og ved musik-prisuddelingen GAFFA-prisen har han netop vundet to priser: en for ”Årets navn” og en for ”Årets hit”.

Hugo Helmig glæder han sig til at komme ud i hele landet og møde publikum live og til koncerten på STARS har Hugo Helmig samlet et ungt hold af talentfulde musikere, som spiller op til popfest tilsat soulede, funky og blues-inspirerede toner.

Hugo Helmig henter sin musikalske inspiration fra store singer-songwritere som John Mayer og Ed Sheeran. Første singlen ’Please Don’t Lie’ er en veloplagt popsang om at skrue lidt ned for selviscenesættelsen på de sociale medier og slippe sig selv fri. Hugo udtaler selv:

”Vi ønsker alle at vise os som perfekte på de sociale medier, men det er der jo ingen, der er. Det er ærgerligt, at det er blevet normen, at vi skal fremstille os selv på denne her overmenneskelige måde. ’Please Don’t Lie’ er en kærlig opsang til os alle – inklusive mig selv.”

Support: Milli Naomi
Med sine blot 18 år er MILLI NAOMI stadig et spirende stjerneskud på den danske musikscene, men hendes stemme forblænder lytteren og giver oplevelsen af en erfaren sangerinde, som i årtier har udviklet og forfinet sit instrument.

Stemningsfuld, smuk, sofistikeret singer-songwriter- musik, som rammer dér, hvor sårbarhed og ærlighed formidles i perfekt sammenspil med musikken. Med sine sjældent fine harmoniske akkorder, et romantisk, hudløst – og til tider smertende tekstunivers – er hun klar til at gøre sin debut på de danske spillesteder, når hun over to måneder skal supportere Hugo Helmigs tour.

Milli Naomi er vokset op i Helsingør og begyndte som 12-årig at synge – på cyklen på vej til skolen, på værelset foran spejlet – og har siden haft sangen som eneste hobby.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på tour – jeg glæder mig til at komme ud og spille min musik og til at få en masse live-erfaring. Det er et stor privilegie og det bliver lærerigt og sjovt at opleve livet på turné”, siger Milli Naomi.

Lørdag // 17.03.2018 – Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 130,- // Studerende + ung under 18 år: 80,- // Pris i døren: 150
Billetter købes på stars.dk