Rasmus Seebach

Rasmus Seebach

Den allerede udsolgte Vilde Vulkaner Vordingborg 2016 har nu navnene på kunsterne på plads.

Rasmus Seebach bliver uden tvivl hovedattraktionen på festivalen, som også byder på bla. Cisilia, Dúné og Shaka Loveless.

Alle gode gange tre….
Vilde Vulkaner Vordingborg plukker fra øverste danske musikhylde og kan for tredje gang præsentere hitmageren-popkongen over dem alle, som årets hovednavn på Vilde Vulkaner 2016.

Det er selvfølgelig cd-aktuelle Rasmus Seebach der hentydes til.

Rasmus Seebach spillede første gang på Vilde Vulkaner i 2010 og sidste gang i 2012 og altså nu igen i 2016.

Vilde Vulkaner Festivalen, som på rekordtid fik udsolgt de 11.000 billetter, kan desuden præsentere:

– Cisilia som kommer med masser af gåpåmod, charme og attitude. Og med hitsingler som ”Vi To Datid Nu” og ”Luftballon” har den unge Cisilia taget danskerne med storm. Hun kan også bryste sig af at være den yngste vinder af en Danish Music Award-statuette, da hun vandt i kategorierne ”Årets Hit” og ”Årets Nye Danske Navn”, ved DMA 2015.

– Shaka Loveless som netop nu en af de meste succesfulde artister på den danske musikscene. Siden sin solodebut i 2012 er han blevet streamet mere end 35 millioner gange.

– Dúné som siden 2001 har udsendt tre albums, og efter forsanger Matthias Kolstrup’s medvirken i ”Toppen af poppen” er bandet mere aktuel end nogensinde.

– Djämes Braun som sender nyt materiale på gaden inden sommeren 2016, og som tidligere har lavet den vildeste fest på Vilde Vulkaner.

– Ankerstjerne kommer og kaster håndtegn til børnene. Ankerstjerne udgav det nyeste Album “For Os” i foråret 2015. Et album der høstede flotte anmeldelser.

– Go Go Berlin rocker tirsdag aften for de ca. 3500 gæster der vælger, at ankomme til Vilde Vulkaner tidligt.

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":