Pixel
31 13 13 87 [email protected]

Vokalgruppen Real Moments fylder Kulturhuset Multicum med flotte toner fredag den 16. november

De er fra Sydsjælland. De kan synge. Og de har snart leveret 100 roste koncerter på 10 år…

Real Moments består af 7 semi-professionelle sangere fra Næstved og Præstø. I 2011 varmede de op for Caroline Henderson, og ved den lejlighed blev de nævnt som “Sydsjællands svar på Manhattan Transfer”. Siden er det gået slag i slag for gruppen, som har sunget i adskillige kirker og forsamlingshuse landet over.

Nu står koncert nr. 96 for døren, og den bliver helt særlig. Her vil gruppen nemlig give to sæt med alle deres Greatest Hits gennem årene. Det sker i Kulturhuset Multicum i Mern fredag den 16. november kl. 20.00. Der er mulighed for spisning fra kl. 18.00.

Swingende jazz

Real Moments er meget inspireret af vocaljazz og numre som ‘Operator’ og ‘Blue Champagne’.

På repertoiret er også kendte sange i overraskende udgaver, fx ‘Det var en lørdag aften’ i et imponerende swing-arrangement og Coldplays stadionrocker ‘Viva La Vida’, her dog omsat til en inderlig hymne. Det gode, gamle SweDanes-nummer ‘Side By Side’ bliver leveret med blæsere og hele pivtøjet, alt dog frembragt helt uden instrumenter!

Traditionel dansk kormusik er også på programmet, svenske folkemelodier, gospel, barbershop og negro spirituals. Koret går heller ikke af vejen for et gammelt Sanne Salomonsen-hit som ‘Det’ ikke det, du siger’ eller Michael Jacksons ‘Black Or White’ i et stramt rytmisk arrangement.

Endelig tager koret også livtag med store klassikere som ‘Bridge Over Troubled Water’ og ‘What A Wonderful World’ – fremført med både indlevelse og nerve.

Billetter bestilles på www.multicum.dk efter først-til-mølle princippet.

 

Real Moments

Real Moments har optrådt flere gange på Hotel Frederiksminde i Præstø, her ved Møns Banks 140 års jubilæum

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.




Følg Vordingborg.net på Facebook





Følg Vordingborg.net på Youtube




Gå ikke glip af Vordingborg.net’s Nyhedsbrev
Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes mandag til fredag.