Pixel
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Den unge musiker Hugo Helmig, der er søn af Thomas Helmig, har over den seneste tid høstet flere priser på sit musikalske talent.

Allerede nu i karrieren spæde start høster han adskillige priser på sit store talent, og ved musik-prisuddelingen GAFFA-prisen har han netop vundet to priser: en for ”Årets navn” og en for ”Årets hit”.

Hugo Helmig glæder han sig til at komme ud i hele landet og møde publikum live og til koncerten på STARS har Hugo Helmig samlet et ungt hold af talentfulde musikere, som spiller op til popfest tilsat soulede, funky og blues-inspirerede toner.

Hugo Helmig henter sin musikalske inspiration fra store singer-songwritere som John Mayer og Ed Sheeran. Første singlen ’Please Don’t Lie’ er en veloplagt popsang om at skrue lidt ned for selviscenesættelsen på de sociale medier og slippe sig selv fri. Hugo udtaler selv:

”Vi ønsker alle at vise os som perfekte på de sociale medier, men det er der jo ingen, der er. Det er ærgerligt, at det er blevet normen, at vi skal fremstille os selv på denne her overmenneskelige måde. ’Please Don’t Lie’ er en kærlig opsang til os alle – inklusive mig selv.”

Support: Milli Naomi
Med sine blot 18 år er MILLI NAOMI stadig et spirende stjerneskud på den danske musikscene, men hendes stemme forblænder lytteren og giver oplevelsen af en erfaren sangerinde, som i årtier har udviklet og forfinet sit instrument.

Stemningsfuld, smuk, sofistikeret singer-songwriter- musik, som rammer dér, hvor sårbarhed og ærlighed formidles i perfekt sammenspil med musikken. Med sine sjældent fine harmoniske akkorder, et romantisk, hudløst – og til tider smertende tekstunivers – er hun klar til at gøre sin debut på de danske spillesteder, når hun over to måneder skal supportere Hugo Helmigs tour.

Milli Naomi er vokset op i Helsingør og begyndte som 12-årig at synge – på cyklen på vej til skolen, på værelset foran spejlet – og har siden haft sangen som eneste hobby.

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme på tour – jeg glæder mig til at komme ud og spille min musik og til at få en masse live-erfaring. Det er et stor privilegie og det bliver lærerigt og sjovt at opleve livet på turné”, siger Milli Naomi.

Lørdag // 17.03.2018 – Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 130,- // Studerende + ung under 18 år: 80,- // Pris i døren: 150
Billetter købes på stars.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail
Gå ikke glip af Vordingborg.net’s Nyhedsbrev
Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes mandag til fredag.