[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Lørdag // 17.02.2018. Start kl. 21:00 // Døre kl. 20:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Siddende // Billet: 120,- // Studerende + ung u. 18: 80,-
Billetter købes på stars.dk

Tilkøb FÆLLESSPISNING på SMALLSTARS for kr. 120,-
Fællesspisning starter kl. 19.00

Med en smittende musikalsk kærlighed, entusiasme og en gnist, der rækker ud over scenekanten, leverer HOLTSØ/TRIER/WITTROCK en aften, hvor de udover det fælles repertoire hver i sær giver smagsprøver på, hvad de står for.

JES HOLTSØ har for længst skrevet sig ind i de danske filmhjerter. Med langt hår, midterskilning og kuglerunde briller stod han i rollen som Børge altid klar, når Olsen Bandens spidsfindige planer krævede en ekstra hånd.
På samme vis, som han få år senere lagde ansigt til flyttemand Olsens søn William i Huset på Christianshavn. Nu er han tilbage. Charmen er ikke blevet mindre med årene, og med et glimt i øjet og hjertet på rette sted er han klar til at levere et solidt repertoire af blues, rock og soul. Han har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards og blev i 2012 kåret til Årets Danske blues navn.

TOBIAS TRIER fylder meget på en scene, selv om han kun er 1.79 høj og vejer 69 kilo. En spinkel mand med mange ord og iørefaldende melodier, som elsker at underholde publikum. Første gang, han for alvor stod på scenen, var han kun 13 år. Det var til Leif Sylvesters bryllup i Cirkus Himmelblås telt. Og han var der, fordi han er søn af Røde Mor musikeren Troels Trier. Siden har han taget et markant skridt ud af faderens skygge og etableret sig som selvstændig anerkendt trubadur og entertainer. Han har udgivet et album cirka hvert andet år siden han debuterede med “Bag De Blå Persienner” i år 2000. Han holder koncerter over hele landet, fordi hans personlige brændstof er publikums reaktioner.

MORTEN WITTROCK har været professionel musiker siden sit 18. år og er I Danmark kendt for sin unikke måde at spille Honky-Tonk Piano på. Han har i en årrække indspillet og produceret et utal af cd’er i Danmark og USA og har flere gange været nomineret til en Danish Music Awards. Han modtog i 2014 prisen: Amerikanske Old Time Country Music Hall of Fame’s Award: Årets Rockabilly Album i USA.

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":