Simon afslutter udendørssæsonen 2018 ved at vinde DM guld i Aalborg søndag den 26. august. 2018 har uden tvivl været året, hvor Simon virkelig har taget et markant og meget vigtigt step opad i hans præstationer med Compoundbuen.

Han har siden 2015 været udtaget til ungdomslandsholdet og har deltaget i og vundet flere internationale medaljer. Men i 2018 har han virkelig cementeret hans position som en af verdens bedste ungdomsskytter med i februar at vinde VM i USA, hvor han slog den lokale favorit og regerende udendørs mester med mindst mulig margin. En finale, der efter 15 pile var uafgjort og de to skytter måtte derfor i om skydning, som Simon vandt. Den 30. juni vandt Simon EM-guld udendørs ved stævnet i Grækenland – en sejer, der aldrig var tvivl om gennem finalen.

Derudover har Simon i 2018 vundet en samlet sølvmedalje ved European Youth cup og bronze ved Senior DM i Nykøbing F for et par uger siden.

Simons har opnået anerkendelse for hans præstationer i kraft af en udtagelse til seniorlandsholdet og en deltage ved World Cup-4 i Berlin i uge 29. Her opnåede Simon en placering der udløste de første point og en placering på verdensranglisten.

Det kræver både en meget beslutsom indsats med træning, mange timer og ikke mindst en god økonomi at nå til tops som bueskytte. Simon er derfor utroligt taknemmelig for den støtte han får fra lokale sponsorer, der tror på ham og hans bueskydning og de ambitioner han har med sporten om end støtten er begrænset i forhold til hans årsbudget, som er på godt kr. 204.000.

Simon retter en stor tak til de lokale sponsorer: Tøjeksperten Sophus Jensen, Othello Konditoriet, Stage Oprik, Kates Klinik, Sportstossen, Røstofte Jagt og Fritid, Rotary Vordingborg og Vordingborg Kommune. Ligeledes retter Simon en stor tak til de anonyme private støtter, der har bakket ham op via mobilepay eller hans kampagne på GoFundMe.

Uden støtten fra alle disse sponsorer havde Simon måttet vælge et eller flere stævner fra i 2018.

Simon takker også GasPro, hvor han er blevet Staff-skytte efter hans præstation ved VM. Det betyder at en lille del af hans udstyr, nemlig de plastikfaner, der sidder på pilene er sponseret.

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Kom med din kommentar til "Simon Olsen fra Vordingborg Bueskyttelaug vinder guld ved DM i bueskydning" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.