Der var trængsel på rute 59, da den nye Shell Express station holdt officiel åbning den 6. september klokken 13.00, og man skulle væbne sig med tålmodighed for at få del i festlighederne. Borgmester Mikael Smed klippede den røde snor og lod de første kunder køre frem til standerne.

”Velkommen til den første virksomhed, som kommer ude fra, og velkommen til en virksomhed, som skaber god trafik til området.” sagde borgmesteren, mens han klippede snoren. Og i dag var det ingen underdrivelse.

Borgmester Mikael Smed klippede snoren med en guldsaks til anledningen

Det var nemlig et ægte kø-tilbud, da Shell åbnede ved Business Park Vordingborg og de fleste kunder ventede en time for at komme til. Til gengæld blev der kvitteret med ’goodie-bags’ og brændstof til kun 5,90 kroner per liter, og et helt hold af tankpassere stod klar til at hjælpe kunderne hurtigt videre. 

”Vi ligger jo på rute 59 – derfor sælger vi alt brændstof til 5,90 kroner de første fire timer. Vi åbner altid vores stationer med billigt brændstof, og vi regner med at få cirka 400 kunder igennem indtil kl. 17.00.” fortalte Søren Maretti, retaildirektør hos DCC Energi, som står bag Shell tankstationerne i Danmark.

”Det er en attraktiv placering, fordi vi ligger lige op ad motorvejen, men også får masser af lokal trafik. Og så er det fantastisk, at vi får McDonald’s som nabo. Vi har mange af de samme kunder, som både har brug for at få tanket bilen og få noget at spise.” sagde Søren Maretti om motiverne for at placere anlægget i Business Park Vordingborg. 

100 arbejdspladser i 2020

Shell er blot en af de mange virksomheder, som slår sig ned i erhvervsområdet i det kommende efterår. Udover McDonald’s, Ionity og en lokal vaskehal er der senest blevet solgt grund til en endnu unavngiven bilforhandler. Ifølge Vordingborg Erhverv forventes det at der vil være op mod 100 arbejdspladser i området i starten af 2020. 

Tankpasserne uddelte goodiebags til alle kunderne
Borgmesteren havde i dagens anledning fået sin egen Shell-sikkerhedsvest med navn
Både nye og ‘ældre’ modeller kiggede forbi
Bilerne holdt i kø fra klokken 12.30. Der var ca. en times ventetid for at tanke
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":