Der er knas i kongeriget!
Oplev Ole Sørensen og Thomas Clausen Rønne i William Shakespeares udødelige klassiker fortalt med en original blanding af humor og melankoli.

Søskendejalousi. Løgne. Magtbegær. Halve og hele kongeriger. Vanvid. Intriger. Borgerkrig! Shakespeares King Lear har nok dramatisk gods til at tippe en guldtung tronstol eller to! Og i Teatret Møllens nyopsætning er der tilføjet et elektronisk folk-univers med synths, samplede real-lyde, autoharper og sågar en afrikansk baslyre.

I Teatret Møllens nyfortolkning af den gammelkendte tragedie udspiller dramaet sig i en særligt vovet version: Kun to skuespillere besætter samtlige roller – far, kongedøtre og en klovneklædt hofnar, der med skadefro mine kommenterer moralsk ret og vrang undervejs i en fortælling om altfortærende magtbegær og kærlighedens sande væsen.

Shakespeares fortælling om magtbegær er stadig relevant.
“Vi ser en tendens til, at man vil have magten for magtens skyld, og det er netop det KING LEAR går ind og prikker til,” siger Nikolaj Mineka, direktør, Teatret Møllen.

Fra Teatret Møllen i samarbejde med Teatret ved Hans Rønne.
Medvirkende: Ole Sørensen og Thomas Clausen Rønne.
Dramatiker: William Shakespeare. Instruktør: Hans Rønne.
Musik: Julie Hjetland. Scenograf: Gitte Baastrup.
Varighed: 90 min. u/ pause.

Onsdag den 27. marts kl. 19.30 på Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43

Mere info og billetbestilling på www.teaterforeningen.dk/king-lear/

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Kom med din kommentar til "Shakespeare i nyfortolkning på Vordingborg Teater 27. marts 2019" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.