Foto: Sydshællands Håndboldklub

Foto: Sydshællands Håndboldklub

Sæsonafslutning for Sydsjællands Håndboldklub 2013/2014 og endnu et Sjællands Mesterskab
Sæsonen 2013/2014 er slut på den sportslige side for Sydsjællands Håndboldklub. En sæson hvor mange ting er opnået både som klub og på banen.
I denne sæson har vi haft rekord mange tilmeldte hold i turnering og til stævner, 16 turneringshold og 5 stævnehold, så i alt 21 hold i klubben, fordelt med 6 senior hold og 15 ungdomshold, med aldersmæssigt spænd fra U6 til U16 på både pige og drenge siden. En udvikling vi er meget stolte af i SHK og som vi arbejder hårdt for at fortsætte.

På banen har klubben haft 4 hold som deltog i Sjællands Mesterskaber som vindere af deres puljer, U16 piger, U14 drenge, U16 drenge og Herre serie 3. Deltagelsen endte med sølv til U16 piger og drenge og guld til U14 drenge, efter en spændende finale med bla. 2 direkte røde kort til SHK i kampen, som holdet kæmpede sig ud af, det ene til holdets normale målmand, så en markspiller måtte tage hele 2. halvleg i målet, en opgave som Rasmus Ringer klarede til bravour, og var en stor del af sejren. De flotte placeringer er et udbytte af mange års målrettet arbejde i hele klubben som både spillere, ledere og klubben er stolte af.

Når vi taler om spillet på banen så er der på alle årgange fremgang på den sportslige side, vi har haft hold i A række i den afsluttede sæson, og flere hold i den bedste del af B rækkerne på ungdomssiden, og som udviklingen er nu, vil flere hold være klar til at prøve A niveau i den nye sæson, et klart tegn på at det målrettede arbejde fra trænere og klub bære frugt og det sportslige niveau hæves, og det gøres på en måde så vi kan leve op til vores værdier om plads til alle, ved at der bliver flere hold i årgangene, så hver spiller kan spille på passende niveau.

På senior siden var målsætningen fra sæsonens start af at de to 1. hold i dame serie 1 og herre serie 1 skulle blive i rækken, en opgave der tidligere har været svær, men som er lykkedes til fulde i denne sæson hvor der har været tydelig udvikling på både dame og herre siden. En affødt sideeffekt til dette er at det sportslige niveau på klubbens dame og herre 2. hold som før sæsonen var serie 3., er at begge 2. hold er rykket op i serie 2 og dermed kan vi tilbyde højere 2. holds niveau i den kommende sæson.

Andre aktiviteter
Som altid har Sydsjællands Håndboldklub ikke ligget stille i forhold til aktiviteter. Af egne kan vi nævne specielt vores Håndboldskole i sidste weekend i september med 74 deltagende spillere, og et væld af frivillige trænere og hjælpere, er lavede 3 spændende dage for spilleren. En håndboldskole som igen afholdes i den sidste weekend i september i 2014, og målet er at nå 100 deltagere denne gang.

Udover håndboldskolen så har vi afhold flere arrangementer gennem sæsonen for spillere og deres familier i hallen, med socialt samvær, og sidste skud på stammen i år var håndboldnatten for de større ungdomsspillere, hvor de var samlet til leg og hygge i de sene timer, en kæmpe succes som vi helt sikkert gentager i den nye sæson.
Største frivillige aktivitet var igen at være hjælpere på Vilde Vulkaner Vordingborg, hvor over 150 frivillige samlet af Sydsjællands Håndboldklub er hjælpere på festivalen, over 4 dage, og som altid var det en kæmpe fornøjelse at være en del af den engagerede flok af frivillige som stillede op som hjælpere for at få denne fantastiske festival til igen at være noget helt specielt. En opgave som vi i skrivende stund er meget tæt på at skulle sætte igang igen, fra tirsdag af på dette års Vilde Vulkaner Vordingborg.

Næste sæson
Næste sæson venter forude og vi er godt rustet til at gå den i møde. Træner besætningen er stort set på plads, på alle årgange, og dem der mangler er vi godt på vej med. Antallet af hold ser igen ud til at kunne vokse, og for første gang i over 10 år vil vi have U18 håndbold i klubben, da vi får et U18 pigehold. Endnu et mål som bliver opnået i vores strategi for hvor klubben skal hen i fremtiden.

Når vi taler om fremtiden så er bestyrelsen i Sydsjællands Håndboldklub ved at lægge nye mål for den fremtid som klubben skal have, hvor der ses på både sportslige og sociale dele for at få sammenholdet i klubben til at fortsætte med at være noget specielt, og samtidigt kunne hæve det sportslige niveau.
Den nye sæson starter i uge 33, i en nyrenoveret VU Hal, hvor gulvet bliver skiftet i sommer, og vi glæder os allerede til det.
God sommer.

Med sportslige hilsner
Jan Lindorff
Formand
Sydsjællands Håndboldklub

 

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":