[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

I februar 2016 slog Residens Møen dørene op for et totalrenoveret hotel med 31 hotel-lejligheder, konference-faciliteter, restaurant og café. Siden da har der været mange gæster igennem hotellet og det har givet en masse erfaring, der nu bruges til at ændre en markant del af hotellet.

Christian Petersen, direktør, Residens Møen fortæller om det nye tiltag: “Det bliver hjertet i vores hotel – her vil gæsterne ankomme og samtidig vil det blive et sted hvor man kan opholde sig og nyde den flotte udsigt over Stege bugt”.

Christian Petersen, direktør, Residens Møen

Ombygningen vil både blive synlig inde og ude, da der vil komme en udbygning med stort glas-parti, der naturligvis holdes i samme stil som resten af bygningen. Derudover vil der foran komme et nyt terrasse-område med indhegning af glas-plader, så der ikke er noget der tager udsigten.

“Vi har i forvejen stor gæstetilfredshed, men jeg tror på, at det nye tiltag vil give vores gæster en endnu bedre oplevelse”, siger Christian Petersen.

Byggeriet vil stå klar inden for et par måneder så den kommende sæsons gæster har noget at glæde sig til.

Sådan kommer bygningen til at se ud, med det nye område i midten.
En del af det nye glasparti i tilbygningen
Direkte udsigt til Stege bugt
Der skal fjernes dele af den tidligere ydervæg, så der åbnes mere op til den nye tilbygning.
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":