Hvert år hædrer Vordingborg Kommunes Handicapråd enkeltpersoner, virksomheder, institutioner eller organisationer for at have ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune. Således også i år, hvor Handicapprisen 2017 overrækkes ved en åben ceremoni fredag den 1.december 2017 kl. 13.00 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus.

Vordingborg Kommunes Handicapråd har i enighed udpeget en prismodtager til Handicapprisen 2017. Handicaprådet uddeler hvert år Handicapprisen til en enkeltperson, virksomhed, institution eller organisation, der har ydet en ekstraordinær indsats for mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i Vordingborg Kommune.

Borgmester Michael Seiding Larsen og Handicaprådets formandskab vil afsløre identiteten på prismodtageren for 2017 og overrække prisen ved en ceremoni fredag den 1. december 2017 kl. 13.00 i byrådssalen på Vordingborg Rådhus. Alle er meget velkomne til at deltage ved ceremonien.

Billedet er fra sidste års prisuddeling, hvor Stella Steengaard modtog Handicapprisen 2016.

Læs mere om Handicaprådets arbejde, Handicapprisen og tidligere års vindere på Handicaprådets
hjemmeside: vordingborg.dk/handicapraadet/

Kilde: Vordingborg Kommune

 

Del denne side:
Facebooktwitterlinkedinmail


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram