Tags:

Straks efter nytår går Banedanmark igang med, at etablere en ny og sikrere viadukt på Orevej. Den nye viadukt bliver fire meter bredere med plads til cykelsti og fortov i begge sider.

Mens ombygningen foregår vil Orevej være helt lukket for trafik under jernbanen og Brovejen. Cyklister får en midlertidig sti under Madsnedsundbroen. På Brovejen bliver der kun ét spor åbent og bilister mellem Vordingborg og Falster opfordres derfor til at benytte Farøbroerne i stedet for. Byggeriet forventes at være afsluttet i efteråret 2019.

Viadukt, Orevej

Betydelige konsekvenser for trafikken

I pressemeddelelse oplyser Vordingborg Kommune følgende om påvirkningen af trafikken:

Buslinje 661R påvirkes meget betydelig, da spærringen af Orevej medfører, at ruten vil blive opdelt i to dele; en på Ore-siden og en på Masnedsund-siden, som vil få en samlet længere køretid end idag. Derved kan den nuværende betjening med ½-timedrift på hverdage i dagtimer og 1-timedrift aften og weekend ikke opretholdes. Movia har udarbejdet en ny køreplan med halveret betjeningshyppighed og nye minuttal på strækningen Banegårdspladsen-Ore og Banegårdspladsen-Masnedsund. Betjening og minuttal imellem Banegårdspladsen og Præstø påvirkes kun i mindre grad.
Der indsættes en ekstra offentlig bus på buslinje 661R til at betjene skoleelever og studerende fra Ore og Masnedsund til og fra Gåsetårnskolerne Marienberg og Iselinge samt Uddannelsescenteret. Bussen kører kun på skoledage i forbindelse med skolernes ringetider kl. 8.00, 14.00 og 15.00. Kommunens udvalg for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati har på deres møde den 12. november godkendt, at de forventede merudgifter  på ca. 500.000 kr. til ekstrabussen indgår i budgetforhandlingerne for budget 2020.
For buslinje 760 vil vejspærringen medføre, at Orevej/Rampen ikke betjenes som hidtil, da bussen vil køre direkte fra Masnedsundbroen ad Brovejen til Banegårdspladsen og Uddannelsescenteret.
Den reducerede busbetjening på Ore kan betyde, at flere børn og voksne vil vælge at gå eller cykle ad en ny stiføring, som anlægges af BaneDanmark fra Rampen til kajen under banen. Herfra fortsætter stien forbi Kulturarkaden (Biblioteket) og til Marienbergvej. Der vil være fast belægning og belysning på hele stien og den vil være farbar om vinteren, hvor den ryddes efter behov. Det forventes, at nogle borgere ligesom i dag vil bruge Sundvej fra Orevej til stien under broen. Da Sundvej er en privat fællesvej i grus uden belysning vil kommunen ikke kunne holde den i forsvarlig farbar stand i tilfælde af sne og frost.

Viadukt, Orevej

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":



Kom med din kommentar til "Orevej lukkes ved viadukten det meste af 2019" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.