[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Tirsdag den 19. november kl. 10.00 åbner det nye Job- og Borgerservice på Algade 63 for betjening af borgere, der har ærinder hos Jobcentret eller Borgerservice. Om eftermiddagen er der officiel indvielse.

Det nye Job- og Borgerservice er klart, og der venter både borgere og medarbejdere nogle helt nye og flotte rammer, når huset åbner den 19. november. Borgmester Mikael Smed er forventningsfuld:
”Jeg er sikker på, at det nye hus med sin centrale placering i bymidten og sine mange dagligt besøgende vil styrke gadebilledet og handlen i byen. Og så ser jeg frem til et tættere samspil mellem Job- og Borgerservice og det eksisterende rådhus.”

Placeringen af det nye Job- og Borgerservice bygger netop på de to grundsten: let tilgængeligt med kort afstand til station og hovedgade samt øget effektivitet og samdriftsfordele, når større dele af administrationen samles.

115 personer

Job- og Borgerservice samler alle medarbejdere fra det nuværende Jobcenter på Marienbergvej og medarbejdere fra det nuværende Borgerservice på rådhuset i Vordingborg. Det bliver til 115 personer, der skal flytte sammen i det nye hus, og som ud over at komme tættere på hinanden, også kommer tættere på centraladministrationen på rådhuset.
Huset har en klar opdeling: På 3. sal er der mødelokaler og køkkenfaciliteter. På 2. og 1. sal er der åbne kontorlandskaber, og i stueetagen finder man borgernes område med Borgerservice, jobcenter reception, selvbetjeningsøer med computer og print samt samtalerum. For Anders J. Andersen, der er formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse, er det særligt de nye rammer for borgerne, der er i fokus:
”Det bliver en helt ny oplevelse at komme i det nye Job- og Borgerservice. Huset er bygget i en let stil med højt til loftet, og der er gjort meget ud af indretningen, så alle borgere nemt kan orientere sig og få den hjælp og service, de har brug for. ”

Den officielle indvielse finder sted tirsdag den 19. november kl. 15-16. Arrangementet er åbent, og borgmesteren samt formanden for Udvalget for Arbejdsmarked og Uddannelse vil holde tale.

Lukkedage og ekstra åbent

  • Fredag den 15. november: Jobcentret og Borgerservice i Vordingborg holder lukket
  • Mandag den 18. november: Jobcentret og Borgerservice i Vordingborg holder lukket
  • Onsdag den 20. november: Borgerservice holder ekstraordinært åbent
Job- og Borgerservice
Den nye Job- og Borgerservice bygning ses her bagved Rådhuset i Vordingborg
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":