Nikolaj_Hess-Stephen_Freiheit 2

Det er en af Danmarks førende og mest alsidige jazzpianister med international karriere, der lægger vejen forbi Orenæs Saloner. Siden han blev uddannet i 1991 på Rytmisk Musikkonservatorium har han i mere end 2 årtier gjort sig gældende i en lang række sammenhænge, der vidner om hans store kunstneriske spændvidde fra standard jazz over rock til kompositionsmusik. Han har spillet sammen med bl. a. de legendariske amerikanske saxofonister Lee Konitz og Benny Golson, danske Caroline Henderson og Palle Mikkelborg, samarbejdet med den minimalistiske instruktørguru Robert Wilson, og skrevet filmmusik til Lars Von Triers film, Melancholia. Hans CD-indspilninger har været nomineret i stribevis til Danish Music Award – en pris han vandt med albummet ”Mum and Dad” i 2014 sammen med sine to lige så musikalske brødre Emil og Mikkel i ”3XHess”. Nikolaj Hess har base både i København og New York.

I Orenæs Saloner improviserer han over Gershwins opera Porgy og Bess, spiller egne kompositioner og standards.
Koncerten er støttet af Guldborgsund, Kulturelt Samråd, SN’s Erhvervs- og Kulturfond og Statens Kunstfond.

Fakta: 

Torsdag 30. juni kl. 19.00 

Orenæs Saloner

Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev

Billetter 150 kr – børn ½ pris
Reserveres på tlf. 61 77 08 26
Email: birgitte@getting.dk
Online: www.orenaessaloner.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail