[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Jane Bonde fra butikken Jane B sætter fokus på personlig stil med et eksklusivt kundearrangement tirsdag den 8. oktober. Kunderne får mulighed for en helt personlig vejledning i farver og snit af en professionel stylist. 

Sanni Lundberg er professionel stylist og makeup-artist, og har mange års erfaring indenfor både tv og modemagasiner. Tirsdag den 8. oktober kommer hun forbi Jane B, og kunderne har mulighed for selv at stå model, når Sanni Lundberg giver gode tips til hvordan farver, snit og personlig stil bedst kan forenes.

”Det skal give kunderne en bedre fornemmelse af hvad der klæder dem, og hjælpe dem til at prioritere og vælge de rigtige ting – i stedet for at ende med en masse ting i skabet, som aldrig bliver brugt.” fortæller Jane Bonde, indehaver af butikken Jane B.

Jane Bonde inviterer kunderne til at finde det perfekte look

Sanni Lundberg bliver også i butikken umiddelbart efter oplægget, hvor deltagerne hver især kan få hjælp til at vælge det rigtige outfit. Så der er rig mulighed for at få god og kyndig vejledning til efterårs- og vintergarderoben. 

Ifølge Jane Bonde er arrangementet et nyt initiativ, men hun har flere idéer til arrangementer som fokuserer mere på oplevelser og læring end på slagtilbud.

”Det er ikke bare en salgsaften – Jeg synes kunderne skal have en oplevelse med hjem og lære noget nyt. Jeg tror også, det kan skabe mere liv i byen. Det er en anden måde at vise kunderne, hvad vi kan byde på og hvordan vi skiller os ud.” siger Jane Bonde. 

Der er et begrænset antal pladser, og hvis man gerne vil med, så kan man købe billet i butikken Jane B, Algade 89a.

Det koster 125,- kroner at deltage, og udover en god oplevelse kan man også få 20% på alle nye varer i butikken.

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":