italiensk-flag

Restaurant Borgen og AHP VIN byder velkommen til en stor italiensk aften på Restaurant Borgen fredag den 11. marts 2016 kl. 18.30.

Denne aften er der besøg af Patrizia Vigolo fra Vinhuset DAL MASO snc Società Agricola, som vil præsentere 7 forskellige vine fra det lille område Montebello Vicentino i Veneto i det nordlige Italien.

DAL MASO er stolte af, at have vine med i den berømte vinguide Gambero Rosso. Gambero Rosso er en af vin-verdenens mest berømte vinguider for italienske vine. Og der er stor prestige i at have vine med i denne guide. Man kan kalde guiden en lille pendant til restauranternes Michelin Guide, men altså kun for italienske vine. I stedet for stjerner giver Gambero Rosso glas, hvor 3 glas er det højeste. På aftenen skal der selvfølgelig smages på en af disse store vine, en vin som har fået 2 glas i Gambero Rosso.

Vinene bliver ledsaget af 7 forskellige tapas kreeret af Restaurant Borgens dygtige kokke.

Opdag vinene fra dette lille område i Italien og få en fantastisk aften, hvor smagssanserne bliver pirret.

Der er begrænset antal pladser.

For mere information og tilmelding kontakt AHP VIN på tlf. 26 84 48 27 eller skriv til kontakt@ahp-vin.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Kom med din kommentar til "Italiensk aften på Restaurant Borgen" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.