[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Der var i den grad tale om køtilbud, da Harald Nyborg Vordingborg slog dørene op til omkring 700 ventende gæster torsdag den 7. november 2019.

Der var hornmusik til de ventende og i butikken blev der serveret kaffe og småkager, da Harald Nyborg åbnede ny butik i Vordingborg. 

”Vi regner med, at der er omkring 700-800 kunder, der står i kø, og vi lukker ind lidt ad gangen, så det hele ikke stopper til.” fortalte Jan Zacho, som er butikschef i den nye butik. 

Harald Nyborg er flyttet ind i de samme bygninger, som tidligere husede Daells Bolighus, og de tidligere medarbejdere er flyttet med over i den nye butik. Derudover er der kommet flere arbejdspladser til, og butikken har nu 22 ansatte.

Så længe lager haves

I anledning af åbningen er der særtilbud, som kun kan købes i Vordingborg, og tilbuddene gælder, så længe lager haves. Man skal dog skynde sig, hvis man skal have glæde af dem.

”Der er helt sikkert nogle af dem, som bliver udsolgt i dag. Særligt robotplæneklipperen er et hit her fra morgenstunden – men 1.500 kroner er også virkelig billigt.” fortæller Jan Zacho. 

Der blev serveret kaffe og sodavand mellem indkøbene
Der var tale om ægte køtilbud, da kunderne ventede helt ude ved vejen
Medarbejderne i Harald Nyborg stod klar, da det gik løs
Jan Zacho er butikschef i den nye Harald Nyborg. Tidligere har han været med til at starte flere andre Harald Nyborg butikker op, blandt andet i Svendborg
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":