Flueben

FLUEBEN er en satirisk og poetisk komedie for hele familien om travle kvinder. Husk at sætte hak i kalenderen 16. august!

Teatret Brændende Kærlighed gæster igen i år plænen ved Orenæs Saloner. I år er det de perfekte kvinder og deres forbløffede mænd, der tages under kærlig behandling. Forestillingen er for alle uanset alder, sprog og herkomst. Det er ganske gratis!

Gadeteaterforestillingen FLUEBEN sætter med gøgl og gag fokus på tidens skønne og frygtindgydende kvinder og de ligeså skønne og forbløffede mænd. Felicias tjekliste for det fede liv er lang, og der er mange flueben, der skal sættes, før selfien sidder lige i skabet og hun kan slappe af et øjeblik. En sand tour de force af tilvalg, fravalg, omvalg og afsavn og både smertelige succeser og frydefulde frustrationer på klatreturen mod lykkens tinder. Felicia er en moderne ung kvinde, og hun giver ikke slip før billedet af den lykkelige fremtid står knivskarpt.

Den står på komik i allerhøjeste gear, når Teatret Brændende Kærlighed tager kærligt fat på præstation, perfektion og panik i sommerens nye forestilling. Det er fysisk teater uden ord, for publikum i alle aldre.

Medvirkende: Tea Rønne, Line Svendsen og Jens Kløft.
Instruktion: Bodil El Jørgensen.
Musik: Laurits Ougaard.

Forestillingen er støttet af Statens Kunstråd, Københavns Kommune og Guldborgsund Kommune.

Fakta:
Plænen ved Orenæs Saloner
Søndag den 16. august kl. 16.00
Entré: Gratis
Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev
www.orenaessaloner.com

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":