Pixel
31 13 13 87 mail@vord.dk

Augustoprøret – foredrag ved Allan Huglstad
Onsdag d. 29. august kl. 19.00

Den 29. august er det 75 år siden, at regeringen sagde nej til den tyske besættelsesmagts krav om bl.a. hurtigdomstole, strengere straffe og dødsstraf. Regeringen gik af, og tyskerne afvæbnede og internerede hær og flåde og indførte undtagelsestilstand. Flere steder kom det til kampe, bl.a. i Næstved, og flåden sænkede sig selv eller søgte til Sverige, hvilket bl.a. skete i vores lokalområde.

29. august 1943 var et vendepunkt under besættelsen. Forhandlingspolitikken ophørte (i hvert fald på regeringsniveau), og linierne blev mere klare. Danmark bekendte kulør og søgte mod de allierede, samtidig med at modstandskampen blev organiseret.

Allan Huglstad, der er forfatter til bøger om besættelsen på Møn, i Næstved, Vordingborg og Sydsjælland vil – støttet af billeder – gennemgå de lokale begivenheder fra Næstved til Vordingborg og Møn. Både optakten til 29. august og begivenheder under undtagelsetilstanden, herunder interneringen, gidseltagningen og jødeaktionen, vil blive behandlet. Ligesom de efterfølgende begivenheder i efteråret i form af Frihedsrådets dannelse og opbygningen af modstandsbevægelsen og reaktionen i form af mere tysk militær og politi vil blive berørt.

Huglstad har også en kritisk holdning til begivenhederne på både landsplan og lokalt plan. Dette gælder især hærens optræden, der blev en gentagelse af 9. april i modsætning til flåden, der tog revanche for sin passive optræden netop denne dag.

Arrangementet er blevet til i et samarbejde med Museumsforeningen Sydsjælland og Møn og Museum Sydøstdanmark, og foregår i Kornerups Rådhus, Algade 97, 1. sal, 4760 Vordingborg. Forsalg af billetter på www.danmarksborgcenter.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.




Følg Vordingborg.net på Facebook





Følg Vordingborg.net på Youtube




Gå ikke glip af Vordingborg.net’s Nyhedsbrev
Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes mandag til fredag.