[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

DGI Huset bliver dermed en del af et stadigt voksende og inspirerende miljø.
Det var en lidt langsom start der var på foreningstilgangen i DGI huset tilbage i 2014. Men nu er der kommet fart på foreningsaktiviteterne i DGI huset, hvor stadig flere foreninger ser mulighederne og potentialet i, at være i et fællesskab. Faktisk er der kommet så meget fart på, at Vordingborg Kommune lige nu står med et luksusproblem.

”Det er helt vildt som flere og flere har fået øjnene op for, at bruge DGI huset. Ikke kun foreningerne, men også private eller virksomheder der bruger huset, som rammen for deres event.
Mange fortæller os, at det er ”ånden i huset” og stemningen, som gør det attraktivt at benytte DGI huset. Det er vi selvfølgelig glade for, at vi har formået at skabe. Det bliver selvforstærkende for dem der allerede bruger huset, og når der kommer nye foreninger til, så ser vi at de lynhurtigt bliver ”en del af holdet”, og det er dejligt at være vidende til” siger Bjarne Malmros, Direktør i DGI Huset.

30 foreninger

DGI Huset oplever i øjeblikket en stigende fremgang, hvor flere foreninger flytter deres aktiviteter til DGI Huset. Der er ca. 30 foreninger samlet og aktiviteterne spænder bredt. Aftenskoler, kulturinstitutioner, fægtning, hundeklubber, jysk opera, musikforeninger, jobcenter aktiviteter med team tidlig indsats.

”Jeg er meget meget glad og stolt over at det er lykkedes, at skabe så stor en succes, som DGI Huset er blevet til. Dengang vi besluttede at etablere DGI Huset var det med en fælleskabstanke, og et meget stærkt ønske om, at samle så mange tilbud som muligt under et tag. Vi kan nu se at det er lykkedes, og der opstår nye fællesskaber på tværs af foreningerne i DGI Huset. Vi ser hele familier der er aktive sammen, og hver for sig. Så imens mor svømmer, går drengen til Streetpower, far træner i træningscentret og datteren prøver kræfter med fægtning. Det er lige præcis de ting der beviser, at vi har fået skabt en succes. Faktisk har vi lige nu det jeg vil kalde for et luksusproblem. Vordingborg Kommune har booket 5000 timer til foreningerne, men fordi det er blevet så stor en succes, at være en del af fællesskabet i DGI Huset må vi erkende, at det slet ikke rækker”, siger Thorbjørn Kolbo, Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid.

Brugen af faciliteterne i vandhuset er også i stigende vækst. Der er flere og flere børnefamilier der benytter svømmehallen og de øvrige faciliteter i weekenderne. Udover det bliver der også holdt rigtig mange børnefødselsdage, hvor vandglade børn hygger sig sammen.

DGI Huset er ikke kun et foreningshus

Virksomheder afholder events og store møder. Der er opera, teater og koncerter der tiltrækker rigtig mange publikummer fra hele Vordingborg Kommune, men også gæster der vælger at tage hertil, for at deltage i de mange oplevelser der afholdes i DGI Huset.

DGI Huset Vordingborg
DGI Huset Vordingborg
image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail



Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":