Birgit Guldager udstiller og Anne Turner spiller musik for solocello.
Guldager afløser den nuværende udstilling af ”Finnermann” – Finn Arnesen, hvis malerier også fremover kan ses i hans eget galleri i Nykøbing.

Birgit Guldager er opvokset ved kysten nord for Esbjerg, men flyttede senere til Lolland, hvor hun åbnede eget galleri og sideløbende med karrieren som kunstmaler underviste i billedkunst på Nakskov Gymnasium. Inspirationen til sine farvemættede malerier henter hun i naturen, ved havet og i den klassiske musik – så hendes kunst er som skabt for Orenæs Saloner i skovriderhuset ved vandet på Nordspidsen af Falster.

Vanen tro, når der er fernisering i Orenæs Saloner, bliver der også spillet et kort musikprogram, og det bliver med musik for solocello med Anne Turner, der er født og opvokset i London, hvor hun er uddannet på The Royal Academy of Music. I 1981 flyttede hun til Danmark, hvor hun siden har været både solo-, kammer- og orkestermusiker. I 1990 blev hun ansat i Storstrøms Kammerensemble og flyttede til Falster og underviser nu på Vordingborg Musikskole.

Fakta:
Søndag den 12. marts kl. 16.00
Orenæs Saloner
Orenæs Skovvej 12, Orehoved
4840 Nørre Alslev
Fri entré
www.orenaessaloner.dk

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":



Kom med din kommentar til "Fernisering og cellomusik i Orenæs Saloner" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.