Nye Mennesker på STARS d. 14. november 2019

“Nye mennesker” er et moderne nicheprojekt der tilstræber at blande historiefortælling og lyd, ud fra en overbevisning om, at litteratur kan opleves stærkere via et moderne lydbillede. Det er et forsøg på at trække litteraturen ud i byen, så historierne igen kan blive noget vi er sammen om, noget vi oplever I fællesskab.
Line Bøgh er tekstforfatter. Hun leverer speak og sceneshow i absolut særklasse når hun udfolder absurde fortællinger a lá Dan Turell der både bevæger, underholder og giver stof til eftertanke. Ann Falden er multimusiker og elektronisk komponist. Hun leverer et både poetisk og powerfuldt lydbillede omkring teksterne.

Support: Rise Larsen er sangskriver, sangerinde og guitarist.
Det er sange om livets dybder, højder, oplyste mørke kroge og månens skær, teksterne er på dansk. Rise er uddannet musikpædagog fra konservatoriet, og har spillet i forskellige bands igennem mange år. Her er hun så alene med guitaren og sangenes univers.

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Torsdag den 14. november 2019
Show kl. 19:00 / døre kl. 18:30

Forsalgsbillet: 100,- / Pris i døren 120,-
Billetter købes på stars.dk

Nye Mennesker

Rise Larsen




Binær på STARS d. 16. november 2019

BINÆR består af to enheder.
Snakker vi de elektriske kredsløbs talsystem kaldes enhederne 1 og 0.
Snakker vi dansk rap går de under navnene Trepac og Mund de Carlo.
Binær er et makkerskab mellem to af landets teknisk og lyrisk dygtigste rappere.
Dobbelt op på alt det gode!

Vi har at gøre med to af de absolut bedste live rappere herhjemme, så det bliver med garanti en varm aften!

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Lørdag den 16. november 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 130,- / Studerende + unge under 18 år: 90,- / Pris i døren 150,-
Billetter købes på stars.dk




Jazz og Bach i Nordfalsters Koncerthus

Nørre Alslevs kulturelle samlingspunkt byder igen på en koncert med et af europæisk jazz’ bedste navne, Artur Tuznik. Det er søndag den 17. november kl. 16.

Den polske prisvindende pianist og komponist Artur Tuznik har sin musikalske base på Københavns jazzscene, hvor han spiller med alle, der er noget indenfor musikken.

Som musiker og komponist er han inspireret af både impressionisme og folkemusik med udgangspunkt i modaljazzen, som man kender det i den særligt skandinaviske jazzmusik.

Tuznik flyttede til Danmark i 2008, hvor han begyndte sin uddannelse i solistklassen på Rytmisk Musikkonservatorium, en uddannelse der senere blev suppleret med en klassisk pianistuddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Flotte anmeldelser

Hans debutalbum udkom i 2011 og blev modtaget med flotte anmeldelser og blev efterfulgt af endnu en CD-udgivelse med hans “Outbreak Quartet”, der vandt 1. pris i en af de vigtigste polske musikkonkurrencer.

Siden da har han været involveret internationalt både som solist, orkesterleder og komponist i en lang række nyskabende projekter, der involverer forskellige musikalske stilarter og perioder og har modtaget en række internationale priser i Tyskland, Spanien og Belgien, samt stormende anmeldelser for sit spil og kompositioner.

Ved soloklaverkoncerten på Nordfalster spiller Artur Tuznik både jazz, J. S. Bach og egne kompositioner.

Fakta:
Søndag 17. november kl. 16.00
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Billetter a 150/75 – Online billetsalg på www.orenaessaloner.dk




Alberte på STARS d. 2. november 2019

Efter Albertes efterårs-bogudgivelse Kastevind – erindringsglimt fra barndom og ungdom -, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.

Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.

”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.” Alberte Winding

STARS // Lørdag den 2. november 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 / Fællesspisning kl. 19:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Forsalgsbillet: 250,- / Pris i døren 270,-
Fællesspisning: 120,-
Billetter købes på stars.dk

Alberte




Steen Jørgensen på STARS d. 26. oktober 2019

Steen Jørgensen, der har været frontmand i Sort Sol siden 1979, gæster STARS i selskab med guitaristen Rune Kjeldsen lørdag den 26. oktober 2019. Det er en siddende koncert og tæt på! Repertoiret er en blanding af sange fra Steens egen solo-karriere, klassikere fra Sort Sol i ned-barberede udgaver og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk.

STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg
Lørdag den 26. oktober 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 / Fællesspisning kl. 19:00

Forsalgsbillet: 250,- / Studerende + ung under 18 år: 200,- / Pris i døren 270,-
Fællesspisning: 120,-
Billetter købes på stars.dk

Steen Jørgensen




Aksglæde på STARS d. 25. oktober 2019

Jacob Aksglæde rider forrest på bølgen af nye unge danske sangskrivere. Han kalder selv sin kunst for en digtsamling du kan danse til. I en tid hvor pilen peger indad og vores største bekymring er vores egen fremtoning, afspejler Aksglædes poetiske tekster og hans ”følelsesmæssige protestsange” en generation, der er præget af usikkerhed og pres. Han formidler livet som ung i Danmark for fuld pop-udblæsning, mens han kipper med hatten til forbilleder som CV Jørgensen og Thomas Helmig. Vær sikker på at tjekke ham ud!

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 25. oktober 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 170,- / Studerende + ung under 18 år: 110,- / Pris i døren 190,-
Billetter købes på stars.dk

Jacob Aksglæde




The Zombies som hovednavn på “Kun For Forrykte Festival 2020” i Stubbekøbing

D. 5 og 6 juni 2020 bliver den lille by Stubbekøbing på Nordfalster atter landets hippie-hovedstad, når Kun For Forrykte Festival blænder op for anden udgave af festivalen. Tidligere i år slog festivalen sit navn fast med sin unikke profil baseret på psykedelisk rock og folkmusik.

De engelske legender The Zombies står i 2020 øverst på plakaten – mere aktuelle end nogensinde, efter de netop er blevet indlemmet i Rock`n´Roll Hall of Fame i USA. Med verdenshits som “Time Of The Season”, “She’s Not There” og deres mesterværk af et album “Odessey and Oracle” i rygsækken, er der lagt an til en historisk koncert i kærlighedens tegn i Stubbekøbings smukke parkanlæg.

Festivalleder Frederik Schnoor udtaler: “Det er et scoop at vi allerede på vores 2. år kan tiltrække et verdensnavn som The Zombies til vores lille kultfestival. Det kunne tyde på, at festivaldanmark er parat til mere genrespecifikke og eksperimenterende festivaler, som tør give publikum en oplevelse udover det sædvanlige. At bandet så tilmed er blevet beriget med et vaskeægte dansk medlem i form af Søren Koch som har overtaget bassen, efter deres afdøde bassist Jim Rodford – gør jo ikke historien mindre rørende”.

Foruden de engelske legender er der også blevet plads til: Et nydannet Young Flowers – Danmarks svar på Cream anført af original medlemmerne Peter Ingemann og Peer Frost, som har inviteret Klaus Menzer med på trommer, Uffe Lorenzen – manden bag nybølgen af dansk syrerock (Spids Nøgenhat og Baby Woodrose), den københavnske fuzz-popgruppe Bite The Bullet, de lokale folkrock-helte Sorte Fugle, den canadiske folk-noir sangerinde Wendy McNeill samt de svenske rootsrockere Jay Smith And His SCR Band.

50-året for Thylejren

Da 2020 også markerer 50-året for Thylejren er vi nødt til at have en vaskeægte musiker med fra dengang – så derfor er vi meget glade for at kunne byde velkommen til amerikanske Dale Smith, som spillede i lejren med sin gruppe Blue Sun tilbage i 1970 . Dale Smith er i dag bosat i København og hans orkester Dale Smith Blues Band serverer autentisk beskidt blues, hvor Dale er flankeret af en række danske topmusikere.

“I 2020 rammer vi et mere internationalt snit med festivalen, hvilket er helt i vores ånd om rummelighed og om have et udsyn til verden. Der vil løbende blive tilføjet flere artister til plakaten over de kommende måneder, og jeg tør godt love at publikum virkelig vil få udvidet deres musikalske horisont i 2020. Vi hæver vores publikumskapacitet til 1500 mennesker pr. dag, men sørger for at der vil være samme gode intimitet, lækker mad fra lokale leverandører, kvalitetsøl og masser af kærlighed i luften. Vi er fortsat en lille og helt unik festival for forrykte musikelskere, som søger den specielle festivaloplevelse.” – slutter festivalleder Frederik Schnoor

Billetsalget er åbent og der er tre forskellige billettyper til salg:

☮ 1200 partout-billetter til 676kr. inkl. gebyr.
☮ 300 fredagsbilletter til 390 kr. inkl. gebyr.
☮ 300 lørdagsbilletter til 390 kr. inkl. gebyr.

Billetter: https://billetto.dk/e/kun-for-forrykte-festival-2020-billetter-388861




Populært kor er i julehumør

Vokalgruppen Real Moments har tyvstartet juleforberedelserne til en stort anlagt koncert torsdag den 19. december på Rønnebæksholm ved Næstved.

Efterårsferien ligger fortsat et par uger fremme, men det er ikke for tidligt at begynde at tænke på jul. Det mener i hvert fald vokalgruppen Real Moments, som har rødder i både Vordingborg og Præstø og netop har åbnet for billetsalget til, hvad der forventes at blive et tilløbsstykke lige op mod jul.

“I februar fejrede vi vores koncert nr. 100 med en stor koncert på Rønnebæksholm, som blev udsolgt på bare 14 dage”, fortæller Carl Henrik Paulsen og fortsætter: “TV2 Øst sendte live, og mange opfordrede os til at gentage succesen, så det gør vi nu – med juletema”.

Denne gang har gruppen givet en håndfuld juleklassikere en ordentlig overhaling, så de har fået nyt liv.

“Det bliver en swingende julekoncert, inspireret af både Disneys Juleshow, danske salmer i overraskende udgaver og svensk jul med masser af “snö” “, lover Carl Henrik Paulsen. “Vi har sunget julesange siden højsommer, så nu glæder vi os for alvor til jul…”

Koncerten bliver fremført helt uden instrumenter, så man kigger forgæves efter strygere, blæsere og slagtøj, men – er det ikke ligesom om, der alligevel er instrumenter med?

“Det er der ikke, og der er slet ikke tale om playback eller andet snyd”, forsikrer han. “Kun stemmer”.

Masser af ørehængere

Winter Wonderland, The Christmas Song og Let It Snow er ærke amerikanske julehits, som Real Moments opfører med stor entusiasme.

Det samme gælder When You Wish Upon A Star, som gruppen selvfølgelig giver på dansk i Jesper Fårekyllings udødelige udgave, Når du ser et stjerneskud.

Et par kendte danske salmer leveres i overraskende udgaver. Et barn er født i Betlehem på en helt anden melodi og i en anden takt, end man kender – nærmest som gregoriansk kirkesang. I Dejlig er jorden bliver midterpartierne fremhævet, og Glade jul synges på engelsk med et helt specielt toneart-skift undervejs.

En tur til Sverige skal publikum heller ikke snydes for. Jul, jul, strålande jul lyder det på de svenske sneklædte veje, i fordums tid utvivlsomt bag et hestespand.

Store klassikere fra gruppens øvrige repertoire er selvfølgelig med på koncerten. Det gælder fx Bridge Over Troubled Water og What A Wonderful World, som fremføres med både indlevelse og nerve.

Real Moments er vidt anmelderrost for deres præcision, klang og humor. Gruppen har sunget i adskillige kirker gennem årene og har også varmet op til koncert med Caroline Henderson.

Billetsalget er netop åbnet på www.billetten.dk. En lækker 3-retters menu indgår i prisen på 375 kr. (inkl. gebyr).

Spisningen starter kl. 18.30 og koncerten kl. 20.00. Et lille antal billetter uden spisning er til rådighed for 150 kr. pr. stk. – skriv til paulsen@stofanet.dk.

Carina Ballegaard (sopran), Lisbeth Scharling (sopran), Carl Henrik Paulsen (tenor), Thomas Andreasen (bas), Jesper Kjærulff (tenor), Kristina Renault (alt) og Majbrit Schroller (alt)




BRO må aflyse koncert på STARS på grund af knæskade

Lørdag den 19. oktober 2019 skulle STARS i Vordingborg have præsenteret BRO og det har især en del yngre gæster nok set frem til.

Desværre har Bro pådraget sig en knæskade under en fodboldkamp og er ikke i stand til at gennemføre den planlagte efterårstour.

Koncerten på STARS den 19. oktober er derfor aflyst, og da der ikke er fundet en erstatningsdato refunderes allerede købte billetter automatisk.

BRO




Soloklaverkoncert med Ulrich Stærk i Nordfalsters Koncerthus d. 10. oktober 2019

Det “absolutte nu” er omdrejningspunktet i pianist Ulrich Stærks musikalske univers. Nuet som er nøjagtigt det øjeblik, hvor al tidsopfattelse går tabt og hvor bevidsthed og underbevidsthed smelter sammen i en tilstand af ren oplevelse.

Den magi kan Ulrich Stærk skabe, derfor er han en højt berømmet pianist såvel nationalt som internationalt – og en af de mest efterspurgte koncertpianister i Danmark. Som solist har han optrådt med de fleste danske symfoniorkestre og adskillige udenlandske og har samarbejdet med kunstnere som Yo-Yo Ma, Inga Nielsen, Nikolai Znaider, Bo Skovhus, Dame Margaret Price og Rubinstein Kvartetten.

Uddannet i Italien

Ulrich Stærk er født i Genova i Italien og uddannet der, og afsluttede sine studier ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Han har optrådt som solist og kammermusiker i store dele af verden, bl.a. i Paris, Wien, Tokyo, Lyon, Rom og Berlin og har været solist med de fleste danske symfoniorkestre. Desuden er han docent ved konservatoriet i København.

Mange vil huske Ulrich Stærk fra Orenæs Kulturs stort anlagte vandreforestilling “Vinterrejse på Masnedøfortet”, hvor han hjerteskærende og fortryllende akkompagnerede Johannes Mannov i Schuberts “Winterreise” – eller fra operakoncerten i Nordfalsters Koncerthus med den unge fremadstormede operastjerne Simone Sand Victor.

Men nu spiller han altså soloklaver – en lang række af klaverlitteraturens elskede og suggestive værker fra hans mange CD-udgivelser – herunder uddrag af den netop indspillede “Royal Piano Nights”, der er udgivet i anledning af Prins Joachims 50 års fødselsdag.

Lad dig drage ind i musikkens inderste åndelige substans

“Royal Piano Nights” er en samling af nocturner og andre stykker, der kan forbindes med nattens ro og fordybelse; og den er tænkt som en “medicin for sjælen”, en harmoni-skabende meditation for krop og sind. Det er Stærks håb, at klaveraftenen med sine beroligende og fantasiskabende kompositioner vil inspirere publikum til at slippe tankerne fra deres travle hverdagsliv og lade sig drage ind i musikkens inderste åndelige substans.

Ved koncerten bliver der bl. a. spillet Ravels “Pavane for en afdød prinsesse”, præludier af Gershwin og værker af Respighi, Tjajkovskij, Rachmaninov og Chopin samt uddrag af den danske komponist Bo Gunges “12 Studies” skrevet til Ulrich Stærk.

“Royal Piano Nights” og flere andre af Stærks udgivelser kan, i samarbejde med den lokale musikforretning “Noams”, købes signeret og til særpris denne torsdag aften i Nordfalsters Koncerthus i Nørre Alslev.

Tid og sted

Torsdag 10. oktober kl. 19.30

Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Entré 150 kr / u. 18 år, 75 kr

www.orenaessaloner.dk

Ulrich Stærk




Hør Søs Fenger med band på STARS d. 27. september 2019

Endelig kommer Søs Fenger til STARS! Glæd dig til en uforglemmelig koncert i selskab med Søs Fenger og hendes stjerneband og hør alle de hits Søs har samlet sig fra NEWS, henover en flot solokarriere til nu. Søs har herudover udvalgt en række ynglingssange, der vil overraske og tage dig med på en rejse i sangerindens personlige univers.

Glæd dig til en livekoncert med hele Danmarks mest sødmefyldte, inderlige og renhjertede sangerinde i bedre form end nogensinde før.

STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 27. september 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 270,- / Pris i døren 290,- / Fællesspisning: 120,-
Billetter købes på stars.dk

Søs Fenger




Love Shop spiller på STARS d. 28. september 2019

Love Shop er et fyrtårn i dansk musik både hvad angår lyd og lyrik. Frontmand Jens Unmack har kæmpet vedholdende og ambitiøst for bandet, der har måttet så utrolig meget igennem på de ydre og indre linjer. Blandt andet derfor er der så mange, der elsker Love Shop og deres tindrende smukke sange.

21 år siden Love Shop første gang spillede på Stars

Det er svært at forestille sig, at det er mere end 21 år siden Love Shop første gang spillede på Stars. Især når man lytter til deres nyeste album ”brænder boksen med smukke ting”, som er et af deres allerbedste udspil. Love Shop er som den gode vin – de bliver bare bedre og bedre og vi glæder os til en ordentlig tår god Love Shop!!

STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg
Lørdag den 28. september 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 270,- / Pris i døren 290,-
Billetter købes på stars.dk

Jens Unmack fra Love Shop




50 året for The Beatles albummet “Abbey Road” markeres på STARS

Fra september til november drager musikjournalist Per Vium, Bel Canto Koret fra Slagelse og Kristian Marcussens Jazz-Trio på turné rundt i det sjællandske og markerer med 5 koncerter 50- året for udgivelsen af The Beatles-albummet ”Abbey Road”.

Koncert på selve udgivelsesdatoen

D. 26/9, som er selve udgivelsesdatoen for Abbey Road, afholdes koncert på Stars i Vordingborg.

Ved koncerterne synger Bel Canto Koret et udvalg af The Beatles’ sange samt sange af andre kunstnere, der havde en relation til eller har ladet sig inspirere af The Beatles. Koret akkompagneres af Kristian Marcussens Jazz-trio, som sørger for, at koncerten får den rigtige lyd, som kendetegner The Beatles.

Musikjournalist Per Wium har skrevet bogen ”Beatles for alle – en introduktion til gruppens musik”, og han er konferencier ved koncerterne. Per Wium fik idéen til at invitere danske kor til et samarbejde om koncerter i 2019. Han lavede et opslag på Facebook, og i løbet af få dage havde han kontakt med mere end ti kor og korledere.

Han siger ”Mit koncept er ganske åbent. Kor er forskellige – og deres vilkår er forskellige. Jeg tilrettelægger de konkrete koncerter i dejlig dialog med korlederne. Nogle kor synger næsten alle sange fra det originale album. Andre vælger typisk fire – fem sange, og supplerer så med andre sange fra The Fab Four. Det er mit håb, at The Beatles’ musik endnu engang vil nå ud til musikelskere – på tværs af tre generationer”.

På samme tid så enkelt og så raffineret

Bel Canto korets dirigent, Stig Junge blev straks begejstret for idéen, da han så oplægget fra Per Wium om et kor-samarbejde. ”Jeg har altid elsket Abbey Road og har også spillet enkelte numre fra det i band-sammenhæng. Det har siden kriblet i mig for at komme til at arbejde med det album igen – og pludselig var muligheden der! Det er taknemmeligt materiale at arbejde med, for det er på samme tid så enkelt og så raffineret. Det er det, der kendetegner stor kunst”.

Bel Canto Koret har eksisteret siden 1991 og synger 4-7 stemmige satser afhængig af repertoiret, der spænder fra jazz, swing, danske sange til klassiske og kirkelige satser. I denne omgang er det The Beatles, som er i fokus, og hits som ”Here comes the sun”, ”Yesterday”, ”Nowhere man” og ”Something” er på programmet.
Der er derfor lagt op til et helt særligt arrangement med en masse god musik samt fortællinger om The Beatles.

Koncerten på STARS afholdes d. 26. september 2019 og der kan købes billetter på www.stars.dk

Bel Canto Koret fra Slagelse




Humleridderne på STARS d. 13. september 2019

STARS åbner sæsonen med et nostalgisk hip-hop brag!

Dansk rap fejrer i år 30-års jubilæum, og det markerede STARS med en forrygende MC Einar koncert i foråret og nu med HUMLERIDDERNE tilbage i originalt line-up. Det er old-school rapmusik med det gode humør på forsædet.

Malerhjerne og Humletid

Kæmpe hits som ’Malerhjerne’, ’Humletid’ og ’få hvad du ka’ ta’’ skal nok bringe de brede nostalgiske smil frem hos publikum, mens vi skyller de gode rim ned med riddernes hofdrik: Den iskolde humle. Hvis du er meget tørstig, kan du jo starte med et besøg i Smalls Ølklub, der faktisk har deres septemberstævne på selv samme dag (få billetter tilbage)

Det bliver en aften med festgaranti og mulighed for et smørret tilbageblik på den gang hip-hoppen var lidt mere uskyldig, og måske også en anelse sjovere end nu om dage.

STARS // fredag den 13. september 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 190,- / Pris i døren 210,-
Billetter købes på stars.dk

Humleridderne




Fransk musik på cello og klaver i Nordfalsters Koncerthus

Koncerthuset i Nørre Alslev får 1. september besøg af duoen Swensen/Holm der består af cellisten Jonathan Swensen og pianisten Elias Holm.

Begge er ganske unge og studerer stadig på prominente konservatorier i Europa – ikke desto mindre er det fremtidens stjerner man kan møde denne søndag aften på Sydhavsøerne. Cellisten Jonathan Swensen studerer på Norges Musikkonservatorium i Oslo og pianisten Elias Holm på Universität der Künste i Berlin.

Sammen har de spillet en lang række koncerter i musikforeninger og på store festivaler i Danmark med et bredt repertoire, der strækker sig fra wienerklassikken over fransk impressionisme til nutidig musik. I 2019-2020 er de blandt andet inviteret til at spille på Usedomer Festival i Tyskland, Schubertiaden i Roskilde, Glyptoteket i København og mange flere steder – nu også i Nordfalsters Koncerthus.

Har vundet 3 af de største internationale musikkonkurrencer

Jonathan Algot Swensen på cello er bare 22 år men er allerede tilknyttet internationale musikagenturer i London og New York, der samler på og støtter kommende stjerner indenfor klassisk musik. Og Jonathan er nok noget at samle på: Han har det seneste år vundet 3 af de største internationale musikkonkurrencer afholdt i Armenien, Windsor i England og i New York. Som solist har han spillet med en række symfoniorkestre både herhjemme og i udlandet og i det kommende år skal han være solist med Copenhagen Phil, Toulouse Symfoniorkester og Vietnams Synmfoniorkester. På kammermusiksiden er han sommeren 2019 beskæftiget på landets sommerfestivaler for klassisk musik. Men han skal længere væk, for i februar 2020 indleder han sin første soloturné i USA, hvor han skal spille i Washington og New York, ligesom han skal indspille sit første soloalbum.

På flyglet denne aften akkompagnerer Elias Holm og spiller soloværker for klaver. Elias er bare 23 år gammel og har vundet en række musikkonkurrencer herunder Berlingskes Klassiske Musikkonkurrence og Den Danske Steinway Festival, og han modtog “Grand Prix” i den internationale klaverkonkurrence Music Without Limits i Litauen i 2013. Ligesom Jonathan Swensen har han været solist med Armenian Philharmonic Orchestra og spillet en lang række solo- og kammermusikkoncerter på Danmarks sommerfestivaler og i musikforeninger. Udover sit samarbejde med Jonathan Swensen musicerer Elias Holm med en række sangere og musikere, herunder den prisvindende klarinettist Jonas Lyskjær Frølund. Publikum på Nordfalster husker sikkert Elias Holm fra koncerter med netop Jonas Lyskjær Frølund og Jonathan Swensen i Orenæs Saloner.

Programmet i Nordfalsters koncerthus består af fransk musik af Gabriel Fauré, Claude Debussy, Olivier Messiaen og César Franck.

Fakta:

Søndag 1. september kl. 19.30
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Billetter 150 kr
Under 18 år: 75 kr
Kan købes online på www.orenaessaloner.dk

Jonathan Algot Swensen




Opera på Slotstorvet lørdag d. 3. august 2019

Igen i år kan du opleve gratis opera koncert på Slotstorvet i Vordingborg. Det er Musikforeningen Cæcilia, der arrangerer og det foregår fra kl. 18 lørdag aften d. 3. august 2019.

Fire solister fra Den Kongelig Opera optræder.

Husk at tage stol med. Hele musikprogrammet for aftenen kan ses her: http://www.caecilia.dk/index.php/koncerter/sommeropera-3-aug-2019-kl-18

Opera på Slotstorvet i Vordingborg 2017 (Foto: Kim Ingemann Erichsen)

Opera på Slotstorvet i Vordingborg 2017 (Foto: Kim Ingemann Erichsen)

Opera på Slotstorvet i Vordingborg 2017 (Foto: Kim Ingemann Erichsen)




Vordingborg Festuge 2019 – op til 7 gratis koncerter om dagen – se det fulde musik-program

Uge 28 er i Vordingborg det samme som Festuge – og i år er det fra d. 8. – 13. juli festugen finder sted.

Der er rigtig mange koncerter på programmet – nogle dage er der 7 koncerter fordelt på de to scener. Så der er masser af god musik at glæde sig til. På den store scene på Slotstorvet spiller de store etablerede navne – og på scenen på Borgterrænet er det nyere navne som har et lokalt udgangspunkt – og lokalt i denne sammenhæng er alle kommuner på Sydsjælland, samt Lolland- og Falster.

Programmet i uge 28 2019 ser sådan ud:

Mandag

Kl. 16:30 – Emilie & Anton
Kl. 18:00 – One Day
Kl. 19:00 – Skinz
Kl. 20:15 – Vi er Fædre
Kl. 21:00 – Srimon
Kl. 21:45 – Sune Feld
Kl. 22:30 – L.I.G.A

Tirsdag

Kl. 16:00 – Anicats
Kl. 17:30 – Sune Mandrup
Kl. 18:45 – Karl William
Kl. 20:00 – Finn Pind
Kl. 20:45 – Hjalmer
Kl. 22:00 – David Meyer
Kl. 22:45 – Medina

Onsdag

Kl. 16:00 – Artisterne
Kl. 17:30 – Natasja Lee Dickinson
Kl. 18:45 – Malte Ebert
Kl. 20:15 – High Voltaire
Kl. 21:00 – Jørgen de Mylius – Eldorado Show
Kl. 22:00 – Blackbird Syndicate
Kl. 22:45 – Phlake

Torsdag
Kl. 16:00 – Øhav
Kl. 17:30 – Xverd
Kl. 18:30 – Søren Huss
Kl. 19:45 – Elephant Suit
Kl. 20:30 – Pernille Rosendahl
Kl. 21:45 – Centipedes
Kl. 22:30 – Pretty Maids

Fredag

Kl. 16:00 – VMR Gypsy Jazz
Kl. 17:30 – Jakobsen
Kl. 19:00 – Sømændene
Kl. 21:00 – Herløv Band
Kl. 22:00 – Rasmus Bjerg: JOHN

Lørdag

Kl. 12-15 – Sildebordet med Butterflies
Kl. 19:00 – Dodo & the Dodos
Kl. 20:45 – Samsurium
Kl. 21:30 – Stig & Vennerne

Vordingborg Festuge afsluttes som altid med et kæmpe festfyrværkeri lidt over midnat.

Vordingborg Festuge hjemmeside: www.vfu.dk

Vordingborg Festuge Facebook-side: www.facebook.com/vordingborgfestuge

Vordingborg Festuge




Bajere, Burgere og Blues på STARS d. 7. juni

Small’s Ølklub og Smallstars Blues Jam holder fælles sommerafslutning i STARS hyggelige gård. Vi skal smage 3 forskellige sommerøl, høre et spændende oplæg, spise lækre koteletburgere og slutte af med svedig blues.

Billetten koster 160,- og er inkl. mad.

Program

Kl. 17
Sommerøl nr. 1 + fedtemadder
Oplæg ved skuespiller Jens Andersen – Mit liv i Vordingborg

Kl. 18
Sommerøl nr. 2
Burgere med grillkoteletter, Coleslaw, Kartoffelsalat

Kl. 19.00
Sommerøl nr. 3
Blues Jam med Honky Tonk Goose

I tilfælde af dårligt vejr rykker arrangementet på ind på STARS.

STARS// Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 07.06 2019 kl. 17:00
Dørene åbner kl. 16:00




Walther med Band – Release-koncert – på STARS d. 26. april

Walther bor på Nordfalster, men har samlet sig et superband af folk fra hele landet, blandt andet Signe Bach Rüttel der er kendes for sit forrygende banjospil. Walther har sat projektet Sorte Fugle på en kort pause, og udsender netop denne aften en helt ny plade med danske sange. Kom og hør det nye materiale og sig tillykke til Walther.

Walther har siden modtagelsen af folkemusikprisen Årets Helge 2016 etableret sig på den danske musikscene som en af landets bedste danske sangskrivere, og det er til at mærke.

Walthers koncerter er intense på alle måder, og en altid positiv og rosende oplevelse for det publikum der under koncerten får vendt mange aspekter omkring livet qua de historier, synspunkter og holdninger Walther deler med publikum fra scenen.

Musikalsk spænder musikken fra de stille og eftertænksomme ballader, til den swingende bluegrass/folk-rock, altsammen med en tråd til folkemusikkens melodiøse univers.

Siden debutudgivelsen Landsbydreng fra 2015, har Walther udsendt fire anmelderroste albums. To som musik/tekstforfatter og delt frontmand med folk-rock duoen Sorte Fugle – Sorte Fugle og Sorte Fugle II, samt to soloalbums Walther “Live fra Karma Kajen” og Ro & Nutidens stemmer, hvoraf sidst nævnte gav en nominering i kategorien “DMA Folk årets sangskriver 2017”

Den 26. april 2019 sender Walther sit femte studie-album på gaden.

De to første singler fra kommende album er udsendt, og er taget fantastisk imod af både DR p5, samt folket på de digitale medier.

Walther – Vokal, guitar
Morten Husted – Guitar, dobro, mandolin, kor
Sine Bach Rüttel – Banjo, guitar, kor
Rasmus Nissen – Bas, kontrabas, kor
Thomas Ousager – Slagtøj, kor

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 26. april 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 150,- / Pris i døren 170,-
Billetter købes på stars.dk




Halberg & Friends på STARS påskelørdag 2019

Højtid er festtid, så STARS har besluttet sig for at holde en vaskeægte påskefest denne påskelørdag. Der er fællesspisning med påskebuffet på Stars og derefter koncert med Halberg og Friends, der med hits som ”jeg vil lade lyset brænde”,  ‘Elskes af dig’, ‘Magi i Luften’,”mandagsstævnemøde” og ”Efterår” nok skal få gang i fællessang i salen. Efter koncerten er der afterparty til den lyse påskemorgen.

De allerstørste hits som vi kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halberg’s hånd er nu vendt tilbage til livescenerne med et helt nyt band Halberg & Friends.
Repertoiret er håndplukket blandt de bedste sange fra de sidste 35 år bl.a. fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og egne solo albums.

Halberg, Sivertsen, Schandorf – 3 af de oprindelige medlemmer af ”Halberg Larsen”, keyboardspilleren Gorm Bülow samt den fortryllende sangerinde Heidi Degn – giver de mange gode sange nye vinger.

Og står der Halberg på plakaten, er der selvfølgelig også masser af god guitar i vente på en aften, hvor han sammen med sine Friends vil give sine bedste sange nye vinger.

Glæd Jer til et forrygende genhør!

Poul Halberg – Guitar & Vokal
Heidi Degn – Vokal
Jan Sivertsen – Trommer
Jette Schandorf – Bas
Gorm Bulow – Keyboards

STARS // Påskelørdag den 20. april 2019 
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 / Spisning kl. 18.30
Forsalgsbillet: 200,- / Pris i døren 220,- / Spisning: 150,-

Billetter købes på stars.dk




Farvel til Jazzmesteren på STARS d. 10. maj 2019 – Mindekoncert for Master Fatman

Med: Aarhus Jazz Orchestra, vært Jonas Visti og dirigent Nikolai Bøgelund.

Fredag den 10. maj mindes Aarhus Jazz Orchestra Master Fatman ved en koncert på Stars i Vordingborg.

Koncerten har længe været i kalenderen som Jazz For Dummies – en musikalsk rejse gennem jazzhistorien med Master Fatman som ærlig og kærlig vært – men hans pludselige, og meget sørgelige, død gør, at STARS i stedet for mindes Danmarks jazzmester med en koncert, der hylder hans kærlighed til musik, jazz, fællesskab – og livet i det hele taget.

Med radioklip, anekdoter og musik vil Jonas Visti guide publikum gennem aftenen. Jonas er til daglig radiovært på DR P8 Jazz, og har som DJ, konferencier og jazz-formidler rejst land og rige tyndt med sin kærlighed til musikken.

Jonas var gode venner med Master Fatman og beskriver tykmesteren, som manden der lærte ham alt om radio, musik og det at være DJ. Deres seneste samarbejde var på Statens Museum for Kunst, hvor de sammen lavede lydsiden til den store forårsudstilling med skulptøren Sonja Ferlov Mancoba. Derudover har de lavet mixtapes. radioprogrammer, DJ-events og meget andet.

Til koncerten skal vi høre Aarhus Jazz Orchestra spille nogle af Master Fatmans yndlingsnumre. Vi skal høre gamle og nye optagelser af Master Fatman, som Jonas Visti har gravet frem af DR’s arkiver. Vi skal høre historier om Master Fatman, og ikke mindst skal vi i fællesskab mindes jazzmesteren og trække os selv i ørerne til tonerne af den jazz, han elskede så højt.

Aarhus Jazz Orchestra har besluttet at udbetale Master Fatmans honorar til hans familie.




Torsdagskoncert med klarinet og klaver i Nordfalsters Koncerthus d. 2. maj 2019

Den 2. maj spilles endnu en torsdagskoncert med morgendagens stjerner i koncerthuset i Nørre Alslev.

Klarinettisten Julie Turner Aaquist krydser sit spor og vender tilbage til fødeøen Falster, hvor hun giver koncert sammen med den bulgarske pianist Galya Kolarova.

Tilbagekomsten er dog for en kort bemærkning, da hun til efteråret er optaget på Guildhall School of Music, hvor hun skal fuldføre sin kandidatuddannelse som klarinettist efter at hun denne sommer bliver bachelor på Musikkonservatoriet i København.

Ved koncerten spiller hun sammen den bulgarske pianist Galya Kolarova, der er uddannet fra solistklassen på Musikkonservatoriet i København og som har vundet en række internationale priser som solist. Galya Kolarova har studeret både i Bulgarien, Italien og Østrig og har spillet internationalt i Europa, Asien og Mellemøsten.

Julie Aaquist er opvokset i Bruserup på Sydfalster som barn af cellisten Anne Turner og komponisten og dirigenten Svend Aaquist, der også stod for oprettelsen af Storstrøms Kammerensemble. Ligesom moderen Anne Turner har Julie Aaquist spillet med Kammerensemblet og med DR Symfoniorkestret.

Ved koncerten spilles der et varieret program af musik fra flere århundreder, bl. a. musik af Robert Schumann, Johannes Brahms, Messiaen og Jean Francaix, ligesom der også er musik for soloklarinet og for soloklaver.

Fakta:

Torsdag den 2. maj kl. 19.30

Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Entré 150 kr. u. 18 år: halv pris

Billetter på www.orenaessaloner.dk

Klarinettisten Julie Turner Aaquist




Anders Blichfeldt – solo – på STARS d. 12. april 2019

Anders Blichfeldt er på turné i hele Danmark med sit nye soloshow ”Vejen videre” og fredag den 12. april kommer han forbi STARS. Titlen på showet henviser formentlig til, at Big Fat Snake nu er blevet kørt i garage på ubestemt tid, og Anders Blichfeldt derfor har besluttet at give sin solokarriere fuld opmærksomhed. 

”Vejen videre” er første skridt mod nye eventyr, men også muligheden for at fortælle nogle af de gamle historier om de store Big Fat Snake hits, om mødet med Elvis’ band, om venskab og svigt, om at være far til 4 og være gift i over 30 år. Anders Blichfeldt solo er humoristisk, nærværende og super musikalsk. Inden koncerten arrangerer vi én af vores populære fællesspisninger, hvor vi ved lange borde på SmallSTARS nyder den gode mad fra Duevang sammen med andre feststemte koncertgæster.

STARS // fredag den 12. april 2019 Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 230,- / Pris i døren 250,-

Billetter købes på stars.dk eller direkte på http://bit.ly/AndersBlichfeldtpåSTARS




Signe Svendsen med band på STARS d. 13. april 2019

Med en stærk stemme og et helt særligt nærvær på scenen, står Signe Svendsen solidt som en vedkommende sangskriver på den danske musikscene.
Hendes tekster rammer publikum i hjertet og som entertainer er hun i stand til både at røre og underholde sit publikum.

Signe Svendsen er som en god flaske vin, der bliver bedre og bedre med årene. Hendes seneste tre solo-albums er eftertænksomme, smukke og virkelig fængende. Nu kommer hun til STARS for første gang med sit band, der blandt andet tæller brødrene Lars og Troels Skærbæk. De vil følge Signe Svendsen og publikum igennem en skøn aften med en sangerinde der har meget på hjerte.

STARS // lørdag den 13. april 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 195,- / Pris i døren 220,- / Studerende + ung under 18 år: 150,-
Billetter købes på stars.dk eller direkte på http://bit.ly/SigneSvendsenpåSTARS




MC Einar på STARS d. 6. april 2019

I dag er rap og hip-hop én af de mest populære musikgenrer, men vi skal ikke længere end 30 år tilbage i tiden, før rappen var en helt ny lyd og Danmarks første hip-hop plade blev udgivet.

Det var MC EINARs ”Den nye stil” og det jubilæum fejres med netop MC Einars genkomst. Fra det originale line-up står DJ Jan bag pladespillerne, og beatboxeren Jesper Vildmand lægger masser af fede effekter under Einars karakteristiske flow.

Det bliver en hitparade fra dengang, leveret med al den erfaring og tyngde det giver at være ægte pionerer på rapscenen. ’Arh der!’, ’Provokerer, onanerer’ og ’En af den slags dage’ er blot nogle af de numre du kan glæde dig til at opleve, når STARS siger velkommen tilbage til MC Einar – LIVE.

STARS // lørdag den 6.april 2019 kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 195,- / Studerende + ung under 18 år: 150,- / Pris i døren 215,-




Phlake, Hugo Helmig, Hjalmer, Pretty Maids, Rasmus Bjerg som John Mogensen, Dodo & the Dodos og mange flere til Vordingborg Festuge 2019

Det fulde program med hovednavnene til Vordingborg Festuge 2019 er klar – oplev Phlake, Hugo Helmig, Hjalmer, Pretty Maids, Rasmus Bjerg som John Mogensen, Dodo & the Dodos og mange flere

Fuldt festuge program er klar for hovedscenen til Vordingborg Festuge 2019. Det er i år Vordingborg Festuge nr. 40 og musikprogrammet er lagt, så der er noget for enhver smag og aldersgruppe og dermed er grundlaget for en fantastisk uge 28 i Vordingborg lagt.

Vordingborg Festuge 2019 bygger videre på de tiltag der blev gjort i 2018 hvor der også på borgterrænet er en stor scene til lokale bands på vej frem – lokalt i denne sammenhæng er hele Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Navnene til denne scene offentliggøres senere.

Også salg af cocktails fortsætter, så der vil igen blive mulighed for at nyde festlige cocktails sammen med musikken – eller nogle af de mange andre drikkevarer der tilbydes.

Derudover byder årets festuge på nye tiltag med mad hvor sortimentet bliver større – der vil  blive mulighed for at købe dagens ret og der vil blive mulighed for at købe Street Food.

Økonomisk set er netop salg af mad og drikke et vigtigt grundlag for at festugen kan eksistere, da der jo er gratis entré til alle koncerter. Så derfor er indtægten på mad og drikke afgørende for at festugen kan lade sig gøre. Derudover er det indtægter fra sponsorer og annoncører, som er de andre vigtige indtægtskilder, der gør festugen mulig.

Vordingborg Festuge er båret af alle de frivillige, der hvert år bruger en masse timer på, at løse de mange opgaver, der skal til for at festugen kan forløbe som den skal. Uden den frivillige indsats på alle niveauer kunne det slet ikke lade sig gøre.

Som altid afholdes Vordingborg Festuge i uge 28 – i år er det fra mandag d. 8. juli til og med lørdag den 13. juli.

Program for musik på hovedscenen på Slotstorvet ser nu sådan ud:

Mandag: Skinz – Srimon – Hugo Helmig
Tirsdag: Karl William – Hjalmer – Medina
Onsdag: Malte Ebert – Jørgen de Mylius: Eldorado Show – Phlake
Torsdag: Søren Huss – Pernille Rosendahl – Pretty Maids
Fredag: Sømændene – Rasmus Bjerg: JOHN
Lørdag: Dodo & the Dodos – Stig & Vennerne

Programmet kan ses på: www.vfu.dk/program

Phlake optræder onsdag i Vordingborg Festuge 2019




Marie Frank på STARS d. 29. marts 2019

I 2019 markerer Marie Frank 20-året for debutalbummet ”Ancient Pleasures”, der med kæmpehits som ”Symptom of My Time” og ”Under The Water” fra den ene dag til den anden gjorde Marie Frank til fast inventar på koncertscener og radiokanaler over hele landet, og vandt hende en sikker plads i danskernes hjerter. Hendes sange og karakteristiske stemme ramte tidens ånd rent, og blev en del af soundtracket for en generation.

Jubilæet markeres med koncerter, hvor Marie Frank med sin nye trio tager publikum med på rejsen fra ”Ancient Pleasures” og frem til det seneste udspil ”Lille Fredag i Provinsen”.

Koncerterne er fulde af det nærvær og den autenticitet på scenen, som Marie Frank altid har været en mester i. Små historier knytter tråden mellem sangene og trioen med den faste samarbejdspartner Anders Pedersen (The DeSoto Caucus, PowerSolo m.fl.) og den nytilkomne multiinstrumentalist Thomas Richard (ex-Superheroes) er sande musikfortællere, der hvirvler publikum rundt i et varieret lydbillede præget af spontanitet, legesyge og stort musikalsk overskud.

Marie Frank er en sangskriver med en usædvanlig kombination af melodi-øre, kant og nerve, og har til stadighed udviklet sin sangskrivning og musikalske udtryk. Sangene skrives nu på dansk og musikken bevæger sig over i en hybrid, hvor Maries akustiske guitar stadig spiller en stor rolle, men hvor elektriske trommer, steel guitar, banjo, keyboards og sang væver sig ind og ud af hinanden.

Maries koncerter er båret af nærvær, nerve og autenticitet. Den ligefremme ægthed udspringer af et liv, hvor kærligheden til musikken viser vejen. Her er der ingen lette genveje, men derimod livgivende omveje. I stemningsmættet medrivende musikalitet og begavet beretning tager Marie Frank publikum med ad disse veje, hvor sangene synges for at historierne kan leve.

STARS // Fredag den 29.03 2019 kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Algade 84, 4760 Vordingborg
Forsalgsbillet: 160,- / Studerende + ung under 18 år: 120,- / Pris i døren 180,-

Marie Frank




Torsdagskoncert med opera i Nordfalsters Koncerthus d. 4. april 2019

Den internationalt efterspurgte pianist Ulrich Stærk, der for nyligt tog publikum med storm i ”Vinterrejse på Masnedøfortet” kommer igen på disse kanter og medbringer et af fremtidens store operahåb, sopranen Simone Sand Victor. Det er torsdag den 4. april i Nordfalsters Koncerthus i Nørre Alslev.

Ved koncerten synger den unge sopran heltindearier fra repertoiret af fortrinsvist italiensk opera.

Simone Sand Victor har modtaget en række prestigefyldte priser for sin smukke sang. I 2012 vandt hun førstepris i “Unge spiller klassisk”, i 2014 den Fynske Operapris “Unge Sangere” og i 2015 Operaens Venners Publikumspris.

I august sidste år deltog hun i London Bel Canto Festival og blev af den engelske avis The Guardian fremhævet som et af højdepunkterne på festivalen – med sin fremragende teknik, sit flydende høje register og udprægede musikalitet lovede det godt for en interessant fremtidig karriere, ifølge anmelderen.

Ulrich Stærk har siden sin debutkoncert for knap 30 år siden manifesteret sig i Danmark og internationalt som en fremragende solist, kammermusiker og akkompagnatør og samarbejdet med en lang række af musikverdenens største solistnavne.

Afvekslende med operaarier af bl. a. Puccini, Verdi og Francesco Cilea spiller Ulrich Stærk udvalgte solostykker af Carl Nielsen, Wagner og Puccini.

Koncerten er arrangeret af Orenæs Kultur

Torsdag 4. april kl. 19.30

Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Entré 150 kr

Under 18 år, 75 kr

Tlf. 61 77 08 26

online billetsalg på: www.orenaessaloner.dk




Masterclass i sangskrivning med prisbelønnet kunstner

Det er meget sjældent, at der er mulighed for at komme på et højt kvalificeret kursus i sangskrivning på vores egn.
Efter noget overtalelse er det lykkedes at få MC Hansen fra Jungshoved til at afholde sådan et kursus. Han var årets sangskriver i 2017, prisbelønnet af Danish Music Award. Med god grund. Han skriver fængende og meget billedrigt, lige ud ad landevejen og dog med indsigt og en dybde, der giver eftertænksomhed, genkendelighed og livsmod.

I mange år skrev han på engelsk, men nu er han endelig begyndt at skrive på dansk. Han har fået sjælen med på en helt ny måde. Vordingborg kommune støtter kursusdagen.

På kurset vil MC Hansen uddybe en masse spørgsmål om sangskrivning generelt og konkret.

  • Hvad er en god sang? Hvordan lærer man at skrive sange? Har du masser af musikalske ideer, men svært ved at finde ud af, hvad du skal skrive om?
  • Skriver du digte eller andre tekster, men føler dig begrænset af dine musikalske færdigheder?

Kurset er åbent for alle, som ønsker at få svar på disse spørgsmål, og som har lyst til at blive dygtigere til at skrive sange. Der fokuseres dagen igennem på kreativitet og personligt udtryk.

Deltagernes musikalske niveau og egen erfaring med sangskrivning er sekundære. Det er MC Hansens overbevisning, at alle mennesker har masser af kreativ sans og en medfødt evne til at udtrykke sig. Den evne kan ligge mere eller mindre langt væk, men den er der, og vi finder den!

Dagen igennem får deltagerne konkrete metoder til at finde inspiration og sit eget udtryk og unikke stemme.

De får arbejdsmetoder der hjælper til at styrke det personlige udtryk både musikalsk, sprogligt og indholdsmæssigt De får mulighed for at udforske sammenhængen mellem melodi, akkordvalg, struktur og tekster, også selv om de ikke selv spiller et instrument. Ligeledes får de mulighed for personlig sparring omkring deres eget projekt.

Og ikke mindst får de indblik i hvordan Årets sangskriver i Danmark 2017 M.C. Hansen arbejder med sine kompositioner og sit publikum

Alt dette får de den 7. april 2019 fra kl. 10-20 på Det Gamle Rådhus i Præstø for kun 750 kr.

Man er velkommen til at kontakte MC Hansen, for yderligere oplysninger på mchansen@mchansen.com

https://mchansen.com/

MC Hansen




Katinka på STARS d. 23. marts 2019

Lørdag d. 23. marts spiller Katinka på STARS. Bandet er slet ikke til at komme udenom på den danske musikscene i disse år, og hvem har også lyst til at gå udenom Katinka, når du i stedet kan vade lige ind i deres både følsomme og farverige univers?

Krads ærlighed og musikalsk eventyrlyst har etableret Katinka som et elsket band blandt kritikere, radiolyttere og koncertgængere. Den københavnske kvartet har bl.a. vundet en Steppeulv i kategorien ’Årets håb’ (2017) og Carl Prisen i kategorien ’Årets Komponist – pop’ (2018).

Glæd dig til en oplevelse med bandets poetiske og eksperimenterende popmusik.

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg // Lørdag den 23.03 2019 kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 190,- / Studerende + ung under 18 år: 150,- / Pris i døren 210,

Katinka (Foto: Daniel Buchwald)