Jul i Vordingborg – udvidet åbningstid og konkurrence med gaver til en værdi af kr. 6300.-

Julestemning har bredt sig i Vordingborg. Butikkerne er pyntet og den smukke julebelysning er tændt.

”Butikkerne har udvidet åbningstiden og dermed gjort det nemt for kunderne at handle lokalt. Det betyder noget, hvor der handles og det er vigtigt at bruge de lokale butikker flittigt – så er de der nemlig også i morgen.”, fortæller City Manager Sacha Keller og hun fortsætter: ”Hvis borgerne i byen ønsker at have en spændende handelsby, med et bredt udvalg af varer, så skal man handle i dem hele året rundt. Kun på den måde kan den enkelte butik udvikle og blive endnu bedre. Og som en ekstra bonus, vil flere virksomheder også finde det attraktivt at drive forretning i byen.”

For at gøre det endnu mere attraktivt at handle lokalt har Bycentrum Vordingborg skruet godt op for julestemningen og programmet i handelsgaden i december.

Årets store eventyrkonkurrence

Kan du gætte alle eventyr i butikkerne?

Butikkerne i Algade vil pryde deres vindue med et eventyr, som du skal gætte. Inde i butikken ligger en stemmeseddel som du udfylder. Du må gætte løs i ALLE butikkerne! men kun ét gæt pr. butik.

Jo flere butikker du besøger og afleverer et gæt hos, desto større er din chance for at vinde ALLE GAVERNE fra i alt 21 butikker til en værdi af kr. 6300.-
Bycentrum Vordingborg trækker én heldig vinder fredag d. 20. december kl. 12.00. Så kan den heldige vinder nå at hente gaverne inden juleaften.

Jul i handelsbyen søndag d.15. december

Søndag d. 15. december kommer Julemanden til Vordingborg. Han vil køre i sin elektriske kane med sit søde og bløde rensdyr gennem Algade. Julemanden tager imod ønskesedler, samt sutter – hvis nogle skulle være klar til at afgive dem. Julemanden stiller også gerne op til et selfie, ligesom han deler GRATIS godteposer ud til de første 200 børn. Kom og fortæl julemanden hvad du ønsker dig.
Det lokale kor, Around Seven vil synge søde julesange ude foran Café Einstein i tidsrummet 11.00 – 13.00. Og FGU (tidligere Produktionsskolen Strømmen) står ved Danske Bank og sælger ud af alle deres produktioner.

Jul i handelsbyen d. 22. & 23. december

Igen i år vil stemningen i bymidten prydes af god gammeldags traditionel jul. Nisseorkestret kommer og spiller kendte julemelodier hele weekenden. Juleskovene sættes op i denne weekend med halmballer og barkflis, som børnene kan lege i imens de voksne handler. Der er naturligvis gågade, så børnene kan lege frit. “Nissebanden” tænder op i olietønderne og holder dem i gang hele weekenden, så du kan lune dig over ilden i pauserne mellem de sidste julegaveindkøb.

Nisseorkestret spiller julemusik i Algade begge dage kl.11.00 – 14.00




Den 17. januar 2020 uddeles der musikalske kulturpriser på Stars i Vordingborg

Der spændes bredt over musikken når Kulturpriserne 2019 uddeles på STARS i Vordingborg. Fra gribende tekster og visesang med nerve, til garagerock fra rendestenen på Gutter Island.
I år er der kommet ny hovedsponsor, som er Møns Bank. Og så er der en helt ny Kulturpriskategori – Puplikumsprisen.
Dermed er der lagt i kakkelovnen til en underholdende og overraskende aften, når skuespiller Jens Andersen går på scenen som konferencier og præsenterer aftenens prismodtagere.

”Jeg er så glad, og ikke mindst stolt over, at vi her i Vordingborg Kommune har så stærkt, blomstrende og nytænkende kulturliv, som vi har. Jeg glæder mig igen i år til at Kulturpriserne skal uddeles, så vi får sat fokus på kulturen, fejret talenterne, de professionelle og hele det kulturelle liv i Vordingborg Kommune. Kultur er højt på mange dagsordener. Det er den også for os i Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid. Vi tror på, at et rigt kulturliv er med til at gøre det attraktivt at flytte her til, og til at besøge os.
Vi står igen tæt sammen med erhvervslivet for at uddelingen kan lade sig gøre. En stor tak til Møns Bank for at tro på projektet, og for deres bidrag i form af hovedsponsoratet.
Vi håber, at rigtig mange vil deltage i arrangementet, så vi sammen kan hylde kulturlivet, og få skabt en musikalsk fest på Stars” siger Thorbjørn Kolbo, Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Fritid.

Hovedprisen

Hovedprisen på 25.000 kr. går til den internationalt anerkendte garagerock festival ”Gutter Island”, som afholdes hvert andet år i august på Masnedøfortet ved Vordingborg. Festivalen hædres med årets kulturpris for sin stædige og stadige indsats med en festival for nichemusik, der bidrager til en stærk eventkultur i Vordingborg Kommune, og tiltrækker publikum fra hele landet. I 2020 har Gutter Island 20 års jubilæum Festivalen har gennem årerne vokset sig både stor og stærk, uden at den charme, frækhed og vildskab som de tre dage på det gamle fort har stået for fra starten.

Talentprismodtager

Årets talentprismodtager befinder sig i den modsatte ende af musikspektret. Talentprisen går til den lokale ordsmed, folkemusiker og lokalpatriot MC Hansen, som med sin guitar og sprøde stemme griber sit publikum med dragende fortællinger i ord og musik. MC, eller Mads Christian Hansen, har i 2019 udgivet sin første plade på dansk – og den kan mærkes. Med Jungshoved som udgangspunkt og livet i flere generationer som omdrejningspunkt, har han skabt et krystalklart udtryk, som for alvor viser hvor stort et fortællertalent MC Hansen er. Det talent ønsker Kulturpriskomiteen at anerkende, og forhåbentlig åbne endnu flere menneskers øjne for.
Aftenens program kommer til at fejre musikkens mangfoldighed og uden at afsløre for meget, tør vi godt love at der bliver noget for enhver smag.

Publikumspris

Den ny stiftede Publikumspris giver kulturforbrugerne muligheden for at påvirke aftenens gang. Komitéen ønsker nemlig at finde ud af hvad året kulturelle oplevelse i Vordingborg Kommune i 2019 har været. Det er muligt at indstille store og små kulturelle begivenheder til prisen, og i løbet af januar 2020 skal vinderne findes ved afstemning på nettet.
Du kan følge med på www.vordingborg.dk/oplev/kulturpris og på facebook.com/oplev.vordingborg/ for at gøre din indflydelse gældende.
Den endelige vinder afsløres til prisfesten 17. januar 2020

Vordingborg Kommune har indgået en 3-årig aftale med Møns Bank om et samarbejde omkring Kulturpriserne, et samarbejde som begge parter er utrolig glade for.

Der er fri entré og alle er velkomne, når vi fejrer kulturen i Vordingborg Kommune, til en festlig aften i godt selskab.

Det sker, fredag d. 17. januar 19.30 – ca. 21.30, på STARS, Algade 82, 4760 Vordingborg.

Kulturpriskomite 2019:
Mads Heinesen, forfatter og forlægger·
Jens Rask, økonomidirektør Dansk Erhverv
Line Svendsen, skuespiller
Christian Brorson, kulturiværksætter
Jakob Thune, børne- og kulturdirektør
Simon Sandfeld, spillestedsleder




Se / Gense Knæk Cancer – Tænd et lys Vordingborg 2019 i Vordingborg Teatersal

Stafet for Livet Vordingborg har i samarbejde med Vordingborg Kommune fået lov til at låne VU Teatersalen, så alle har mulighed for at se eller gense hele dagens arrangementer fra Knæk Cancer – Tænd et Lys Vordingborg, der foregik d. 26. oktober 2019.

Dieter Bruun, der var event manager for Knæk Cancer Vordingborg, fortæller: “Det er gratis og planen er, at folk kan komme og gå som de nu har tid og lyst til, så man behøver altså ikke at se alle 6 timer”.

Det hele blev optaget i HD-kvalitet og med lyd direkte fra lydmixer.

Visningen foregår d. 1 februar 2020 fra kl. 12.00 i VU Teatersalen, Chr. Richardtsvej 43 i Vordingborg – se programmet her:




Mike Tramp på STARS d. 22. november 2019

STARS har fået mange ønsker på en koncert med Mike Tramp, og er derfor meget glade for at han nu har tid til at komme til STARS. Mike er ægte rock n’ roll, men samtidig en super sympatisk frontmand og en fremragende sanger. Han har musik og historier med fra et langt liv i en stor verden.

Mike Tramp kører aldrig på autopilot, når han indtager scenen. Tværtimod er han drevet af spillelyst og livsglæde, som man kan mærke helt ud på parkeringspladsen. Kendt som nomaden som ingen kan standse. Som Mike Tramp siger: ”Jeg er ikke en mode. Jeg er en livsstil.”

Højt på den amerikanske Billboard Hot 100

Kun overgået af Jørgen Ingmanns “Apache” og Lukas Grahams ”7 Years”, er han den danske kunstner og sangskriver, som er nået højest på den amerikanske Billboard Hot 100.

Mike stiller med sit kompetente band: Kenni Andy på trommer, Claus Langeskov på bas og Henrik Berger på guitar.

Tid & sted:

STARS // Fredag den 22. november 2019 
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Algade 84, 4760 VordingborgForsalgsbillet: 190,- / Pris i døren 210,- 
Billetter købes på stars.dk 

Mike Tramp




Foredrag i Kulturarkaden i Vordingborg om dansk families eventyr i Uganda

Hvor mange børn kan der sidde på én motorcykel? Hvorfor er ugandiske skoler så højlydte? Hvordan samler man 1.000 børn på 4 minutter?

Ingen af disse spørgsmål havde Familien Nani overvejet at de skulle få svar på, da de i 2017 hev teltpælene op, pakkede 3-årige Carlas bedste bamser og rejste til Uganda. De havde læst om landets historie og politiske forhold, men mødet med den ugandiske kultur blev først og fremmest et møde med en levende hverdag der var grundlæggende anderledes end den danske.

1.000 børn under et mangotræ er et medrivende foredrag der zoomer ind på de små ting, som tegner den ugandiske hverdag. Med billeder, video, sang og musik fortæller Oliver Nani om familie-eventyrlyst, om venskaber på tværs af kolossale kulturskel, om udfordringerne og overraskelserne ved at undervise på en ugandisk skole og meget mere.

Få pustet til udlængslen, genoprettet det større perspektiv og tanket op på de gode historier.

Foredraget finder sted torsdag d. 21. november 2019 kl. 19.00 i Kulturarkaden i Vordingborg.

Billetter kan købes i døren eller på dette link:

Privatfoto

Privatfoto




Lær at meditere efter ældgammel yogisk teknik i Stege og Vordingborg

Fra 25. november til 1. december kan man i et stort antal byer landet over opleve, hvad Heartfulness Meditation kan gøre for den enkelte – bl.a. i Stege og Vordingborg.

Mange er optaget af en travl og stresset hverdag med fokus i mange retninger og savner indre ro.

Pauser med stilhed og fokus rettet indad gør det muligt at finde livets røde tråd, ligesom kommaer og mellemrum er nødvendige for at give mening til en bog. I dag bekræfter videnskaben, at meditation bl.a. forebygger stress, øger koncentrationsevnen, giver bedre søvn kvalitet og har en positiv indflydelse på vores sundhed.

Ældgammel yogisk teknik

Heartfulness Meditation er en unik metode, som anvender transmission, en ældgammel yogisk teknik. Transmission er en subtil energi som fremmer fordybelsen og forbindelsen til hjertets kvaliteter, så som enkelhed, indsigt og glæde.

På 24 forskellige steder i Danmark bliver der i denne uge mulighed for at høre om metoden og praktisk at opleve meditation på hjertet og en guidet afslapningsøvelse.

Undervisning og vejledning i Heartfulness meditation er åben for alle over 16 år og er gratis. Den findes i flere af de store byer i Danmark og internationalt i de fleste lande i verden.

Tiden kalder på forandring. Heartfulness Meditation udbydes via den almennyttige forening SRCM, en NGO tilknyttet FN. Foreningen arbejder for at bevæge verden, hjerte for hjerte, til en bedre balance mellem krop, sind og ånd ud fra erkendelsen af, at al forandring starter hos den enkelte.

Find samtlige Heartfulness events, tider og steder på www.HeartfulnessMeditation.dk.

Tid og sted i Stege og Vordingborg

Stege Bibliotek, 1. sal, Møllebrøndstræde 12, 4780 Stege – Onsdag d. 27. november 2019 kl. 17-19

Vordingborg Bibliotek, mødelokale 1. sal, Sydhavnvej 6, 4760 Vordingborg – Mandag d. 25. november 2019 kl. 17-19

Foto:
Heartfulness meditation Denmark




Berlinercabaret på scenen i Bio Bernhard i Præstø d. 29. november 2019

Berlin – Frihed er ikke en selvfølge. En musikalsk tidsrejse fra holdet bag succesen om Edith Piaf!

Stykket er inspireret af sanger og skuespiller Uta Motz’s egne oplevelser i Berlin, hvor hun tidligere har boet og af Jesper Clemmensens bog ”Flugtrute Østersøen”.

Forestillingen handler om Otto og Grethe, som er nyansatte i ”Happy Travel”, der arrangerer rejser til Berlin.

De står for de informationsaftener rejseselskabet arrangerer rundt omkring i Danmark for at vække lysten til at besøge byen med den spændende arkitektur, de pikante kabaretter og den gode øl.

Musikalsk tidsrejse

Aftenerne er planlagt i en let causerende og underholdende stil med en musikalsk tidsrejse igennem det sidste århundrede, der skal få publikum til at mærke historiens vingesus.
Med sange i øst og vest på tysk, jiddish, dansk og engelsk kommer de to sprælske musikere igennem det sidste århundrede og gør Berlin-murens historie levende på ny.

Fra Thurø Musikteater. Med Uta Motz og Anders Allentoft
Varighed: 70 min. u/ pause

“Berlin” – Fredag den 29. november kl. 19.30 i Bio Bernhard, Adelgade 41, Præstø

Med mulighed for teatermenu kl. 18 (bestilles sammen med billetten)

Billetter: www.teaterforeningen.dk




Den Jyske Opera i DGI Huset Vordingborg d. 23. november 2019 – “Eugen Onegin”

Oplev Tjajkovskijs dramatiske opera om den flygtige kærlighed og med den vidunderligt smukke musik.

Operaen er Tjajkovskijs mest populære. Den kan betragtes som kærlighedsoperaen over alle kærlighedsoperaer. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og tungsindighed været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman på vers.

Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent.

Lørdag den 23. november kl. 19.30 i DGI Huset Vordingborg, Solbakkevej 42 – 56

Billetter købes på http://teaterforeningen.dk/eugen-onegin-den-jyske-opera/

Facebook-begivenheden: https://www.facebook.com/events/986146031763872/




Nye Mennesker på STARS d. 14. november 2019

“Nye mennesker” er et moderne nicheprojekt der tilstræber at blande historiefortælling og lyd, ud fra en overbevisning om, at litteratur kan opleves stærkere via et moderne lydbillede. Det er et forsøg på at trække litteraturen ud i byen, så historierne igen kan blive noget vi er sammen om, noget vi oplever I fællesskab.
Line Bøgh er tekstforfatter. Hun leverer speak og sceneshow i absolut særklasse når hun udfolder absurde fortællinger a lá Dan Turell der både bevæger, underholder og giver stof til eftertanke. Ann Falden er multimusiker og elektronisk komponist. Hun leverer et både poetisk og powerfuldt lydbillede omkring teksterne.

Support: Rise Larsen er sangskriver, sangerinde og guitarist.
Det er sange om livets dybder, højder, oplyste mørke kroge og månens skær, teksterne er på dansk. Rise er uddannet musikpædagog fra konservatoriet, og har spillet i forskellige bands igennem mange år. Her er hun så alene med guitaren og sangenes univers.

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Torsdag den 14. november 2019
Show kl. 19:00 / døre kl. 18:30

Forsalgsbillet: 100,- / Pris i døren 120,-
Billetter købes på stars.dk

Nye Mennesker

Rise Larsen




Binær på STARS d. 16. november 2019

BINÆR består af to enheder.
Snakker vi de elektriske kredsløbs talsystem kaldes enhederne 1 og 0.
Snakker vi dansk rap går de under navnene Trepac og Mund de Carlo.
Binær er et makkerskab mellem to af landets teknisk og lyrisk dygtigste rappere.
Dobbelt op på alt det gode!

Vi har at gøre med to af de absolut bedste live rappere herhjemme, så det bliver med garanti en varm aften!

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Lørdag den 16. november 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 130,- / Studerende + unge under 18 år: 90,- / Pris i døren 150,-
Billetter købes på stars.dk




Jazz og Bach i Nordfalsters Koncerthus

Nørre Alslevs kulturelle samlingspunkt byder igen på en koncert med et af europæisk jazz’ bedste navne, Artur Tuznik. Det er søndag den 17. november kl. 16.

Den polske prisvindende pianist og komponist Artur Tuznik har sin musikalske base på Københavns jazzscene, hvor han spiller med alle, der er noget indenfor musikken.

Som musiker og komponist er han inspireret af både impressionisme og folkemusik med udgangspunkt i modaljazzen, som man kender det i den særligt skandinaviske jazzmusik.

Tuznik flyttede til Danmark i 2008, hvor han begyndte sin uddannelse i solistklassen på Rytmisk Musikkonservatorium, en uddannelse der senere blev suppleret med en klassisk pianistuddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Flotte anmeldelser

Hans debutalbum udkom i 2011 og blev modtaget med flotte anmeldelser og blev efterfulgt af endnu en CD-udgivelse med hans “Outbreak Quartet”, der vandt 1. pris i en af de vigtigste polske musikkonkurrencer.

Siden da har han været involveret internationalt både som solist, orkesterleder og komponist i en lang række nyskabende projekter, der involverer forskellige musikalske stilarter og perioder og har modtaget en række internationale priser i Tyskland, Spanien og Belgien, samt stormende anmeldelser for sit spil og kompositioner.

Ved soloklaverkoncerten på Nordfalster spiller Artur Tuznik både jazz, J. S. Bach og egne kompositioner.

Fakta:
Søndag 17. november kl. 16.00
Nordfalsters Koncerthus
Nørre Alslev Langgade 68
4840 Nørre Alslev

Billetter a 150/75 – Online billetsalg på www.orenaessaloner.dk




Cantabile 2 har 30 års jubilæum og inviterer lokale medvirkende på scenen

Flere end 30 medvirkende fra Vordingborg-egnen vil kunne opleves på de skrå brædder sammen med to professionelle performere i en billedstærk og følelsesintens forestilling, som har premiere den 24. januar. Guds Lam frit efter Milo Raus ”Lam Gods” (NTGent 2018) lader os mærke skabelsen og menneskets universelle vilkår.

Det starter med Adam og Eva. De første mennesker ifølge Biblen. I Guds Lam går de på scenen i skikkelse af to lokale medvirkende, der ser sig selv som vor tids udgave af Adam og Eva. Og vi ser dem nøgne, nøjagtig som Gud havde skabt dem til sit Paradis. Siden bliver scenen billede for billede befolket af figurer fra en stor altertavle, der ligger som en ramme bag forestillingen. Alle er lokale medvirkende, der deler ud af deres personlige historier.

30 år som egnsteater i Vordingborg Kommune

”I sommeren 2020 har vi været egnsteater i Vordingborg Kommune i 30 år. Og jeg kunne ikke forestille mig nogen mere passende gestus i den anledning end at åbne scenen for de borgere, der er kommunens kød og blod,” siger leder og grundlægger af Cantabile 2, Nullo Facchini.

Cantabile 2 har i mange år arbejdet med Human Specific performance, som er en teaterform, der inddrager publikum i forskellige interaktioner af meget personlig karakter: en til en med en performer eller i grupper med andre deltagere. Og det er interaktioner, der åbner op for deltagernes personlige liv og ofte også for følelser, der berører deltagerne dybt.

”Den forestilling, der personligt har rørt mig dybest i mange år, er oplevelsen af ”Lam Gods”, der har inspireret mig til Guds Lam. At se almindelige mennesker, der er på scenen som sig selv, mens de bliver skrevet ind i menneskehedens store fortælling om liv og død, tro og håb, kærlighed og frygt er noget af det mest rørende, jeg længe har oplevet. Den enkeltes styrke og sårbarhed trængte ind som en nærmest fysisk erkendelse af vores fælles vilkår som menneskehed. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til Vordingborg,” fortæller Nullo Facchini.

På scenen i Vordingborg Teater vil man bl.a. kunne opleve et børnekor, en fåreflok, en hyrde og de to professionelle performere, der har samtaler med de forskellige personer, der træder ind på scenen. På bagvæggen vil der være videoprojektioner med skildringer af liv og død i form af optagelser fra en fødsel, en slagtning af et lam og en samtale med en døende person.

”Det er stærke billeder. Og på scenen live vil der være to nøgne mennesker i omfavnelse, et lam, der bliver barberet, og stærke, personlige beretninger om kærlighed og frygt, magt og tab, sorg og håb, men alt sammen er jo en del af menneskehedens universelle livsvilkår,” siger Nullo Facchini.

Almindelige mennesker søges til at være med i Guds Lam

Lokale medvirkende fra Vordingborgområdet castes i løbet af de næste par måneder. Nogle af figurerne er allerede fundet, og andre vil vi annoncere efter via åbne invitationer til alle om at søge ind. Alle opslag vil blive lagt på vores Facebookside. Næste ’open call’ inviterer personer, der er stærkt troende, til at søge, og vi søger ligeledes par, der venter sig og skal føde indenfor de næste par måneder. Forestillingen bliver udviklet på baggrund af input fra de medvirkendes personlige historie og skaber dermed et panorama over vores nuværende verden i et lokalt perspektiv.

Premiere og billetsalg

Guds Lam frit efter Milo Raus ”Lam Gods” (NTGent 2018) har premiere på Vordingborg Teater i 2020, fredag den 24. januar kl. 19, og spiller igen 25. og 26. januar kl. 16.
Billetter kan købes på teaterbilletter.dk eller tlf. 55 34 01 20 fra den 15. november.




Digte fra livet af Marianne Christensen – mød hende på VordingBOGmessen d. 9. november 2019

På VordingBOGmessen i Kulturarkaden, Vordingborg, den 9. november 2019 kl. 10-16 kan gæsterne blandt andre møde Marianne Christensen fra Vordingborg, som har begået en lille ny digtsamling.

“Læserne har været glade for mine digte, siden jeg udgav ’Blå måne skinner hvidt lys’, og de har efterspurgt flere fra min krøllede pen.
Derfor har jeg valgt at få trykt et antal bøger med digte om ’Fløjtende ligegyldige bekymringer”, siger Marianne Christensen.

Og hun fortsætter: “Der findes ikke den ting, man ikke kan bekymre sig om, bruge energi på og blive optaget af.
Med årene har jeg fundet ud af, at bekymringer i mange tilfælde er nytteløse, for man kan ligeså godt vente og se, om de går i opfyldelse. For mange år siden læste jeg en bog af Johannes Møllehave med titlen: ’Skuffelser der ikke gik i opfyldelse’. Bogen inspirerede mig til at tænke over, hvor ofte vi bekymrer os unødigt, forventer skuffelser og laver historier om, hvad der kan gå galt. Sådan havde jeg det også selv. Efter at have læst bogen kunne jeg forholde mig mere nøgternt til virkeligheden og derefter være opmærksom på, hvad der rent faktisk skete, og ikke, hvad der kunne være sket.
Det er med den inspiration, at bogen er blevet til, fordi jeg ofte oplever, at nogle lever mere i fantasien end i virkeligheden. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvad ’folk’ bekymrer sig om, stort og småt, og det har jeg fabuleret lidt over med disse digte og vers, små historier og tanker.
Langt de fleste af digtene er blevet til på baggrund af de konkrete historier, jeg har fået fra mennesker, som reelt har disse bekymringer.
Min hensigt er at opfordre til eftertanke og overveje, om ikke nogle bekymringer vitterlig er ’fløjtende ligegyldige’.
Jeg har selv oplevet at have bekymringer tæt inde på livet, også nogle der gik i opfyldelse, og det værste skete, så jeg tager alvorlige og reelle bekymringer dybt seriøst, og jeg ved, at alt er relativt. En let sag for den ene, kan være en tung sag for den anden. Kunsten består i at kunne skelne og vælge, hvad man vil bruge sit liv på.
Generelt er jeg positivt indstillet, og jeg håber, at læserne også vil tage godt imod denne digtsamling, der forhåbentlig giver inspiration til at have færre bekymringer og et smil på læberne.”

Marianne Christensen fortæller om bogen kl. 11:45 i den lille sal i Kulturarkaden i Vordingborg.




Arkivernes Dag i Vordingborg Kommune d. 9. november 2019

Lørdag d. 9. november markeres Arkivernes Dag i Vordingborg Kommune.

Årets tema er ”Gemt eller Glemt”, og kommunen rundt er der rig lejlighed til at se, hvad de lokale arkiver har gemt, så de gode historier ikke bliver glemt i fremtiden!

Vordingborg

Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv holder åbent hus mellem 10-14. Arkivet sætter fokus på butiksliv igennem tiden med to fotoudstillinger om Algade – én med rigtig gamle fotos, og én hvor der sættes fokus på markante ejendomme gennem tiden. Derudover har arkivet samlet en mappe med viden om alle butikker op og ned ad Algade, som ligger fremme til at bladre i. Så kig forbi og bliv klogere på byens butikker – og bidrag meget gerne til arkivets samling med fotos og viden! Der serveres kaffe og småkager til den gode snak!

Algade 37 i Vordingborg. Arbejdernes Fællesbageri med befordringsmidler 1940.

Præstø

På arkivet i Præstø fokuseres på 5-6 forretninger, hver med deres speciale, men som der i dag er blevet færre af. Disse forretninger har for at kunne overleve enten udviklet sig til en større forretning, eller har udvidet deres koncept i forhold til deres oprindelige. Det er det overordnede tema, som bliver præsenteret med en udstilling på Præstø Bibliotek i hele november måned. På dagen d. 9. november er der åbent på arkivet fra 10-13 med fremlagt materiale i relation til udstillingen, og som der her kan nærlæses. Arkivet serverer kaffe og kage til gæsterne.

Lundby

Lundby Sognearkiv sætter med billeder og reklamer fokus på byens dagligvarebutikker gennem årene. For 70 år siden havde Lundby hele otte købmænd – større eller mindre. I Gl. Lundby var der tre, og de resterende fem tilbød dagligvarer i stationsbyen. I 2019 er der bare én kiosk tilbage. Kun de færreste steder kan man i dag direkte se, hvor butikkerne var. Husene er bygget om, facaderne er ændret med mindre vinduer, og alligevel kan man stadig se sporene, nemlig det asfalterede område foran butikkerne, hvor kunderne parkerede. Arkivet holder åbent fra 10-13.

Køng

Køng Sognearkiv sætter fokus på Kostræde Banker. Arkivet har åbent mellem kl. 10-14 og viser en udstilling om naturen og bosætningen i Kostræde Banker. I begyndelsen (hvornår mon det var?) var der enkelte gårde i kanten af Bankerne, og naturen bestod for det meste af vildtvoksende gyvel, fyrretræer og lupiner. Omkring 1960 gik ”civilisationen” i gang. Flere gårde udstykkede deres jorde, og kommunen gik i gang med lokalplaner og udstykningsplaner til både helårshuse og sommerhuse. Denne udvikling vises med gamle kort samt billeder af gamle huse, nye huse, ombyggede huse og forsvundne huse!
Hvordan det er gået med naturen i Bankerne, viser Ivan Ingemannsen med et flot diasshow.
Alle er velkomne – på arkivet giver de en kop kaffe og bliver glade, hvis besøgende har billeder og gode historier med!

Møn

På Møns Lokalarkiv holdes Arkivernes Dag over hele to dage. I år er temaet Stege Sukkerfabrik og arrangeres sammen med Lokalhistorisk forening Møn. Traditionen tro er der foredrag om torsdagen d. 7. november kl. 19 – ca. 21. Det er tidligere medarbejder på sukkerfabrikken, John Damgaard Steffensen, der fortæller om sukkerfabrikkens historie. Foredraget afholdes på Møns Museum og kræver tilmelding. Arrangementet laves i samarbejde med Museumsforeningen, og koster 75 kr. – 65 kr. for Museumsforeningen. Entré betales i døren. Lørdag d. 9. november kl. 10-13 holder arkivet og Lokalhistorisk forening Møn åbent hus med en udstilling med billeder og genstande fra fabrikken og om sukkerroedykning på Møn. Samtidig indbydes alle med relation til sukkerfabrikken til at komme forbi på dagen med billeder, postkort, erindringer og fortællinger om deres eget eller slægtninges arbejde på fabrikken. Materialet vil blandt andet komme til at indgå i en kommende bog om Stege Sukkerfabrik.

Stege Sukkerfabrik

Langebæk

Langebæk Lokalhistoriske Arkiv har derimod valgt at fejre Arkivernes Dag en uge før alle de andre arkiver. Søndag d. 3. november kl. 13-16 fejrer arkivet nemlig både Arkivernes Dag og arkivets 40 års jubilæum i kantinen på det gamle Langebæk Rådhus. Arkivet har i dagens anledning været i gemmerne og fundet billeder og oplysninger frem om arkivets historie. Kom og mød gamle arkivmedarbejdere og få lidt godt til ganen og lidt bobler!

Kilde: Lokalarkiverne




Kesi på STARS d. 9. november 2019

Oliver Kesi er vant til at boltre sig på Grøn Koncert og de store festivalscener med sine catchy urbane beats og sit karakteristiske flow. Men dette efterår laver han otte eksklusive indendørskoncerter i Danmark, og tredje stop på turen bliver på STARS lørdag den 9. november.

Det er en brandvarm Kesi, der kommer. Igen i år præger han hitlister og radio massivt, og der er efterhånden et hav af hits at tage af, siden han fik sit store gennembrud, da han ”ikke havde sovet i et år”.

Han er bestemt heller ikke kommet sovende til succesen siden, så derfor ruller STARS den røde løber ud og siger velkommen til Kesi.

STARS, Algade 84, Vordingborg // Lørdag den 9. november 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00
Forsalgsbillet: 270,- / Pris i døren 290,-
Billetter købes på stars.dk

Kesi




Mennesket bag penslen – Billedkunstner Liza Krügermeier fortæller om sit liv som kunstner

I dagligstuen hos Marianne Christensen i Nørregade 18, Vordingborg, er vi den 13. november 2019 kl. 19 nået til tredje gæst i rækken af kunstnere, som fortæller om deres virke og passion.

Billedkunstner Liza Krügermeier fortæller om sit liv og sin store passion for kunsten, hvor hun igennem de senere år sammen med sin mand, Rupert Sutton, ejer og driver Liza’s galleri i Stege.

“Liza Krügermeier er kendt for sine farverige billeder vidt omkring og hendes kunst er repræsenteret på mange gallerier. De seneste somre år har hun opholdt sig i Italien en måned ad gangen, og det er der kommet nye billeder ud af. Liza er en flittig kunstner, som jeg glæder mig meget til at byde velkommen i mine stuer”, fortæller Marianne Christensen

Gæsterne vil denne aften kunne se et begrænset udvalg af Lizas kunst og først og fremmest høre hendes historie. Som sædvanligt vil Marianne Christensen stille spørgsmål, så vi kommer tættere på, hvad det er, der driver kunstneren i det daglige virke.

Der bliver også plads til dialog med publikum om kunsten og livet som kunstner.
Entre 100 kr. inkl. kaffe og kage

Bindende tilmelding ved at indbetale 100 kr. med MobilePay til 30254774 med teksten ‘Liza’ eller køb billetten på billetto.dk. Det er muligt at betale kontant ved ankomsten, men tilmelding er stadig nødvendig.

Liza Krügermeier




Pastellas Bazar i DGI Huset Vordingborg d. 3. november 2019

Den store hal i DGI Huset Vordingborg bliver lavet om til et kæmpe secondhand marked, hvor der vil blive solgt tøj og moderne brugskunst af højere kvalitet, primært for kvinder. Der vil være 115 stande og derfor rig mulighed for at gøre et godt køb.

Der er gratis entré til bazaren for alle og der vil være stort udvalg af mad og drikke i caféen. Vandhuset vil være åbent som normalt frem til kl. 15. Der vil altså være noget for hele familien denne dag.

Pastellas Bazar blev afholdt på samme tid sidste år med samme antal stande og der var mange hundrede gæster igennem. Og kombinationen af shopping for mor og vandhus til far og barn viste sig at fungere godt og er altså en mulighed igen i år.

Tid & sted

Søndag den 3. november kl. 10 til 14 i DGI Huset Vordingborg.

DGI Huset Vordingborg
DGI Huset Vordingborg




Soldaterhjemmet i Vordingborg åbner for byens borgere og inviterer indenfor til fællesspisning

I anledning af det store ”anti-ensomhedstiltag” Danmark Spiser Sammen i uge 45 starter KFUMs Soldaterhjem i Vordingborg en ny trend.

De åbner soldaterhjemmet for byens borgere og inviterer dem indenfor til fællesspisning. Alle er velkomne og ideen er at man kan møde nye ansigter i en hyggelig stemning mens man spiser sammen.

Arrangementet starter kl 17:30 og slutter ca. kl 19. Der vil blive serveret cilli con carne med ris og nachos til 40 kr.

KFUMs Soldaterhjem ligger på Vestervej i Vordingborg.

Link til begivenheden på Facebook: https://www.facebook.com/events/535507370568766/

Soldaterhjemmet i Vordingborg




Tag en tur med veterantog d. 9. november 2019

Foreningen Østsjællandske Jernbaneklub arrangerer en tur med veterantog lørdag d. 9. november 2019 og toget stopper også i Vordingborg.

Foreningen har eksisteret siden 1972 og kører cirka 3000 km om året med veterantog. Det sker med tog fra 20’erne 30erne og 50’erne.

Der er stor interesse for at komme til at køre med i de gamle tog og derfor har foreningen valgt at lave denne lørdagsudflugt.

Køreplanen ser sådan ud:

Afgang fra
Køge kl. 09.35
Haslev kl. 10.07
Næstved kl. 10.35
Vordingborg kl. 11.11
Nykøbing F. kl. 12.44

Ankomst Rødby kl. 13.19

Afgang fra
Rødby kl. 16.42
Nykøbing F. kl. 17.35
Vordingborg kl. 18.25
Næstved kl. 19.06
Haslev kl. 19.50

Ankomst Køge kl. 20.12

Billetter til turen finder du her

Foto: Sebastian Berthelsen




Så længe mit hjerte slår – en “Giro 413-musical” fra Folketeatret på Vordingborg Teater d. 7. november 2019

Rør ved mig, Rigtige venner, To lys på et bord, Glemmer du, Lille Sommerfugl, Skibet skal sejle i nat, Gem et lille smil til det bli´r gråvejr, Se Venedig og dø: Man behøver blot at synge de første ord, så lyder resten af teksten og melodien for éns indre øre.

Så længe mit hjerte slår er en ny, dansk musical, bygget op omkring mange af de kendte og elskede sange afspillet i Giro 413. Det er en musikalsk kærlighedserklæring til den danske sangskat, som på tværs af generationer og samfundslag har været lydtapet i vores liv, både når kærligheden var til stede og når den var en uopnåelig længsel.

Samtidig er Så længe mit hjerte slår en storladen og humoristisk kærlighedshistorie om en moden sygeplejerske, som bor sammen med sin alene-mor og først kan flytte hjemmefra da moderen dør. Sygeplejersken forelsker sig i en overlæge, som er gift, men alligevel lover hende guld og grønne skove indtil hun bliver gravid, og han beslutter sig for at vende tilbage til sin kone. I stedet for at gå i spåner, lærer hun at stå på egne ben og opdager, at hun ikke er alene: Hun er omgivet af mennesker, der også søger kærlighed og fællesskab.

Varme og kærlighed, alvor og inderlighed

Denne Giro 413-musical er gennemsyret af varme og kærlighed, alvor og inderlighed i både sang og fortælling. Så længe mit hjerte slår blev i 2018 Reumert-nomineret som bedste musikforestilling, og Folketeatret har nu sammensat et hold meget musikalske skuespillere, som glæder sig til at dele ud af kærligheden og det fællesskab, som musikken giver.

“Så længe mit hjerte slår får i den grad hjertet til at banke for samtlige karakterer (…). Det er absolut fantastisk, og hele familien rundt i landet må løsrive sig fra DAB-radioen og samles om dette nostalgiske og originale nye danske musikteater,” skriver Magasinet KBH

Fra Folketeatret. Med Marie Mondrup, Tom Jensen, Jesper Riefensthal, Rasmus Fruergaard, Morten Christensen, Troels II Munk, Sonja Oppenhagen, Søren Birch Plum, Marie Nørgaard. Instruktør: Heinrich Christensen.

Teaterforeningen Bøgestrømmen – Torsdag den 7. november kl. 19.30
på Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43, Vordingborg

Billetter: www.teaterforeningen.dk

Facebook:
https://www.facebook.com/events/2752355851494889/

Foto: Thomas Petri

Foto: Thomas Petri

Så længe mit hjerte slår




Alberte på STARS d. 2. november 2019

Efter Albertes efterårs-bogudgivelse Kastevind – erindringsglimt fra barndom og ungdom -, fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med nye og gamle numre fra Alberte Windings repertoire.

Albertes sange om at finde kærligheden, om at holde gamle og nye venner i hånden, om de mørke dage og de lyse nætter, bliver kædet sammen af små anekdoter. Fra barndommens sodavand med brus og udi det voksne livs komplicerede dans med kærester, fester, børn og alt det der gudskelov kommer efter.

”Vi vil altid gerne sende folk varmt afsted, og vi gør os umage for at være sammen, der hvor stemningen har den rigtige tykkelse til musik. Der hvor det skrøbelige knækker og bliver til et smil.” Alberte Winding

STARS // Lørdag den 2. november 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 / Fællesspisning kl. 19:00

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Forsalgsbillet: 250,- / Pris i døren 270,-
Fællesspisning: 120,-
Billetter købes på stars.dk

Alberte




Steen Jørgensen på STARS d. 26. oktober 2019

Steen Jørgensen, der har været frontmand i Sort Sol siden 1979, gæster STARS i selskab med guitaristen Rune Kjeldsen lørdag den 26. oktober 2019. Det er en siddende koncert og tæt på! Repertoiret er en blanding af sange fra Steens egen solo-karriere, klassikere fra Sort Sol i ned-barberede udgaver og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk.

STARS, Algade 84, 4760 Vordingborg
Lørdag den 26. oktober 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 / Fællesspisning kl. 19:00

Forsalgsbillet: 250,- / Studerende + ung under 18 år: 200,- / Pris i døren 270,-
Fællesspisning: 120,-
Billetter købes på stars.dk

Steen Jørgensen




Aksglæde på STARS d. 25. oktober 2019

Jacob Aksglæde rider forrest på bølgen af nye unge danske sangskrivere. Han kalder selv sin kunst for en digtsamling du kan danse til. I en tid hvor pilen peger indad og vores største bekymring er vores egen fremtoning, afspejler Aksglædes poetiske tekster og hans ”følelsesmæssige protestsange” en generation, der er præget af usikkerhed og pres. Han formidler livet som ung i Danmark for fuld pop-udblæsning, mens han kipper med hatten til forbilleder som CV Jørgensen og Thomas Helmig. Vær sikker på at tjekke ham ud!

STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg
Fredag den 25. oktober 2019
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00

Forsalgsbillet: 170,- / Studerende + ung under 18 år: 110,- / Pris i døren 190,-
Billetter købes på stars.dk

Jacob Aksglæde




Night Of The Vikings – professionel boksning i Vordingborg

Vordingborg Bokseklub Tårnet 74 er i disse dage ved, at gøre klar til sin til dato største satsning når de d. 30. november 2019 byder op til en aften med professionel boksning og afterparty med musik og dans. Det er klubbens 2 egne profiler den 19 årige mellemvægter Rasmus Christensen og 26 årige “store” Emil Pedersen i supersværvægt der debuterer i bar overkrop.

Emil Pedersen (Foto: Kim Fastrup)

Begge de unge boksere har bokset alle deres kampe for BK Tårnet 74, og trådt deres barnesko i Vordingborg. Derfor er det naturligvis også personligt en stor oplevelse for dem, at kunne få deres debut på hjemmebane.

Rasmus Christensen og Oliver Meng (Foto: Kim Fastrup)

Det er DGI Huset der ligger lokaler til boksebragene, og udover de lokale boksere skal supersværvægteren Mads Kristensen bokse i bar overkrop for første gang. Den 36 årige Mads er et tidligere kendt reality fænomen, og nu en driftig erhvervsmand bag flere firmaer med daglig hovedsæde i Flensburg. Han har en baggrund i både MMA, K1 og boksning. Det bliver uden tvivl en hårdtslående affære.

Mads Kristensen (Foto: Kim Fastrup)

Udover de 3 prof kampe bokses der også 6 amatør kampe hvor nøje udvalgte boksere skal leverer actionfyldt underholdning. Her er det med boksere fra Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov i hovedrollerne.

Billetsalg

Klubben plejer at have gratis entre men fordi det er en stor økonomisk byrde at afholde prof stævner er der også som noget nyt indført billetsalg. Billetterne sælges kun i forsalg på nettet eller via henvendelse direkte til klubben. Der sælges dinnerbilletter der giver adgang til afterparty’et samt siddeplads ved bordene rundt om ringen, lækker buffet og 2 genstande. De som kun ønsker, at se boksning kan købe en alm siddeplads på tribune.




Spar penge på efterårsferiens oplevelser – Se 5 bud på kulturoplevelser

Efterårsferien står for døren – og hvad skal I så finde på? Kulturfællesskabet CulturePoint har samlet en perlerække af forslag – og fælles for de udvalgte oplevelser er, at I får rabatter og gratis fordele.

CulturePoint er et markedsføringssamarbejde mellem en lang række museer og attraktioner på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster, samt VisitSydsjælland-Møn og VisitLolland-Falster. Ideen er, at mange flere får øjnene op for de spændende kulturelle muligheder, der venter lige i baghaven. Ud over rabatter og medlemstilbud, så indbyder CulturePoint også løbende til særarrangementer som fx VIP-rundvisninger og særarrangementer for kulturinteresserede. Det er gratis at blive og være medlem af CulturePoint.

Så står efterårsferien for døren, og måske savner du et kulturelt indspark i din ferie – måske har du endda børn eller børnebørn, der skal med ud på oplevelser?

Det kan godt være lidt af en udfordring at finde de aktiviteter, som både børn og voksne har lyst til, og pludselig er ferien gået med Netflix eller computerspil. Derfor har kulturfællesskabet CulturePoint samlet en liste over aktiviteter i efterårsferien, hvor alle aldre kan være med.

Gratis App

”Alle kan gratis downloade app’en CulturePoint og hente inspiration til oplevelser på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Det bedste af det hele er, at der i anledning af ferien er mange museer og attraktioner, der har ekstra mange aktiviteter på programmet, og som bruger af CulturePoint er der oveni hatten rabatter og gratis fordele,” fortæller Stephanie Hamilton, projektkoordinator for CulturePoint.

”Måske har du og børnene lyst til at prøve fossiljagt ved Faxe Kalkbrud? Det er jo kun et par måneder siden, at 11-årige Mads Hyldager fra Gentofte fandt en 63 millioner år gammel tand fra en fortidskrokodille netop dér. Mon ikke det giver mange andre ’blod på tanden’?”

På CulturePoint er der et væld af inspiration til oplevelser, der venter i efterårsferien. Alle oplevelser kan kombineres med en skovtur og en kop varm kakao, så det er bare med at komme afsted.

5 kulturoplevelser til efterårsferien

1: Få 25% rabat på entréen til Geocenter Møns Klint
Geocenter Møns Klint har i efterårsferien et væld af ekstra aktiviteter. Tag børn eller børnebørn med, så kan de prøve at støbe deres egen dinosaur-tand. Du kan også tage din bedre halvdel med på én af de guidede ture til Møns Klint og blive klogere på et af Danmarks smukkeste steder. Med CulturePoint er der 25% rabat på entréen.

2: Faxe Kalkbrud – gratis fossiljagthæfte og 20% rabat i butikken
Er I lige så dygtige til at finde fossiler som 11-årige Mads, der i august fandt en tand fra en fortidskrokodille ved Faxe Kalkbrud? Med CulturePoint får I et gratis fossilhæfte, der er en nyttig guide til din fossiljagt. Som CulturePoint-bruger får du også 20% rabat i museets butik.

Foto: SydkystDanmark

3: Frilandsmuseet i Maribo – 50% rabat på entréen til bedsteforældre
Tag børnebørnene med til sjove aktiviteter hos Frilandsmuseet i efterårsferien. Ugen er fyldt med sjove aktiviteter, du kan lave med børnene: Byg jeres eget lille stråtækte hus, gå på skattejagt eller vær med til den traditionsrige ’græskar-udskæring’ og meget andet. Bedsteforældre får 50% rabat på entréen med CulturePoint.

Frilandsmuseet
Foto: Ingrid Riis

4: Danmarks Borgcenter – 25% rabat på entréen
Også Danmarks Borgcenter har et væld af oplevelser for voksne og børn i alle aldre på programmet i efterårsferien. Her kan I lave pandekager og snobrød over bålet, opleve den spændende falkoner-opvisning og meget andet. Med CulturePoint er der 25% rabat på entréen til voksne.

Foto: SydkystDanmark

5: Gratis kaffe på Gavnø Slot
Med CulturePoint får du en gratis kop kaffe med i købet, når du besøger Gavnø Slot, også i efterårsferien. Gavnø Slot har en imponerende malerisamling, antikviteter, nyrestaurerede stuer og en masse aktiviteter for både børn og voksne.

Sådan gør du

Hent app’en CulturePoint til din smartphone i din app-store og følg vejledningen, eller se alle nuværende tilbud på culturepoint.dk.




Magt. Begær. Begejstring. Humor. Skyld – Teaterforeningen Bøgestrømmen præsenterer: Macbeth

Publikum inviteres på tur i både de lyse og de mørke sider af det menneskelige sind, når teatret Asterions Hus sætter nye former på Shakespeare-klassikeren Macbeth.

Det nu delvist Møn-baserede teaterkompagni Asterions Hus kunne opleves på Waves Festivalen i august, med deres forrygende udgave af Romeo & Julie!

Nu gælder det en anden klassiker: Shakespeares’ Macbeth.

Med historien i Macbeth om det elskende par, der gør sig til kongemordere og siden ædes op af skyld og dårlig samvittighed er der gang i de klassiske temaer som begær, magt og skyld. For hvad sker der med os, når vi sætter os ud over menneskelig moral? Og når vi forbryder os mod andre?

Men selv om det er det tunge Macbeth-gods, der er grundstenene i Asterions Hus’ opsætning, er der tale om en forestilling langt fra den klassiske. Publikum vil opleve, at den klassiske Macbeth splittes til atomer – i et legende, sanseligt og eksperimenterende rum med lige dele tyngde og lethed.

”Vi er ikke interesseret i at skabe et narrativ, men i at skabe situationer og øjeblikke, billeder og lydbilleder, som publikum kan gå på opdagelse i. Det gør vi blandt andet ved at lave små serier af gentagelser, hvor vi sætter den samme tekst ind i forskellige former og kontekster,” siger instruktør Emil Hansen.

Macbeth er tredje del af Asterions Hus’ trilogi om kærlighed

Først kom Robin Hood, siden Romeo & Julie. Nu gælder det Macbeth om den modne kærlighed og magtbegæret.

Fra Asterions Hus. Med Tilde Knudsen og Peter Kirk.
Instruktør: Emil Hansen. Dramatiker: William Shakespeare.
Varighed: 70 min. u/ pause.

Onsdag den 23. oktober kl. 19.30 på Vordingborg Teater, Chr. Richardtsvej 43, Vordingborg

Billetter: www.teaterforeningen.dk




Masser af aktiviteter i efterårsferien i Vordingborg – magisk skole i Harry Potters univers, Horror – Run, Troldejagt m.m.

Bycentrum Vordingborg har i år gjort ekstra for, at skabe en efterårsferie som man sent vil glemme og så er den for hele familien.

Tag på en magisk skole – i Harry Potters univers

Torsdag er den helt store nyhed og det er KUN denne dag, kl. 11.00 – 15.00.
Tag på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. Hogwartsekspressen vil køre gennem Algade, som man blot hopper på, når man skal fra et skoleværksted til et andet.
For at blive en ægte magiker skal du naturligvis lave din helt egen tryllestav, samt lære at lave trylleeliksirer og trylleformularer. Du vil også blive undervist kamptræning af to duel mestre, samt lære om magiske væsner.

I løbet af dagen vil dødsgardister indtage Algade og du skal bekæmpe dem med tryllestav, formularer og kamptræning – alt sammen lært i skolen. Du får naturligvis også et bevis på at du er uddannet magiker.

I alt er der 4 klasser, som du skal bestå for at blive den næste Harry Potter eller Hermione Granger. Billetsalget starter mandag uge 42 kl. 11.00. Billetterne koster 50 kr. pr. stk. og sælges i Jonica, samt Bog og Idé.

(U)hyggelig byvandring

Torsdag aften kan du tage med på en (u)hyggelig byvandring du sent vil glemme. Vordingborg er nemlig omgivet af død på alle sider! Hør Dorthe Wille-Jørgensen fortælle om alle de grusomheder der har fundet sted nær bymidten i tidernes morgen. Vi skal høre om mord, overfald, ulykker og gengangere. Sande historier, rygter og ren fantasi om godtfolk og konger, unge og gamle gennem tiderne.
Byvandringen starter kl. 20.00 på Slotstorvet. Pris 50 kr. Tilmelding på Bycentrum.com betaling via mobilepay: 63530. Der er et begrænset antal pladser.

HORROR – RUN

Fredag uge 42 – kl.14.00 – 16.00.

Sidste år introducerede Bycentrum Vordingborg oplevelsesløbet HORROR – RUN og det blev hurtigt populært. Derfor gentages sidste års Halloween succes, hvor Algade fyldes med zombier, tre safezones hvor løberne kan trække vejret, samt to gode håndfulde soldater, der kan assistere løberne.
Vordingborg er blevet inficeret af farlig og ukendt virus, som omvender mennesker til sultne zombier – kan du løbe turen med alle tre liv i behold?

I år bliver løbedistancen længere. Man starter i Algade ved Butikken, Algade 41B og løber ned til Slotstorvet, hvor soldater vil dirigere en tilbage igen. Målet er derfor samme sted som start.

Det koster 20 kr. for 3 liv, billetsalget starter et kvarter før start på selve dagen for løbet.

Troldejagt i handelsgaden

Den populære Troldejagt gentages igen i år. Her skal børnene rundt i, i alt 31 butikker og tælle troldehaler, samt samle lækkerier og andet godt, som uddeles i den enkelte butik.
Med troldekortet i hånden er der en biografbillet til filmen Gooseboy, men også rabatbillet til en tur i vandhuset for hele familien, to børn og to voksne for 50kr. Gældende frem til 31.12.2019.
Geocenter Møns klint giver også 50% på entréen til HELE familien resten af 2019 og 2020! Troldejagten foregår hele ugen og billetsalget starter mandag uge 42 kl. 11.00. Billetterne koster 50kr. pr. stk. og sælges i Jonica, samt Bog og Idé.

Blå Blink dag

Onsdag er der Blå Blink dag på Slotstorvet. Udover at der kommer fem udrykningskøretøjer fra Midt- og Sydsjællands Brand og redning. Så kommer der også to betjente og en politibil. Falck slår også vejen forbi med en ambulance i drift. Dvs. at hvis der er brug for ambulancen – så rykker den ud. Derfor kan det ikke garanteres den er der.




Populært kor er i julehumør

Vokalgruppen Real Moments har tyvstartet juleforberedelserne til en stort anlagt koncert torsdag den 19. december på Rønnebæksholm ved Næstved.

Efterårsferien ligger fortsat et par uger fremme, men det er ikke for tidligt at begynde at tænke på jul. Det mener i hvert fald vokalgruppen Real Moments, som har rødder i både Vordingborg og Præstø og netop har åbnet for billetsalget til, hvad der forventes at blive et tilløbsstykke lige op mod jul.

“I februar fejrede vi vores koncert nr. 100 med en stor koncert på Rønnebæksholm, som blev udsolgt på bare 14 dage”, fortæller Carl Henrik Paulsen og fortsætter: “TV2 Øst sendte live, og mange opfordrede os til at gentage succesen, så det gør vi nu – med juletema”.

Denne gang har gruppen givet en håndfuld juleklassikere en ordentlig overhaling, så de har fået nyt liv.

“Det bliver en swingende julekoncert, inspireret af både Disneys Juleshow, danske salmer i overraskende udgaver og svensk jul med masser af “snö” “, lover Carl Henrik Paulsen. “Vi har sunget julesange siden højsommer, så nu glæder vi os for alvor til jul…”

Koncerten bliver fremført helt uden instrumenter, så man kigger forgæves efter strygere, blæsere og slagtøj, men – er det ikke ligesom om, der alligevel er instrumenter med?

“Det er der ikke, og der er slet ikke tale om playback eller andet snyd”, forsikrer han. “Kun stemmer”.

Masser af ørehængere

Winter Wonderland, The Christmas Song og Let It Snow er ærke amerikanske julehits, som Real Moments opfører med stor entusiasme.

Det samme gælder When You Wish Upon A Star, som gruppen selvfølgelig giver på dansk i Jesper Fårekyllings udødelige udgave, Når du ser et stjerneskud.

Et par kendte danske salmer leveres i overraskende udgaver. Et barn er født i Betlehem på en helt anden melodi og i en anden takt, end man kender – nærmest som gregoriansk kirkesang. I Dejlig er jorden bliver midterpartierne fremhævet, og Glade jul synges på engelsk med et helt specielt toneart-skift undervejs.

En tur til Sverige skal publikum heller ikke snydes for. Jul, jul, strålande jul lyder det på de svenske sneklædte veje, i fordums tid utvivlsomt bag et hestespand.

Store klassikere fra gruppens øvrige repertoire er selvfølgelig med på koncerten. Det gælder fx Bridge Over Troubled Water og What A Wonderful World, som fremføres med både indlevelse og nerve.

Real Moments er vidt anmelderrost for deres præcision, klang og humor. Gruppen har sunget i adskillige kirker gennem årene og har også varmet op til koncert med Caroline Henderson.

Billetsalget er netop åbnet på www.billetten.dk. En lækker 3-retters menu indgår i prisen på 375 kr. (inkl. gebyr).

Spisningen starter kl. 18.30 og koncerten kl. 20.00. Et lille antal billetter uden spisning er til rådighed for 150 kr. pr. stk. – skriv til paulsen@stofanet.dk.

Carina Ballegaard (sopran), Lisbeth Scharling (sopran), Carl Henrik Paulsen (tenor), Thomas Andreasen (bas), Jesper Kjærulff (tenor), Kristina Renault (alt) og Majbrit Schroller (alt)




Øens Dyr på Masnedø ved Vordingborg inviterer til fødselsdagsfest

Gæsterne strømmede til, da mini-zoo’en “Øens Dyr” ved Vordingborg i efterårsferien sidste år inviterede til åbent hus for første gang. Siden da er det gået stærkt. Bestanden af dyr er vokset til noget nær det dobbelte, og stedet har udviklet sig til også at være et attraktivt udflugtsmål for børnefamilier og institutioner. I dette års efterårsferie fejrer Øens Dyr 1 års fødselsdag, og alle dyre- og naturglade familier er velkommen.

Sårbare unge står bag

Øens Dyr er i dagligdagen drevet af beboere og elever fra Startskuddets skole og bosteder – med god hjælp fra frivillige og praktikanter og under ledelse af en dyrepasser.

Startskuddet er et sted at bo og lære og være for unge og voksne, som har det svært. Fonden tilbyder en sammenhængende tilværelse inden for trygge rammer med en vifte af bosteder, skole samt fritids-, uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.

“Oprindeligt var mini-zoo’en tænkt som et aktivitetstilbud til de sårbare unge og voksne på Startskuddets skole og bosteder, men vi, og de unge, fik så mange positive oplevelser af at lukke andre ind, så vi valgte at blive ved”, fortæller direktør i Startskuddet Anette Aabye.

Der blev indført faste ugentlige åbningsdage, og det seneste år har hundredvis af familier og institutioner været på udflugt hos Øens Dyr, som i løbet af året desuden er blevet etableret som en selvstændig forening.

Fødselsdagsfest i skolernes efterårsferie

Alle sejl er sat til den kommende fødselsdagsfest hos Øens Dyr, som markeres alle dage i skolernes efterårsferie fra kl. 9.30 til 14.00. Her vil der blandt andet kunne graves guld, leges i halmballer, laves popcorn over bål og bages snobrød.

Øens Dyr huser ca. 30 forskellige dyrearter i parken og i terrariet – fra høns, marsvin og heste til slanger og skildpadder. Flere af dyrene er doneret af deres tidligere ejere, mens andre er sponseret af private virksomheder. Blandt de seneste nye indflyttere er en uglefamilie, en kamæleon og to agoutier.

Øens Dyr ligger på adressen Viaduktvej 9 på Masnedø ved Vordingborg.
Fødselsdagsfesten finder sted fra søndag den 13. oktober til søndag den 20. oktober 2019, alle dage fra kl. fra kl. 9.30 til 14.00.
I øvrige perioder er de ugentlige åbningsdage onsdag og søndag kl. 9.30 til 13.00.

www.oeensdyr.dk




Stjernerække af danske bluesmusikere hylder Robert Johnson på STARS d. 18. oktober 2019

Så er der guf for guitarentusiaster og blues-elskere. Robert Johnson var tilbage i starten af sidste århundrede manden bag mange af de numre vi i dag kender som blues-standards. Han nåede fra 1936-37 at indspille 29 sange, der fik stor indflydelse på vestlig musik. 

Hans sangskrivning bliver hyldet denne aften med hele fire guitarister i front. Kenn Lending, Nisse Thorbjørn, Tim Lothar og legenden Troels Jensen er taget på tour sammen og fortolker alle hans 29 skelsættende sange. Det bliver en helt unik oplevelse!

Et godt tilbud

Du kan spare 100 kr. ved at købe en partout-billet gældende til VESTBO TRIO + UFFE STEEN TRIO og til ROBERT JOHNSON hyldest koncerten d. 18. oktober.

Tid og sted

STARS // Fredag den 18. oktober 2019 
Show kl. 21:00 / døre kl. 20:00 
Forsalgsbillet: 175,- / Pris i døren 195,-
Billetter købes på stars.dk
STARS // Algade 84, 4760 Vordingborg