Ørslev Gymnastik og Idrætsforening kan nu også tilbyde Esport – Åbent hus

Esport kræver motorisk præcision og koncentration, du skal kunne reagere hurtigt og være god til at koordinere og se spillet og det har konkurrence elementet som alle andre sportsgrene.
Esport er ikke kun gaming, det er også sundhed, trivsel og et socialt fællesskab, tre ord der vægtes højt i ØGIF.

Ørslev Gymnastik og Idrætsforening kan nu også tilbyde Esport som en aktivitet i ØGIF.

Åbent hus
Mandag d. 23. oktober fra kl. 17 – 19.30 er dagen hvor Ørslev Esport holder åbent hus.

ØGIF tilbyder:
FIFA på Playstation 4 samt League of Legends og Counter-Strike Global offensive på PC.
Alle er velkomne. Den første træning er gratis, herefter koster det kontingent, præcis som hvis man gik til gymnastik.
Første kontingent er fra uge 43 til og med uge 19.

Der er max. begrænsninger på alle hold og man er først sikret en plads ved bordet ved tilmelding.

Det foregår her: Esport lokaler v/ SFO Ørslev Skole, Rynkebjerg 7, 4760 Vordingborg




Genbrugt it er dobbelt så driftsikkert som nyt

Op mod hver femte nye computer må til reparation i løbet af de første tre år. Til sammenligning har Refurb kun reklamationer på seks pct af de genbrugte maskiner de langer over disken.

Det lyder næsten for godt til at være sandt: At de genbrugte kvalitetscomputere du køber til halv pris i forhold til de nye er dobbelt så driftsikre, som de computere, der kommer spritnye fra butikken. Men den er god nok.

En meget omfattende undersøgelse foretaget af amerikanske Comsumer Reports viser, at mellem 16 og 19 procent af alle nye computere (afhængigt af mærke) går i stykker i løbet af computerens tre første leveår. Eneste undtagelse er Apple, der med fejl i hver 10. computer ligger noget under gennemsnittet.
Hos den danske virksomhed Refurb, der sælger genbrugt it-udstyr, er antallet af bærbare computere med fejl markant mindre, fortæller Refurbs marketingchef Peter Hove.

– Vi har analyseret på 12.000 bærbare, som vi har solgt og til sammenligning, så ligger vores reklamationsrate på 6 pct. Så antallet af reklamationer på de brugte maskiner vi sælger er altså markant under det niveau, der er på de nye maskiner, siger Peter Hove.

– Først og fremmest, så er de maskiner vi køber og sælger videre udelukkende topmodellerne fra de anerkendte mærker Apple, Lenovo, HP og Dell. De har i sig selv markant færre fejl end de billigere modeller, som sælges af de store kæder. Dertil kommer at de modeller vi sælgere videre typisk er brugt to-tre år og dermed er de fleste fejl allerede kommet til overfladen. Så jeg vil uden at blinke mene, at hvis man går efter en driftsikker bærbar, så vil en genbrugt kvalitetsmaskine være det oplagte valg, siger Peter Hove.

Ud over at være mere driftsikre, så er de genbrugte computere også billigere. En to år gammel businessline-maskine fra Lenovo koster typisk mindre end en helt ny ”varehus-model”.

– Og så koster den typisk omkring halvdelen af nyprisen for en tilsvarende high end-computer. For langt de fleste mennesker, så kan en to år gammel computer så rigeligt opfylde de kapacitetskrav, som man normalt har til en bærbar, forklarer Peter Hove.
Refurb får typisk computerne ind i større partier fra virksomheder eller organisationer, der rutinemæssigt skifter maskinerne ud hvert andet eller tredje år, når de er afskrevet.

– Men der er stadig masser af gode timer i sådan en maskine. Når vi får dem ind, så sletter vi alt på harddisken og genindstallerer maskinen med den nyeste software og de nyeste drivere. Måske får den en ny harddisk eller et nyt batteri og så er de klar til brug igen. Og selv om der er tale om genbrugt udstyr, så giver vi et års garanti og to års reklamationsret. Det har danskerne opdaget. Vi oplever en markant fremgang i salget af genbrugt it-udstyr, siger Peter Hove.

Det er ikke kun professionelle som Refurb, der oplever en markant fremgang inden for salget af brugt it. Private sælger udstyr videre som aldrig før. Eksempelvis oplevede Den blå Avis i 2015 en annonce-fremgang på 21 procent inden for brugt it-udstyr.

Kilde: Refurb




3 har optimeret netværket til Netflix

image_29954

3 har optimeret sit netværk i samarbejde med Netflix for at levere den bedst mulige streamingoplevelse. 3 er nu en del af det særlige Netflix Open Connect Initiative og har installeret Netflix cache servere lokalt i selskabets datacentre. Det sikrer kunderne en optimal billedkvalitet, og at streamingen starter med det samme – også på tidspunkter, hvor der er flest, der streamer samtidig.

I efteråret indgik teleselskabet 3 en særlig aftale med Netflix om at blive en del af The Netflix Open Connect Initiative. I praksis betyder samarbejdet, at 3 og Netflix i fællesskab sikrer kunderne den bedst mulige streamingoplevelse og en mere kosteffektiv løsning for 3. To styk Open Connect Appliance (OCA) servere er nu installeret lokalt hos 3 i Danmark, så serier og film på Netflix ikke længere skal streames af 3’s kunder fra fjerntliggende servere i udlandet.

”Det er både en fordel for vores kunder og for 3 som forretning, at alt indhold nu transporteres direkte fra Netflix-serverne i vores danske datacentre. Dermed sikrer vi, at streamingen starter med det samme og i optimal kvalitet – også på de travleste tidspunkter, hvor mange kunder streamer samtidig. Og for os som virksomhed er der færre omkostninger forbundet med Netflix-trafikken, fordi serverne står i Danmark,” siger Kim Christensen, der er netværksdirektør hos 3 Danmark.

Netflix står for hele 25 procent af 3’s samlede netværkstrafik i Danmark, og ifølge teleselskabet peaker Netflix-trafikken især i pendler-timen om morgenen mellem kl. 06.00-08.00 på hverdage og om aftenen kl. 20.30.

”Med vores Open Connect initiativ sørger vi for, at indholdet på Netflix er så fysisk tæt på brugerne som muligt. På den måde sikrer vi, at indholdet leveres i højeste kvalitet og mest effektivt,” siger Dave Temkin, Vice President of Network Strategy and Architecture hos Netflix, og fortsætter: ”3 Danmark har valgt en rigtig god løsning til fordel for vores fælles kunder. Vi sætter stor pris på samarbejdet med 3.”

Udstyr i topklasse
Cache serverne, der er udviklet af Netflix, er redundant på flere niveauer og skiller sig markant ud fra den øvrige teknik i 3’s datacentre – både hvad angår software og hardware. OCA’erne er karakteriseret ved den klassiske røde Netflix-farve og med velkendte filmcitater, der pryder fronten. Blandt filmkendere vil citaterne “All right twinkle toes, what’s your exit strategy?” og “This will not stand ya know, this aggression will not stand, man” fra filmene True Lies og The Big Lebowski hurtig vække genklang.

Indvendig er hvert enkelt serverkabinet udstyret med 36 Hitachi He8 Helium Drive og 6 Solid State Drives. Dermed kan hver enkelt server rumme op til 260 TB data.

”Netflix tilbyder to forskellige OCA-typer og hos 3 har vi fået de mest kraftfulde modeller. Kombinationen af Hitachi og SSD’er gør, at cache serverne har en imponerende harddiskkapacitet. Faktisk kan hver enkelt OCA’er levere op til 18 Gbit pr. sekund. Vi kan dermed servicere mellem 2.300 og 41.000 brugere samtidig alt efter, hvilken kvalitet kunderne streamer i,” fortæller Kim Christensen og fortsætter:

”SSD’erne har hver især plads til 1 TB data. De er reserveret til de absolut mest populære Netflix-serier og film, hvorimod det øvrige indhold er tilgængeligt på Hitachi-diskene. OCA’erne er desuden produceret efter industristandard om høj oppetid og er således carrier class. Så man kan roligt sige, at det er udstyr i topklasse.”

Serverne opdateres hver nat kl. 02.00, hvor der er færrest, der streamer, og indeholder de pt. mest populære Netflix-film og serier blandt danskerne. Og selvom udbuddet af indhold er enormt på den amerikanske streamingtjeneste, så lagres hver enkelt serie og film i cirka 11 forskellige kvaliteter, bl.a. standardkvalitet, HD og 4K-format.

Serverne er baseret på Open Connect Appliance Software og bruger styresystemet FreeBSD version 10.

Flere servere på vej?
Selvom Netflix-trafikken hos 3 hele tiden sætter nye rekorder, så forudsiger teleselskabet, at Netflix-trafikken vil fortsætte med at stige. Kim Christensen fortæller, at 3’s Netflix-trafik, der transporteres via OCA’erne, i løbet af de sidste tre måneder er steget med ca. 35 procent.

”Vi laver løbende netværksforudsigelser. Her kigger vi på den seneste trafikudvikling og ser på, hvad der trender blandt vores kunder. Og der er ingen tvivl om, at streamingaktiviteten vil fortsætte med at stige, både generelt og blandt vores kunder. Vi vil se endnu flere danskere, der dropper flow TV og i stedet overgiver sig fuldstændig til streamingtjenester. Og Netflix er en af de absolut mest populære indholdsleverandører. Derfor er vi også allerede i fuld gang med at forberede vores netværk til næste etape, så vi kan tilpasse teknikken til kundernes forbrug og fortsat levere den bedst mulige streamingoplevelse. Det er ikke utænkeligt, at vi udvider med endnu flere cache servere,” slutter Kim Christensen.

Om Netflix i 3’s netværk
• Hos teleselskabet 3 står Netflix alene for 25 procent af selskabets samlede netværkstrafik.
• I 3’s netværk peaker Netflix-trafikken om aftenen kl. 20.30 og om morgenen kl. 06.00-08.00 på hverdage.
• Da Netflix frigav alle afsnit i tredje sæson af serien ”House of Cards” fredag den 27. februar 2015, kunne det mærkes i datatrafikken i 3’s netværk. Fra dette tidspunkt og frem til den følgende søndag aften kl. 21.00 ’slugte’ Netflix hele 92 TB. Det er 40 procent mere end en almindelig weekend i februar.
• Den netop offentliggjorte medieanalyse »Medieudviklingen 2015« fra DR Medieforskning viser, at 38 % af danskerne streamer ugentligt, og Netflix bruges ugentligt af mere end hver fjerde dansker.

Læs mere om Netflix Open Connect: https://openconnect.netflix.com/en/

Kilde: 3




Du skal bare trykke der

unnamed (1)

Du skal bare trykke der er en it-hjælpebog skrevet af 19-årige Karoline Matilde Esvold Hallengren, baseret på den hjælp hun løbende yder både sin mor og mormor med diverse it-problematikker, det være sig på såvel smartphone og tablet som bærbar computer.

Vi benytter os af elektronik hver eneste dag – nogle dog mere end andre, men “Digitaliseringen” kræver at alle, unge som gamle kan forstå og bruge internettet; regninger betales nu elektronisk, afsendelser af breve sker oftest virtuelt via. mail, kommunikation med det offentlige på samme måde.
Mange ældre i samfundet har svært ved at benytte sig af elektroniske apparater.

Det kan blive et problem, nu hvor alt går fra papir og pen til computer og mus. De behøver hjælp og konkret vejledning til at forstå, at brugen af den nye teknologi er nemmere, end man tror.
Denne bog lærer dig trin-for-trin, hvordan du benytter iPhones, computer og internettet. Det gælder alt lige fra at kunne tænde det elektroniske apparat til at kunne bestille varer på internettet og meget andet nyttigt og nødvendigt, såsom en liste med definitioner af diverse IT-ord.

Der findes efterhånden mange bøger, som guider brugere igennem brugen af computere, smartphones og internettet. Du skal bare trykke der er skrevet ud fra en dansk kontekst og sproget er enkelt, da det er skrevet af en, der selv er bruger frem for udvikler eller producent.

Om forfatteren:
Bogen er skrevet af Karoline Hallengren (f. 1997), som er 3.g studerende på en samfunds- og mediefaglig studieretning på Espergærde Gymnasium og HF i Nordsjælland. Karoline Hallengren har altid haft en særlig interesse i at hjælpe andre mennesker, så hvorfor ikke hjælpe alle på én gang? Og ja, så er hun selv datter af en ikke så erfaren mor indenfor brugen af teknologi og ikke mindst familiemedlem til flere af disse uerfarne.

Bogen udkommer d. 29. Februar 2016

Kilde: TURBINE Forlaget




Pas på falsk NemID mail

Lige nu er der mange, der modtager falske mails fra en afsender, der udgiver sig for at være NemID.

Mailens emne er: “Din NemID konto” / “Om din NemID konto” / “Problem med din konto NemID” – eller noget lignende.

Ordlyden i mailen begynder sådan:

Vi vil gerne informere dig at vi her til morgen ved en fejl, har deaktiveret flere af vore NemID noglekort.”. Og derefter en del mere tekst.

Undgå at klikke på links i mailen – og besvar den heller ikke. Slet mailen og/eller markér den som spam.

fup-mail

Fup mail