[ Klik her og læs om hvordan du kan annoncere på Vordingborg.net ]

Bõrn fisker 05

I efterårsferien skruer Danmarks Borgcenter op for voldgravshyggen og lægger op til en skøn efterårsferie for hele familien på Danmarks Borgcenter.

Fra mandag til fredag i uge 42 rykker Børnenes Borgcenter ned til voldgraven, hvor man ved buldrende bålfade langs søbredden kan hygge sig med at bage snobrød, riste æbler eller blot varme sig ved ilden.

I Ridder John hyggelige middelalderværksted kan børnene bygge en lille træbåd og søsætte den i voldgraven. De kan også lave sig en fin fiskestang – måske er de heldige og fanger en fisk i voldgraven!

For de legesyge er der en herlig middelalderlegeplads, hvor store og små kan udfordre hinanden i kongespil, gå på stylter, svinge et sværd, spille brætspil og meget andet.

Tag et spil Ghost Hunt på iPad guiden, og alle der hjælper os med at få ram på spøgelserne, får en lille præmie!

I den hyggelige salgsbod på søbredden kan der købes ægte Gåsevin (tilladt for børn), varme drikke, lidt sødt og lidt sundt – og Restaurant Borgen byder på dejlig varm lasagne til børnevenlige priser.

Det bliver ren efterårshygge og gode oplevelser for hele familien – tag varmt tøj på og afsæt bare det meste af dagen, for der bliver nok at lave….

Borgcenteret har lavet en særlig feriebillet til børnene som inkluderer: bage snobrød, riste æbler, bygge en træbåd og en fiskestang, låne en iPad guide, komme til tops i Gåsetårnet, besøge udstillingshuset samt få et opgavehæfte og en flot, sort borgblyant. Desuden får barnet et sæsonkort, som giver gratis adgang til Danmarks Borgcenter inkl. en iPad guide resten af året, ifølge en voksen.

Feriebilletten koster kun 100 kr.

Åbningstider i efterårsferien:
Danmarks Borgcenter: alle dage 10 – 17
Børnenes Borgcenter ved voldgraven: mandag – fredag 11 – 15

Danmarks Borgcenter
Slotsruinen 1
4760 Vordingborg
www.danmarksborgcenter.dk

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail


Email

Gå ikke glip af nyhederne - bliv tilmeldt vores gratis daglige nyhedsbrev

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":