Mandag den 12. august indvies FGU Syd- og Vestsjællands afdeling i Vordingborg. Dermed er der lagt op til, at endnu flere uafklarede unge kan komme videre i enten arbejde eller uddannelse.
Produktionsskolen Strømmen på Langøvej og Bogøvej i Vordingborg har efter 20 år haft sin sidste nye elev. Fra 1. august er Strømmen en af de fire afdelinger af den Forberedende Grunduddannelse – FGU – som hører under FGU Syd- og Vestsjælland.
”Og det bliver en styrke – ikke mindst for de unge, som her får et samlet tilbud, som kan give dem et overblik over hvad vej de skal vælge,” siger borgmester Mikael Smed, som er bestyrelsesformand for FGU Syd- og Vestsjælland. FGU Syd- og Vestsjælland dækker Næstved, Slagelse og Vordingborg Kommuner, hvor der er placeret i alt fire skoler i henholdsvis Korsør, Slagelse, Næstved og Vordingborg.

”Vi har fra det stod klart, at FGU ville blive en realitet kæmpet for, at en af skolerne skulle ligge i Vordingborg. Og derfor glæder det mig selvfølgelig, at det er lykkes,” siger Mikael Smed.
På FGU – som er en selvejende statslig institution – samles de forskellige tilbud til unge under 25 år eet sted, og blandt andet overføres nogle af de forløb, der har været i regi af VUC også til FGU.

De unge kan på FGU vælge mellem tre spor almen grunduddannelse,
produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse, og de unge vil møde en kombination af praktisk arbejde og teoretisk undervisning, men alt tilpasset det tempo som hver især kan magte.
”Med den Forberedende Grunduddannelse FGU etableres der en hovedvej til uddannelse for de mange unge under 25 år, som ikke helt er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet eller at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Det skal gerne betyde, at endnu flere af de unge enten
kommer i arbejde eller videre med en faglig eller boglig uddannelse,” siger Mikael Smed.

Der er dog 35 ”gamle” produktionsskoleelever der fortsætter og først overgår til FGU eller anden uddannelse/arbejde når deres forløb er færdigt.
På FGU afdelingen i Vordingborg har man måtte tilpasse undervisningslokaler og kantine, i det der fremadrettet både vil være flere elever og flere ansatte i forhold til, da det var en produktionsskole.
Forstander Allan Bjørn forventer, at elevtallet til nytår vil runde de 160 og at der vil være 22 medarbejdere.

Åbningen af FGU markeres mandag den 12. august kl 11.30, på Langøvej 6 i Vordingborg, hvor borgmesteren vil sige et par ord, inden både han og en elev klipper snoren og dermed indvier FGU Syd- og Vestsjællands afdeling i Vordingborg. ”Og alle er velkomne til at kigge forbi,” siger Allan Bjørn.

FGU hjemmeside

Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":



Kom med din kommentar til "Bedre tilbud til uafklarede unge indvies den 12. august" her:



Fortæl din historie

Vil du være med til at fortælle om hvad der sker i Vordingborg og omegn?
Kontakt Vordingborg.net med din historie - klik her.