Under en aktuel udgravning i vikingebyen Hedeby nær Slesvig by, er der fundet et overdådigt smykkesæt med guldperler og hængesmykker. De to hængesmykker med indlagt bjergkrystal og ametyst er meget lig med de smykker, der sidste år blev fundet ved Fæsted mellem Vejen og Ribe. Er der en sammenhæng?

Det er dk4´s Frantz Howitz, der har besøgt udgravningen i Hedeby samt Danmarks Borgcenter i Vordingborg, hvor mange af genstandene fra Nordens vigtigste vikingeby vises året ud. Her udstilles også fra 1. juli alle gravgaverne fra en bådkammergrav fundet i Hedeby. Blandt gaverne er et sværd med mange kristne symboler. Det er måske en dåbsgave, som den første kristne vikingekonge Harald Klak modtog af den frankiske kejser Ludvig den Fromme i år 826.

”Arkæologien Rundt. Hedeby” har premiere på dk4 fredag den 30. juni kl. 20.55

image_print
Del:
Facebooktwitterlinkedinmail

Email

Bliv tilmeldt vores gratis nyhedsbrev, der udsendes mandag til fredag.

Med nyhedsbrevet fra Vordingborg.net får du historier og nyheder fra Vordingborg og omegn direkte i din indbakke.

Indtast din e-mail adresse her og klik på "Tilmeld":