Young Sounds #2
Fredag 26. maj 2017 kl. 20:00

SMALLSTARS // Algade 84 4760 Vordingborg

Dørene åbner kl. 19:00 //
Billetter: Pris i døren 30,- //

YOUNG SOUNDS en koncertrække for upcoming-bands og præsenterer året igennem de bedste lokale bands og interessante artister fra resten af landet med en ambition om at agere som springbræt for originale kunstnere med seriøse ambitioner og kunstnerisk integritet.
Her giver STARS plads til det skæve, det nye, det originale og dem der kan tryllebinde publikum og få dem til at grine, græde, synge og danse.
Hvis dit band vil spille til YOUNG SOUNDS så kontakt STARS på youngsounds@stars.dk og send links til jeres musik.

Billetter kan kun købes ved indgangen og koster 30,-.

Young Sounds #2​ program:

FREJA KRISTIANSEN (Næstved)
Freja Kristiansen er et band bestående af normalt 5 mennesker (3 til setuppet på STARS) Freja står bag både kompositionerne og teksterne, som indrammes i et minimalistisk og melankolsk univers. “Less is more” er i høj grad nøgleordet i deres opsætning og fremførsel.

Freja var i 2015 Ugens Kanon på Karrierekanonen med et af hendes numre, “Prisoner”, som fik spilletid på både P3 og P6. Sammen med de 5 øvrige bandmedlemmer, skal hun til at indspille sin debut-EP, “If I Disappeared”, som udkommer i september-oktober, 2017.

STRESS BURGS (Næstved)
Stress Burgs består af Mikkel på trommer, Lucas på guitar, Asger på klaver og Toby på bas. De startede for et halvt år siden, hvor de fik idéen om at udforske den avancerede jazzmusik på det praktiske niveau. Med sange på repertoiret, som Spain af Chick Corea og numre af Ibrahim Electric, er der en god blanding fra fusion universet til jazz blandet med rock genren. Drengene går midlertidigt under navnet Stress Burgs. Navnet læner sig op af en af deres tidligere koncerter, hvor nummeret Strasburgs St. Denis var i fokus med fuldt band og en helt blæser gruppe.

THE ELEPHANT SUIT (Vordingborg)
The Elephant Suit er et ungt band, som leverer nærværende og hårdtslående Psykedelisk Rock, krydret med et særdeles levende sceneshow. Bandet kommer fra Vordingborg og spiller eget materiale. De har igennem deres forholdsvis korte eksistens vundet VUMF i Vordingborg tre år i træk samt haft jobs over hele landet, bla. på Gimle, Drop Inn og som support for Go Go Berlin på STARS i Vordingborg.
The Elephant Suit består af tre medlemmer, som har fundet fælles fodslag trods deres meget forskellige tilgang og udgangspunkter til rocken, og har dermed skabt deres helt egen lyd. The Elephant Suit er et ungt, energisk band med stort potentiale som SKAL opleves live.

 

Del med dem du kender:  
Facebooktwitter


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram