Ester Brohus
STARS // Lørdag 25. februar 2017

Koncerten starter kl. 21:00. Dørene åbner kl. 20:00 // Siddende
Billetter: Standard i forsalg: 140,- // Studerende + unge under 18 år: 100,- // Pris i døren: 150,-
OBS: Partoutbillet 400 kr. – en del af FUNKLENDE FOLKEMUSIK*

Forsalg på STARS.DK

Country musikkens Hjerter Dame, ESTER BROHUS, udgav sit 10. album ’Game for the Gamblers’ i 2016. Albummet er fyldt med skæbnefortællinger og endnu engang sætter Ester Brohus nye standarder for, hvad det vil sige at være sangskriver i Danmark. Med et utal af nomineringer og modtagne grammys har hun bevist, at hun er en af Danmarks helt store sangskrivere.

Ester Brohus har i sin 30-årige karriere fundet inspiration til sine numre gennem de mange skæbner, hun har mødt på sin vej. Esters 10. album binder en række skæbnefortællinger sammen i et unikt og udfordrende musikalsk univers, hvor hun med stædighed holder fast i sine rødder og musikalske udtryk: Americana country og folkrock.

En koncert med Ester Brohus er mere end en musikalsk oplevelse. Det er levende fortællinger fra de mange koncerter indenfor murene, fra rejserne til USA og fra livet som sangskriver. Det er bl.a. det, som sangerinden kan tilbyde, når hun afholder en koncert med sit sammenspillede og trofaste band. Ester Brohus har sunget og spillet for publikummer i hele Danmark; lige fra små lokale scener til de helt store festivaler.

En koncert med Ester Brohus byder på et bredt udvalg af egne sange, hvor der altid er knyttet anekdote til. Der er også plads til Esters egne favoritter fra store udenlandske kunstnere, gospel-sange og ikke mindst den karakteristiske bluesmusik, som danner rammen for en musikalsk legeplads. Ikke to koncerter er ens. ”Vi spiller, fordi vi ikke kan lade vær´”, plejer Ester at sige, og det er præcis derfor en aften med Ester Brohus altid er noget særligt. Hendes udtryksfulde vokal og jyske charme rammer publikum lige der, hvor de er.

 

* Koncerten er en del af koncertrækken  “FUNKLENDE FOLKEMUSIK”

10. februar – Jens Lysdal
25. februar – Ester Brohus
11. marts – Jonah Blacksmith
24. marts – Thomas Buttenschøn
7. april – The Kutimangoes
En partoutbillet til hele den funklende koncertrække koster 400 kr.
BILLET: stars.dk // Billetten: 70 20 20 96

 

Del med dem du kender:  
Facebooktwitter


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram