E-mail: kontakt@vord.dk - Tlf/SMS: 31 13 13 87

Pisk eller gulerod? – Idrætsfolk i Vordingborg kommune får begge dele af fru Iversen ved en kæmpefest i Mønshallerne torsdag den 20. april.

Søndag den 12. marts er sidste frist for at komme i betragtning til en sand pengeregn, når Vordingborg Idrætsråd og Vordingborg Kommune i samarbejde med Øernes Revision og Møns Bank hædrer lokalidrætten.
Det sker torsdag den 20. april, hvor Mønshallerne lægger hus til en stor fest – med kontante anerkendelser i udsigt.

Lokalsport og lokalbank går hånd i hånd på en rigtig fin måde, siger bankdirektør Flemming Jensen. Vi støtter meget op om foreninger, som giver en sammenhængskraft i de mindre lokalsamfund.

Peter Hansen, partner i Øernes Revision, synes det er helt naturligt at deltage i dette initiativ. For os er det er en stor glæde, at vi kan være med til at støtte op om lokale idrætsudøvere og alle de frivillige, der gør en kæmpe indsats, siger han. At der er et aktivt og inspirerende idrætsliv i lokalområdet er vigtigt for både bosætning og erhvervsliv. På denne måde kan vi endvidere promovere nogle af de ildsjæle der yder en betydelig indsats på træning eller med det praktiske i foreningerne.

40.000 kr. på højkant
Årets idrætsforening har i det forløbne år gjort et ekstraordinært stykke arbejde til gavn for medlemmerne. Modtageren får 12.500 kr. Der er også penge til nr. 2, nemlig 7.500 kr. Årets idrætsleder og Årets idrætstalent vil hver modtage 10.000 kr. Har man en eller flere kandidater til de fire idrætspriser, skal foreningen skrive til formanden for Vordingborg Idrætsråd Henrik Pape på hpape@tdcadsl.dk senest søndag den 12. marts.

Og så til fest!
Idrætsfesten er i år henlagt til Mønshallerne, hvor der – som noget nyt – er mulighed for spisning kl. 18-19, inden det går løs med årets overrækkelser.

Det er gratis at deltage i selve pris-overrækkelserne fra kl. 19, mens spisningen koster 169 kr. (inkl. øl/vin eller vand). Tilmelding på Mønshallernes hjemmeside, www.moena.dk eller hos Møns Bank på www.moensbank.dk/140.

 

Del med dem du kender:  
Facebooktwitter


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram




Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes én til to gange om ugen.

Har du en hjemmeside? Så er du meget velkommen til at linke til Vordingborg.net. Klik her for læse mere
PeakCounter