Johnny Madsen - Vordingborg Festuge 2014

Vordingborg Idræts Forening har netop meddelt, at de vil overtage afholdelsen af Festugen allerede fra i år. Det er ifølge borgmester Michael Seiding Larsen en stor gevinst for Vordingborg by og hele kommunen.

Det vækker stor glæde hos borgmester Michael Seiding Larsen, at Vordingborg Idræts Forening nu har meddelt, at de overtager afholdelsen af Vordingborg Festuge allerede fra i år og vil arbejde frem mod at videreføre arrangementet mange år frem. Meldingen fra Vordingborg Idræts Forening kommer efter, at de har fået opbakning fra blandt andet Vordingborg Handelsforening, Vordingborg Erhvervsforening, Støtteforeningen for Festugen og Vordingborg Kommune.

Borgmester Michael Seiding Larsen

Vordingborg Idræts Forening har taget beslutningen om at videreføre festugen efter at den hidtidige festugekomite har aflyst arrangementet. ”Vordingborg Festuge betyder utrolig meget for Vordingborg by og hele kommunen. Ud over at festugen tiltrækker mange gæster til byen og giver ekstra liv i butikkerne, så har den øget kendskabet til Vordingborg Kommune langt uden for kommunegrænsen. Så jeg har stor respekt for, at Vordingborg Idræts Forening tager bolden op og vil videreføre festugen. Det viser noget om de frivilige og den vilje og sammenhængskraft, vi har her i kommunen” siger borgmester Michael Seiding Larsen.

Vordingborg Kommune har gennem en årrække støttet festugen med et markedsføringsbidrag på 250.000 kroner samt med 200.000 kroner til dækning af udgifter til afspærringer, skiltninger, opsætning af hegn, renovation og toiletter mm. Tilskuddet er også bevilget for 2017, men er endnu ikke udbetalt. Borgmester Michael Seiding Larsen oplyser dog, at man fra kommunens side er klar til at videreføre midlerne til dette års festuge.

Del denne side:
Facebooktwitterlinkedinmail


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram