E-mail: kontakt@vord.dk - Tlf/SMS: 31 13 13 87

Fotograf: Stéphane Tran Ngoc

Torsdag d. 2. februar kl. 18.30 inviterer Museum Sydøstdanmark og Ensemble Storstrøm til koncert Wienerklassik med franske accenter på Danmarks Borgcenter.

Aftenen starter i vores hyggelige Restaurant Borgen, hvor gæstekok Jimmi Keis Thomsen til lejligheden har skabt en delikat og fransk inspireret Wiener anretning bestående af: Rimmet torsk med jordskokker og sprød serano-skinke, Rillette af and, frisé salat, balsamico vinaigrette og sprød toast og Fransk løgtærte med glaserede rødløg tilsmagt med timian. Dertil serveres et glas rød- eller hvidvin.

Med behagelig mæthed fortsætter aftenen på Danmarks Borgcenters stemningsfyldte amfiscene, hvor Ensemble Storstrøm vil underholde med et program bestående af en spændende musikalsk kombination af wienerklassiske værker og franske komponister. Den kendte wienerklassisk lyd opstod i den østrigske hovedstad 1750-1820, hvor nok Mozart er den mest berømte komponist.

Ensemble Storstrøm består af Mette Franck på harpe, Gunnar Eckhoff på fagot, Elaine Ruby på clarinet og Svend Melbye på fløjte. De vil fremføre musik af blandt andre store komponister som Francoise Devienne, Mozart og Debussy.

Deviennes musik er wienerklassisk på den franske måde. Han optrådte på Mozarts tid både med fagot og fløjte, og musikken er yndefuld og elegant, krydret med virtuose passager. Mozart skrev sine Trio-Divertimenti for tre bassethorn. De var tilegnet hans ven, klarinettisten Anton Stadler, som havde introduceret ham for bassethornet. Siden er musikken skrevet om for forskellige trio-kombinationer, hvoraf udgaven for fløjte, klarinet og fagot, er den mest udbredte.

Koncertens franske accenter er iblandet en drømmeverden af franske klange. Debussy komponerede sine seks ”antikke indskrifter” under indflydelse af tekster fra digteren Pierre Louÿs, som igen havde ladet sig inspirere af erotiske digte fra antikkens Grækenland. Her optræder bl.a. en ægyptisk pige, en danserinde med små bronzeklokker, sommervindens Gud, Pan og det hele ånder af sanselig impressionisme. Debussys komponerede oprindeligt musikken for firhændig klaver, men da originaludgaven er gået tabt, vil det være en rekonstrueret udgave iklædt en helt ny instrumentation fra mester Rosing-Schows hånd.

Der bydes desuden på yderligere franske lækkerier af Jean Cras, Eugene Bozza og en venetiansk Barcarolle af Henri Sauguet.

Der serveres en kop kaffe/te i pausen.

Pris for hele arrangementet 225 kr / 205 kr for årskortholdere
Pris kun for koncert 75 kr
Billetter købes på Næstved Museum, Køge Museum eller online på www.danmarksborgcenter.dk

Gebyr 10 kr på alle billetter.

Praktiske oplysninger:

Dørene åbnes til Restaurant Borgen kl. 18.15.

Koncerten begynder kl. 19.30

Koncerten er blevet til i et samarbejde mellem Ensemble Storstrøm, Vordingborg Kommune og Museum Sydøstdanmark

 

 

Del med dem du kender:  
Facebooktwitter


 

Følg Vordingborg.net her:  
Facebooktwitteryoutubeinstagram




Bliv tilmeldt nyhedsbrevet fra Vordingborg.net. Det udsendes én til to gange om ugen.

Har du en hjemmeside? Så er du meget velkommen til at linke til Vordingborg.net. Klik her for læse mere
PeakCounter