|
Google lancerer i dag tjenesten Book Search på dansk. På Book Search kan danskere lede efter og finde bøger, som de måske ikke engang anede eksisterede. I nogle bøger kan man oven i købet "bladre" i bogen eller downloade en pdf af hele bogen. Fra i dag er Google Book Search tilgængelig i 120 lande med bøger på over 100 forskellige sprog. "Vi er glade for at Book Search nu er tilgængeligt i Danmark. Vores ønske er at gøre Book Search tilgængelig for flere mennesker på flere forskellige sprog. Dagens lancering er vores første skridt mod at give vores brugere en langt mere fyldestgørende indeksering af dansksprogede bøger", udtaler Santiago de la Mora, European Partnerships Lead. De bøger der er i Book Search stammer fra to kilder: Partner Programmet og Bibliotek Programmet. Verden over er mere end 10.000 forlæggere aktive i Partner Programmet, hvor bøgerne bliver digitaliserede, så brugerne kan se en begrænset del af bogen on-line. Brugere kan dermed søge gennem relevante sider, klikke sig frem til forlagets website eller til en on-line boghandel, hvor de kan købe bogen. Gennem Bibliotek Programmet er Google partner med 27 biblioteker forskellige steder i verden, heraf 6 i Europa og bistår med at digitalisere deres bøger. Hvis en bog ikke længere er bundet af copyright bliver hele bogen vist i Google Search. Hvis der er copyright på bogen får brugerne af Google Book Search kun basis informationer og højest to til tre uddrag fra bogen samt information om, hvilket bibliotek den kan lånes fra, eller hvor den kan købes. "Der deltager allerede danske forlæggere i Partner Programmet. Internationalt er det alt lige fra de største internationale forlæggere til mindre niche forlag som benytter den globale platform på Book Search", udtaler Santiago de la Mora. "Vores mål er at hjælpe forlæggere og forfattere med at promovere deres arbejder og at opmuntre brugere til at finde flere bøger og dermed øge både synligheden af den enkelte bog, men også muligheden for at finde en helt almindelig bog". Bogelskere og forlæggere kan finde Book Search på books.google.dk Kilde: Google |