Vordingborg.net
    Forsiden > Nyheder og opslag


Artikel udgivet d. 24. august 2007 kl. 09:53

Nu kan kameraet genkende et smil

Sony lancerer nu to nye modeller i den stilbevidste Cyber-shot T Serie, der er fyldt med nye egenskaber, der gør det endnu nemmere at tage flotte billeder.

Cyber-shot T200 og T70 tilbyder en fantastisk HD (High Definition) billedkvalitet og indeholder en række nyskabelser. Den nye "Smile Shutter" indstilling betyder gladere ansigter, når du tager billeder af familie og venner, og den brede og ekstra store berøringsfølsomme skærm viser billederne klart og tydeligt.

Topmodellen T200 tiltrækker sig stor opmærksomhed med sit friske look i sølv, sort og rød. Dens unikke vertikale designstil gemmer et kraftfuld objektiv med 5x optisk zoom, der er fantastisk til at bringe fjerne motiver tættere på. På tilsvarende måde sætter T70 med 3x optisk zoom en ny stilmæssig dagsorden med et udvalg af sølv, sort, hvid og pink overflade.

Ny "Smile Shutter" funktion
T200 og T70 indeholder den nye Sony Cyber-shot "Smile Shutter" funktion, der gør det muligt for kameraet at reagere automatisk på et smil – for første gang i digital fotografi.

Dette automatiske blændesystem er i stand til automatisk at tage et billede i samme øjeblik, personen foran søgeren smiler – helt uden, at du behøver at trykke på knappen. Funktionen gør det sjovere at tage uformelle portrætbilleder, familiebilleder og andre gruppebilleder. Hvis der er flere personer på billedet, vil blænden kun reagere på det hovedmotiv, du vælger på det berøringsfølsomme display. Når funktionen er aktiveret, kan en sekvens på op til seks smilende fotos tages uden manuelt at trykke på knappen.

Ansigtsgenkendelsen justerer automatisk lyssætningen, blitzen og andre indstillinger. Forbedret autofokus og avanceret øjengenkendelse sikrer skarpe portrætter med en naturlig hudfarve – selv under høj zoom, dårlig belysning eller bevægende motiver.

Berøringsfølsomt LCD display i bredformat
Begge modeller adskiller sig fra mængden takket være deres 16:9 bredformats LCD displays, der kan vise billeder og give fuld kontrol over kameraets funktioner. Cyber-shot T200 er udstyret med et 3,5" LCD display, mens T70 har et tilsvarende 3,0" LCD display. Clear Photo LCD Plus teknologien sørger for en fremragende tydelighed og farvegengivelse; en AR antirefleksbehandling maksimerer kontrast og synlighed, selv når der optages udenfor i lysstærke omgivelser.

Betjeningen er samtidig meget enkel takket være det berøringsfølsomme display: Et tryk på motivet på skærmen retter kameraets fokus dertil, mens et tryk på et ansigt aktiverer ansigtsgenkendelsen.

Double Anti-Blur
Sonys Double Anti-Blur er kombinationen af en optisk billedstabilisering og en maksimal lysfølsomhed på ISO 3200, hvilket reducerer risikoen for spolerede fotos, når der tages indendørs billeder eller billeder uden blitz i mørke.

Photo TV HD – Ægte HD visning
De billeder, som du tager med T200 og T70, kan nydes i fuld HD opløsning på et BRAVIA-tv eller et andet HD Ready tv (HD adapter eller kabel kræves), så du let kan dele dine store og flotte billeder med familie og venner. Musik kan akkompagnere slideshows for at tilføje en ekstra dimension af nydelse til dine billeder. Du vælger bare mellem fire visuelle effekter (Simple, Nostalgic, Active eller Stylish), og fire forudindstillede musikmuligheder – og ser herefter showet på skærmen i HD billedkvalitet. Slideshows kan yderligere individualiseres med MP3 numre fra PC’en, der kan bruges som baggrundsmusik.

Andre egenskaber
Begge modeller anvender den anerkendte Carl Zeiss Vario-Tessar optik (T200 med 5x optisk zoom, T70 med 3x optisk zoom) og en 8,1 megapixel opløsning. Den elektroniske billedbehandling varetages af den kraftige Sony-udviklede BIONZ processor, der kontrollerer autofokus, lyssætning og andre billedindstillinger for at give flotte resultater selv ved meget dårligt lys og andre forhold, der normalt giver udfordringer i optagelsen.

Der er også forøgede muligheder for en ekstra polering af dine billeder. Forbedrede indbyggede funktioner inkluderer nu "Radial Blur" for en fastfrysningseffekt af dynamiske motiver, mens "Retro" funktionen autentisk genskaber følelsen af et gammeldags kamera.

Den populære "Paint" funktion er også blevet forbedret med en øget palet af 30 nye stempler, der kan anvendes direkte på skærmen. En ny "Resize" funktion optimerer billederne for HD TV visning, e-mails eller visning på nettet.


DSC-T200 hovedspecifikationer

-          8.1 effektive megapixel

-          Smile Shutter

-          3.5" LCD touchscreen i bredformat

-          Ansigtsgenkendelse (Face Detection)

-          Photo TV HD udgang

-          5x Optisk zoom

 

DSC-T70 hovedspecifikationer

-          8.1 effektive megapixel

-          Smile Shutter

-          3.0" LCD touchscreen i bredformat

-          Ansigtsgenkendelse (Face Detection)

-          Photo TV HD udgang

-          3x Optisk zoom




Flere nyheder og opslag:
Vordingborg.net - mail@peakproduction.dk     (C) Peak Production, 4760 Vordingborg

Nyheder Arrangementer Brugtmarked Links Send gratis postkort Kontakt